Af: Morten Hede

12. december 2018

Cigarrygende tidstyve og humoristisk skildpadde

Team Teatret har brugt en Michael Ende-børnebog fra 1970'erne som forlæg til en engagerende familieforestilling, der dog sine steder taler mere til de voksnes værdier end børnenes fantasi.

Tyske Michael Endes børnebog 'Momo og tidstyvene' fra 1973 opsættes i en dramatisering af Anneli Mäkelä på Team Teatret i Herning under titlen 'Momo – eller kampen om tiden'.

Her er der cigarrygende, spøgelsesagtige tidstyve og andre fantasy-karakterer i en fortælling om travlhed og tid til at leve livet.

Michael Ende har en evne til at indflette komplekse temaer i simple eventyrfortællinger, og det stiller store krav til iscenesættelsens fortællegreb, som nemt kan enten forsimple og forvirre historien og dens materie.

I Herning er det Mikael Helmuth, der har iscenesat forestillingen, og det lykkes ham at give forestillingen både et højt energiniveau og samtidigt et klart sprog. Derfor er forestillingen trods sine to timer spiselig og engagerende.

Lækkert Lydersen-lys

Ikke mindst er det fantasifulde forlæg af Anneli Mäkelä, oversat af teaterleder Dorthe S. Bébe, understøttet af Thomas Ravnsgårds scenografi, som med snoretræk og kæmpe urskive udgør både templet for Mester Tid og det store amfiteater, hvor Momo og de andre holder til.

Det visuelle udtryk er i det hele taget gennemført og stilsikkert, og de farverige kostumer spiller godt sammen med lysdesignet, der i øvrigt er, som det plejer at være, når Søren Lydersen designer det.

På de lodrette lyssøjler og det ekstra nøk på røgmaskinen kender man en Team Teatret-forestilling. Det er næsten altid kunstfærdigt og æstetisk, men nogle gange bliver det også et lysdesign på æstetikkens præmisser, og ikke nødvendigvis på forestillingens. Det er gennemført, men også forudsigeligt.

Vi vil have mere skildpadde

Desværre får tekstforlægget til 'Momo – eller kampen om tiden’ forestillingen til at virke som teater med nogle årtier på bagen.Den har svært ved at tale i et sprog, som vi identificerer os med i dag, og teksten bliver derfor distancerende i forhold til budskabet.

Derfor forsøger skuespillerne og iscenesættelsen at kompensere ved at skrue op for tempoet og energien, hvilket på nogle tidspunkter giver forestillingen en insisterende tone. Som om den kræver at være relevant.

Og i virkeligheden ender det med, at forestillingen taler mere til de voksnes værdier frem for de smås fantasier. Som voksen kan man nikke anerkendende til budskabet om at tage tiden alvorligt og ikke halse igennem livet, som om tiden var en valuta, vi skulle spare på.

Som barn kan man bedst forholde sig til en langsom og ekstremt fysisk skildpaddefigur, som bliver skabt med humoristisk mimik og skarp fysik. Den rolle hitter meget tydeligt hos de små. Det gode er, at scenerne med skildpadden virker usigeligt godt, mens bagsiden af medaljen er, at de øvrige scener virkeligt mangler en skildpadde.

Tegnefilmsagtig komik

Det er Team Teatrets ensemble, bestående af Sofie Ancher Vea, Anders Cornelius Zoffmann, Stig Reggelsen Skjold og Olivia Franciska Fevel Borgels, der er på scenen. De får selskab af skuespilstuderende Hanin Georgis i titelrollen som Momo, samt den mere erfarne skuespiller Robert Reinhold.

De formår at spille godt sammen som ’team’, og de – især de fire fra ensemblet – har etableret et fælles udtryk og et skuespilteknisk niveau, hvor ingen stikker ud fra mængden. Det betyder naturligvis også, at de hverken imponerer eller skuffer som skuespillere, men det er måske heller ikke meningen.

Alt i alt fungerer 'Momo – eller kampen om tiden' bedst, når den er tegnefilmsagtigt komisk. Derudover er den en veldramatiseret version af Michael Endes børnebog, som dog ikke er det mest moderne og relevante bud på en familieforestilling om at leve livet, mens tiden er til det.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.
Gadeteater med pacifismeopråb
Dansk Rakkerpak:
'Balder og Dragen'
Dansk Rakkerpak kaster sig igen ud i munter slåskamp for demokratiet og kærligheden. Denne gang i en middelalderlig mandehørmerhistorie, der heldigvis slutter med rakkerpak’sk slowmotion og retfærdighed
Ballade på bondegården
Teatergården:
'Skidt og Pyt på Store Vaskedag'
Dukkerne er centrale, men får for lidt plads i en heftig komedie om at kunne sige ”skidt, pyt”…
Tryg teaterfest med de røde og bløde
Teatergruppen Batida:
'Der kommer nogen'
Med sparsomme scenografiske midler og godt humør får Sofie Faurschou og Tobias Heilmann lirket både en sød historie og en masse overraskelser ud af Nordvest-teatergruppen Batidas ’Der kommer nogen’
På flugt med musikken som kompas
Marionet Teatret:
'Den forunderlige rejse'
’Den forunderlige rejse’ for de allermindste er et poetisk og varmt eventyr om en piges opbrud fra den trygge verden og om hendes møde med både stygge pigtrådsmænd og omsorgsfulde kukursdamer. Men især om det, der forener mennesker og dyr overalt i verden, nemlig musikken
Fine erfaringer
Teatergruppen Batida:
'Det bedste i verden'
En visuel humørbombe og munter musik er rammen om en fin historie om at overkomme modgang
God fortællekunst går aldrig af mode
Det Fortællende Teater:
'Gilgamesh'
Med den 4000 år gamle historie ’Gilgamesh’ skaber Jesper la Cour og Det Fortællende Teater virkeligheder omkring os kun ved hjælp af god, gammeldags og gedigen storytelling.