Hvad gør man, når kloden er ved at gå under i stress, overforbrug og forurening? I Odense har man på DYNAMO skabt en forestilling, som med sprød og energisk nycirkusartisteri tilsat vildskab i de sceniske virkemidler, viser skolebørn fra 6 år og opefter et protestfyldt alternativ til det blindt at følge med strømmen.
Fra fuck til forsknings- og undervisningsprogram
Titlen ’FUCKD’ skaber helt automatisk en association til ordet fuck. Det er heller ikke helt ved siden af. Udtrykket driver af modstandsiver og protest. Og som en central rekvisit i en af forestillingens sekvenser danser de fire medvirkende artister rundt med meterstore hænder, hvor langfingeren er en fuck-finger.
Som noget fint overraskende har holdet bag forestillingen tillige opfundet Centret FUCKD, som står for intet mindre end Forsknings- og Undervisningsministeriets Center for Kaos og Disruption. Voila! – et koncept er blevet til, og Alfred Hall Von Kriegbaum, Sónia Matos, Signild Elisabeth og Rune Vadstrøm Andersen optræder som de udsendte personer, der folder programmet ud.
Fra kedelige jakkesæt til sprælske rebeller
At dømme ud fra det scenografiske startbillede og artisternes noble skoleuniformslignende habitter skal forestillingen udspille sig i noget der ligner et ret kedsommeligt klasseværelse. Fordelt på et par rækker står fire skoleborde med dertilhørende stole, og i scenens ene side står en flipover.
Trapezen som hænger i baggrundens ene side og mikserpulten i den anden side signalerer imidlertid, at lektionen nok kommer til at rumme andet end tørre fakta. Og ganske rigtigt: I et flot flow forvandler klasseværelset sig til et eksperimentartium, – til en arena for samfundskritik, optøjer og lystfyldte frihedsudfoldelser.
Fem trin med fart på
Der er nycirkus-fantasi på spil, allerede mens Alfred Hall Von Kriegbaum, Sónia Matos, Signild Elisabeth og Rune Vadstrøm Andersen stadig er i deres stive habitpuds. Det er interessant og ganske humørskabende at betragte alt det både elegante og sjove, de fire artister kan få ud af at trille og kaste æbler og små bolde hen over bordpladerne. Det er livgivende at være vidne til den kropsalternative måde, hvorpå de som skoleelever ikke blot rækker fingrene i vejret, men også markerer talelyst med krydsede arme og i-vejret-strakte ben. Og det er dejligt at betragte den kropsbeherskelse og íderigdom, hvormed de stabler sig selv på stole og sågar på hinandens skuldre og brystkasser.
Hætteklædt revolte
Når de har krænget de kedelige klæder af, fortsætter og udbygges nycirkusdisciplinerne, alt imens den samfundskritiske kniv hvæsses. Der bliver tænkt ud af boksen, hvilket, de også fortæller, er en del af FUCKD's forsknings- og undervisningsprogam punkt 2: ”Protest”. Med disruption, med forstyrernde adfærd som rap og store fuck-fingre, protesterer de mod ulighed og repression.
Som en scenografisk bevidst detalje er programmets logo en kongekrone, hvor kronens spidser er erstattet af fingre. Fingre, hvor langfingeren er en fuck-finger.
Plastikstorm
Under punkt 3: ”Man må vælge sin kampe”, vises tidens stigende miljøforurening på opfindsom og morsom vis. Mens en enkelt af dem, Signild Elisabeth, stiger op på sin trapez og tager med ”Fuck Tours” til sydens sol og badestrande, går de resterende tre som skoleelever i miljøstrejke iført gule regnfrakker og sorte fletninger.
Med en ventilator sender de oceaner af små strimler plastik rundt i rummet. Plastikken hvirvler rundt foran et vægstort billede af et turkis hav. Signild Elisabeth, som svømmer og dykker i havet, bliver ferie-forstyrrende viklet ind i alle plaststrimlerne.
Under næste punkt: ”Modstand”, går alle til angreb på alle i en veritabel stage-fight, som kun drevne nycirkusartister kan begå. Og som finale, under programpunktet: ”Følg dine drømme”, gør artisterne præcis som de har lyst til, og det er for dem ensbetydende med skøn og skør akrobatik.
Sej råstyrke og flot balanceevne
De fire odenseanske artister excellerer i akrobatiske numre, som i den grad kræver fysisk råstyrke og balanceevne. Alfred Hall Von Kriegbaum ser meget ”blød” ud, men viser sig også at være stærk som en okse. Det ses fx, når han løfter og bærer det meget vævre og utroligt smidige energibundt Sónia Matos. Signild Elisabeth kan tilsvarende sno og bevæge sig elegant og kraftfyldt.
Og Rune Vadstrøm Andersen kan udover det akrobatiske sikkert styre lyd og anden teknik fra scenens mikserpult. Sammen sætter de publikum ind i et FUCKD-koncept, som uundgåeligt må inspirere eller provokere skolebørn og give dem lyst til at diskutere samfundsanliggende, og ikke mindst smitte dem til at bruge deres hoveder kreativt og deres kroppe anderledes.