Julemanden er tyk og godmodig i ’Julemanden og den farlige forbryder’. Til gengæld har forbryderen rappe fødder og stribet tøj, der har samme fangenummer som juleaften. For Holbæk Teater og Black Box Theatre i Holstebro har sammen skabt en juleforestilling, der tænder for alle julens traditionelle historier om julemanden og Rudolf – og den uundværlige nissepige.
Samtidig blander forestillingen et småkriminelt drengedrama med ind i julehyggefortællingen gennem vild street dance og seje videoprojektioner med alverdens effekter. Her trives både eventyr og gangsterdrømme.
Hovedkulds headspins
Iscenesætteren og koreografen Steen Koerner tilbyder publikum en drengeversion af julenostalgien, så hyggen udfordres af heftige headspins og de mest hovedkulse fangeflugter, men naturligvis så harmonien og kærligheden vinder til sidst. Og så dans og tale og billeder splittes op med den æstetik, som ikke mindst de computerglade tweens tænder på.
Scenografteamet Din Mor har virkelig skabt videobilleder i både 3D og bevidst retroflad 2D, som netop giver den ironi, som ungerne sætter pris på.
Steen Koerner er anarkistisk dansemager, men samtidig en ukuelig romantiker. Så selv om scenebilledet er råt, så er hjertet altid hot, som Clemens måske ville digte det. Clemens er forestillingens tekstmager, og han rimer lige akkurat så skævt og sjovt, som kun en ægte rapper kan gøre det.
Dermed har teamet bag Cykelmyggen Egon altså flyttet sig fra cirkusuniverset over til julemandens verden. Teamet har bedre dramaturgisk greb i nakken på rensdyrføreren end på cykelartisten, men forestillingens match af dans og tekst og billede og musik stadig er ret kantet. Eller bare Koerner’sk.
Tavse rappere
Men selv om forestillingen er fuld af rap, så rapper de tyste dansere selvfølgelig ikke; de får bare andre stemmers soundtrack til at akkompagnere deres dans. For danserne er internationale hitdansere, som Koerner har fået til at breake og stunte og slide i julefredens navn – i Holbæk og Holstebro og andre byer, der for en gangs skyld ikke behøver at sukke over, at de ikke får verdensstjernerne på besøg. For det gør de altså med Julemanden og den farlige forbryder.
Sonic (med Jimmy Jørgensens desperadostemme) spiller den farlige forbryder med speedy gangstermoves og lynhurtige fødder. Futures politimand (med Karl Billes stemme) laver kantede slowmotionbevægelser efter forbryderen, og Rashaad Pearson charmer som Nissedrengen, mens Joanna Hoewa Chrona spiller den uimodståelige Nisseprinsessen med røde overalls og et hjerte af guld (og med Szhirleys varme stemme).
Joannas lange pigekrop tolker Koerners bevægelser helt anderledes end fyrene, samtidig med at hun kan matche enhver af machodrengene i kondi og trinteknik. Så hun bliver tydeligvis et nyt ideal for de piger, der ellers mest har haft lyserød ’Vild med Dans’-æstetik i øjnene, inden de oplever Koerners verden. Og når hun kærestedanser sammen med Sonics forbryder, så skaber de sammen et flow af skøjtebevægelser, som ikke bare smelter Sonics indre isklump, men også tilskuernes.
Rudolfs røde snotboks
Hvad med Rudolf? Jamen, alle danserne lægger på skift krop til ham og hans selvlysende ’røde snotboks’. For Phax Said ’Slowmotion’ Ahmadas runde electric boogie-julemand skal jo have bragt sin pakker ud med sine berømte snebløde bevægelser, mens Wafande sørger for, at hans ho-ho-latter får ordentlig dybde.
Hele historien fortælles herligt anarkistisk af to groteske dukkehoveder – nemlig en lille pige og hendes bedstefar, der taler om julen. De bærer hele fortællingen, for Cecilia Zwick Nash undrer sig med lysende spørgestemme, hvorefter Ole Thestrups drævne bedrevider-stemme forklarer, hvordan alting hænger sammenn. Og så ender alt godt.
Clemens er ellers lige ved at komme for tæt på afgrunden med spørgsmålet om, hvorvidt julemanden nu også findes. Men fordi ’Slovmotion’ står der i sin egen runde mildhed, så afværges desillusionskatastrofen på et hængende hår.
Ikke mere 'Peters Jul'
Forestillingen har en sjov jævnbyrdighed. Den taler til ungerne som ligemænd, og det mærkes straks som en fin respekt. Til gengæld betyder det også, at en del af den uvægerligt vil gå hen over hovedet på de 5-8 årige.
Måske gør det ikke så meget. For de yngste tilskuere vil nok også nyde Jesper Mechlenburgs tempofyldte musik, som både lader danserne breake i vildskab, og som samtidig skubber den farefyldte handling videre frem mod juleaften. Og de vil mærke, at dette her er meget anderledes end ’Nøddebo Præstegaard’ og ’Peters Jul’ og de andre forestillinger, som tilhører deres forældres og bedsteforældres juletraditioner.
Her er en forestilling, som selv kan skabe en ny, forfriskende juletradition – fra 2012 og frem. Fordi ’Julemanden og den farlige forbryder’ får danserne til at se ud som om, de bevæger på hjul – og fordi de så skørt og skævt får ’cool’ til at rime på jul.
