Italiens hovedstad Rom – midt på Frue Plads i København! Med en lille sofataxi, motorlarm og en italiensk chauffør i bedste smørtenor-stil med guldkæde under den åbenstående skjorte, snot i håret og hvide sokker i hytteskoene. Silvio er på jagt efter kunder.
Første offer dukker op. Tyske Fritz fra Frankfurt med blomster og kuffert søger britisk dame på aftalt stævnemøde og absolut ikke en tur med Silvios taxi. Hvilket ophidser Silvio så meget, at Fritz får et fur med taxien og fluks ender som en noget derangeret udgave af sig selv med revet tøj og forpjuskede blomster.
Men værst er nok tabet af toupeen – i hvert fald er det især den bare plet i tagetagen, der får Fritz’ damebekendtskab, Margaret, til at vige let gysende tilbage, da de to omsider mødes. For han ligner absolut ikke den noble herre på fotoet!
Siden går tingene mere amok med en taxi, der bryder i brand med Margaret på bagsædet og en resolut Fritz, der får reddet såvel kvinde som kuffert, foruden at han reparerer den havarerede taxi. Spørg lige, om Fritz er dagens mand!
Overdådig mimik
Her kunne den lille komedie sådan set godt være slut. Med sejrstur rundt på Frue Plads og de to turtelduer forenet på sofataxiens lad. Men nej, nu skal vi på rundtur til seværdighederne i Rom. En overgang i komedien, der dramaturgisk har lidt svært ved at komme op i omdrejninger, men heldigvis letter undervejs. Ikke mindst fordi den lille sofataxi viser sig at kunne mere, end man lige skulle tro.
Der kan både klappes ud og ind, så Colosseum, Peterskirken, Trevi-fontænen og såmænd også en lille italiensk ristorante åbenbares med enkle virkemidler, mens Fritz tosser uheldigt fumlende rundt, og Margaret, snart pjasket til med vand, snart overdynget med spaghetti, hele tiden truer med at tage hjem til England.
Først da Fritz er lige ved at dø midt på brostenene, finder de sammen i kærlig omfavnelse – hvorpå taxien forvandles til en gondol!
Som Silvio er Niels Grønne herligt selvglad, ligesom Niels Peter Kløft giver masser af forfjamskelse til stakkels Fritz, og Le Münster-Svendsen som Margaret triner frem i grandios britisk fruestil med overdådig mimik.
Komedien er spækket med turist-engelske og lomme-italienske brokker, foruden indlagte sange i dansktopstil, lydeffekter, gedigen kropskomik og vittig underlægningsmusik. Måske ikke helt tæt nok i historien, måske med lidt døde punkter undervejs, men som helhed 45 minutters ganske fornøjelig friluftskomedie, der også kan nydes af turister.