Af: Henrik Lyding

26. februar 2012

Det er i orden at være ond

Visuelt flot forestilling om den mørke side af menneskesindet – desværre til en lidt forkert målgruppe.

Der bor to piger i en dejlig have. Sådan siger de og sådan ser det umiddelbart ud. To piger, der leger sammen. Men undervejs finder vi ud af, at det vist i virkeligheden er to sider af samme pige – den lyse og den mørke. Det glade Lysbarn, som far og mor er glade for, og den trodsige, drillesyge og destruktive pige, Mørkebarnet, som ingen vil kendes ved. Den forbudte pige.

Det er hende, der lokker til farlige gerninger, som at spise guldfisken i havens lille sø, men det er også hende, der jager de onde drømme på flugt om natten, når den søde pige ikke kan sove. Og måske gemmer der sig også noget godt i den onde pige. I hvert fald fortryder hun det med guldfisken, og vupti, så er den tilbage i sin sø.

Morale: At det er i orden at have mørke sider i sit sind, at det er en del af livet, at man nok ikke skal dyrke dem, men også at de i den rette sammenhæng kan være en styrke.

Det er en fortættet lille forestilling, der er kommet ud af at omsætte Cecilie Ekens berømte billedbog fra 2007 til teater. Fortættet i den forstand, at hele historien udspilles i et sortladent univers, hvor en stor gynge og et lille akvarium – historiens sø – er eneste rekvisitter. Men også fortættet, fordi der fortælles i et komprimeret sprog, som dels rimer, dels bruger mange voksne ord – og endelig fordi de siges og synges med en forbilledlig klarhed i udtrykket, der giver dem ekstra tyngde.

Og ja, der synges også. I Peter Bruuns raffinerede blanding af Kurt Weill og moderne, let rytmisk opera af den skæbnesvangre slags, snart ren sang, snart en slags talesang, foldes den sorte historie ud i et temmelig voldsomt scenesprog.

Rammer forbi sit kernepublikum

Det er her, forestillingen ufrivilligt kommer til at modarbejde sig selv og sit publikum. Fordi den angiveligt er beregnet for børn fra seks år og opefter, selv om de problemstillinger, den ridser op, i hvert fald i den valgte teaterform, tydeligt henvender sig til et noget ældre publikum.

Vi skal derop i alder, hvor børn er bevidst om og kan reflektere over, at deres sind rummer gode og mindre gode sider. Jeg tror, at de 10-12-årige vil finde større umiddelbar genklang i denne forestilling.

Det modarbejdes så til gengæld af, at de to piger tydeligt fremstilles som små piger omkring 6-7 år, hvor der virkelig er karisma over Tilde Maja Fredriksen som Mørkebarnet – hendes krop og blik er ladet med forbitret trods – mens sangeren Ingeborg Fangel Mo ejer en smuk, mørktonet og meget udtryksfuld stemme som Lysbarnet. Begge besidder tilmed en høj grad af adræt kropslighed, der finder mange stærke udtryk, når de gynger eller klatrer rundt i den stilladsagtige dekoration,

Derfor er det ærgerligt for forestillingen, at den rammer forbi sit egentlige kernepublikum og altså får mindre effekt, end dens kunstneriske niveau berettiger til.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.
Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.