Rita er ikke så god til at være piccolo på det lille, lukningstruede hotel. Hun vil hellere synge og spille musik. En sød ung pige, lettere forfjamsket og meget ivrig.
Vi ser hende vågne, børste tænder og glæde sig til en ny dag i receptionen, trods alt. For hun gør det så godt hun kan, mens hun viser os, hvad en piccolo egentlig laver. Og også at det er hårdt med alt det kuffertslæberi.
Bagefter fortæller Rita om gæsterne og om alle de uheld, hun er kommet til at lave undervejs i karrieren.
Men hun har hjertet på rette sted, så hun har lokket byens berømte sangerinde til at give en slags støttekoncert til fordel for hotellet. Så nu begynder musikerne at rykke ind. De får hver deres værelse, hvilket vi ser demonstreret med små dukker, der passer til de miniature-udgaver af hotellets forskellige værelser, som stablen af kufferter foran skranken gemmer på.
Til sidst mangler vi bare sangerinden, den berømte Rosa Rød. Og de voksne af os havde nok gættet det på det tidspunkt i forestillingen: Rosa kommer ikke. Hun er blevet syg, og hvad gør man så? Ja, Rita kan jo synge og har altid drømt om en karriere som sangerinde, Endda i en sådan grad, at hun står i receptionen og dagdrømmer og småsynger arbejdstiden væk.
Fin pointe
Det var her, jeg begyndte at blive en anelse stram i voksenmasken. For var det her nu endnu en forestilling om, at vi alle kan leve af at synge for hinanden – og at man bare skal smutte fra sit almindelige job, hvis man får muligheden for at blive popsangerinde?
Nej, det var det heldigvis ikke. Ganske vist lykkes det Rita at redde det lille hotel, fordi hun viser sig at være en fin sangerinde i en vellykket koncert, men hun dropper ikke piccolo-karrieren af den grund. Hun bliver bare et endnu gladere menneske, fordi hun også får lov at udfolde den side af sig selv. Nu er hun ikke bare en almindelig piccolo, men en syngende en af slagsen!
Pointen er altså fin nok, og det er forestillingen også. En sød historie, sat på scenen med smil og charme af Anna Panduro, der også får flettet et par iørefaldende sange og en række sjove lydeffekter ind i handlingen.
Ikke nogen stor forestilling, men en venlig en af slagsen. Med hjertet på rette sted.
