Fornylig så jeg en unge konfirmanddreng gå på gaden iført et par bare ballonstore strittende bryster størrelse større end G. Han gik i en klynge sammen med tre fire jævnaldrende kammerater. Det var blå mandag. Lysten til sjov og ballade var evident. Men allermest var det nu usikkerheden og forlegenheden som brændte igennem.
Akkurat den skrøbelighed på tærskelen til det voksenliv, som tiltrækker og frastøder på én og samme tid, er styrken ved ’Debut’ – altså at vi mærker den og hvordan den kildrer og martrer.
Teater Bühne lægger ellers ud med noget, der godt kan ligne en dramaøvelse tilsat skønsang: En ung pige klædt i stramme sorte bukser og T-shirt synger solo. En gruppe unge springer frem på gulvet og poserer i forskellige attituder, mens de lægger korstemmer til.
Min første tanke var, om det her var højskoledrama eller professionelt teater? Men heldigvis udvikler ’Debut’ sig til at blive en lille fin oplevelse med flere fortrin.
Gradvist kommer vi ind under 'teenagerdyreartens' pergamenttynde hud. Caroline Linegaard Juuls velklingende solosang og de øvriges statuespil afløses af en forestilling, hvor Juul i rollen som spillets leder og kommentator indfletter publikums kommentarer til scenens små situationsrollespil.
Fin famlen
I centrum står de to nyforelskede, Line og Adam. Sofie Ebbesen Nielsen og Mads Bebe Lange Nielsen gør dem dejligt genkendeligt krøllede. Her er præcis og akkurat i tilpasse doser de usikre blikke, de famlende bevægelser og den konstante pendulfart mellem lavmælt tøvende tale og pludselige mere højrøstede og hidsige udbrud, som kendetegner alderen. Med sitren og skrøbelighed gør de spillet nærværende og stærkt.
Stærkest står scenen, hvor de af publikum, som ønsker det, kommer med forslag til, hvad Line og Adam skal gøre – helt konkret – da de mødes og ikke kan få taget hul på den første uskyldige kontakt.
Her tackler Juul med autoritet og empati at videregive forslag fra publikum til de to spillere på scenen. Og det glider fint ind i sammenhængen, at vi kort forinden med guidende ord er blevet bedt om at lukke øjnene og mindes, hvordan det første gang var at være intimt sammen med en anden: ’Hvem var det? Hvor var I henne? Hvad gjorde du ved den anden? Var det rart? Blufærdigt? Frækt?’.
Frem bag scenens sorte bagtæppe trækkes undervejs sparsomme rekvisitter til de spil om druk, fester, flirt og romancer, som viser sider af de usikkerheder, drømme, pinligheder og skænderier som de identitetssøgende teenagere tumler med. Og som noget meget virkningsfuldt klipper spillederen små publikumsinddragende foredragssessions ind i helheden. Indslag om rusmidler, prævention m.v. som tillige er ret underholdende. Hvor tit får en publikummer fx frivilligt og uden at det er udleverende eller trækker fokus væk fra spillet, trukket et kondom ned over fingrene?
