Altid er velmenende voksne på vagt i kulissen for at analysere, hvorvidt børn nu får noget konstruktivt ud af den kunstneriske oplevelse. Og det gælder især for de helt små, som endnu ikke kan udtrykke sig verbalt – de voksnes foretrukne kommunikationsmiddel.
Derfor var det skønt at granske Ballerups festivalprogram og finde ikke mindre end 22 forestillinger, som har taget kampen op og produceret for de allermindste. Forestillinger af vidt forskellig karakter, men som mere eller mindre integrerer en sanselighed ud over den voksnes opfattelses evne.
Fod i hose eller fod på hoved – hvordan er det nu lige? Det er i hvert fald sjovt, når bunden pludselig for herredømmet og bestemmer retningen mere end toppen… Herimellem top og bund eller hjerne og fundament har sanserne frit lejde og ved hjælp af dem, kan man tumle sig rundt og prøve at finde lidt mening.
I Ballerup var vejret herligt, så vi var rykket udenfor. Det betyder ikke noget for Teatret Fyren og Flammen og ‘Fusskopf’, for den kan spilles alle vegne. Til gengæld fik vi et stykke småbørnsgadeteater, hvor stemningen var lempelig og de små kunne flette deres opmærksomhed ind og ud, som det nu passede.
Scenen er et stort grønt underlag med et lille blåt legetelt i den ende, hvor publikum ikke sidder. Midt på scenen står en gevaldig orange fod. Noget dragelignende orangefarvet spankulerer venligt omkring og forklarer det unge publikums forældre, at de ikke skal lade deres små kravle ind på scenen, for Fusskopf elsker at bevæge sig og han ser rigtig dårligt. Fusskopf er det godmodige orange monster, og hans dragelignende sparkedragt giver ham et spradebasset babylook.
En idyllisk og nysgerrig musik sætter legen i gang. Fusskopf boltrer sig undersøgende ud på grønsværen med pludrelyde og store smil. Gennem kropssprog og leg med den store fod etablerer han en hurtig fortrolighed med de små og de har en fest! Omme bag teltet finder han overdimensionerede dele af sanseapparatet. Det grønne øre, den orange næse og den røde mund. Alle får de en plads, som bløde kæmpe duploklodser på det lille telt.
Dragedyr taler ikke, de pludrer…
‘Fusskopf’ er en ordløs pludre-forestilling for de mindste. Fyren går direkte i kroppen på dem. Han er nysgerrig og tager uovervejede chancer med store bløde fødder placeret over hele kroppen. Hvor sjovt er det ikke at lege med en fod på hovedet? Eller hvad med en stor rød mund på numsen?
Forestillingens uforsigtige og udfarende sanselighed er ikke som småbørnsteaterforestillinger er flest. Hovedparten slår over i det pussenussede og appellerer sjældent til det drengede i publikum.
Her bliver et fortumlet fodmonster en latter stimulator for de mindste drenge. Musikken i forestillingen ændrer sig fra smuk og enkel klassisk guitar, når Fusskopf kaster sig over forskning af sanserne og går direkte i disko-boogie mode, når han er fodspekulant.
Forestillingen ligger tæt op af et legende og abstrakt forståelsesunivers. Det er symbolsk sanserne, der leges med, og som fyren boltrer sig med på grønsværen, samtidig med at fødderne bliver større og større. Han taler til de små børns største force, nemlig deres kroppe. Det er her, de er stærke og kan udtrykke sig. Akkurat som ham, der vader rundt med store fødder i rytmelege og sanser…
Alt i alt en fyrig, enkel og livsglad forestilling, der giver de mindste en fin introduktion til kommende teaterforestillinger.
