Af: Randi K. Pedersen

25. november 2014

Biblen med ‘X Factor’

Den afvekslende musik er klart det bedste i en teaterkoncert lavet over børnebiblen 'Dejlig er Haven', hvor de yngste tilskuere lades i stikken, hvis de ikke er usædvanligt bibelstærke.

Årets juleforestillinger er ved at komme på banen, og i den sammenhæng er der en vis idé i at omsætte Johannes Møllehaves populære børnebibel fra 1996 til scenen.

Da nogle af teksterne for længst er sat i musik af ligeså populære pop-rock musikere, er det også nærliggende at gøre det til en teaterkoncert for børn eller for hele familien. Holbæk Teater har angiveligt valgt det sidste, men 'Dejlig er Haven' har ikke meget at tilbyde børn.

Stil og indhold retter sig klart mod unge i en alder, hvor mange må formodes at have gået til konfirmationsforberedelse. Så medmindre familiens børn ned til syv år er usædvanligt  bibelstærke eller har været børnebiblen igennem, fordi de skal se 'Dejlig er Haven' har de ikke mange chancer for at fatte indholdet.

Det begynder enkelt med et par nøgne menneskebørn, der møver rundt på gulvet som fostre eller elskende eller begge dele. Men snart myldrer det med powertrippende unge pige og drenge. Det er medlemmer af Holbæk Drama College, der sammen med tre teknisk imponerende hip-hop dansere udgør et ensemble, som fylder urimeligt meget i forhold til de medvirkende  solister.

Holbæk Teater oplyser omhyggeligt, at det er TV's fremragende 'X Factor'-orkester, som medvirker i forestillingen. Men desværre er der også alt for meget  'X Factor' over brugen af et ensemble, som godt nok er over gennemsnitligt ' X Factor'-niveau, men som dog langt fra opleves som professionelt og får alt for meget plads.

Teknisk fungerer forestillingen ellers fint. En knaldgod iscenesættelse skaber glidende overgange mellem numrene og fletter dem sammen, så forestillingens ydre ramme opleves som en helhed. Men samtidig er der så meget overflødigt scenisk fyld, at det halve havde været mere end nok. Kontrasten mellem de udtryksstærke solister og ensemblets  præcise og fysisk dygtige, men alt for selv højtidelige unge er så stor, at det visuelt flotte show ikke kan skjule det. 

Gode solister

Først efter pausen får skuespillerne og sangerne albuerum til at gå til makronerne i mikrofonerne, og med enkle virkemidler give teaterkoncerten som koncept dramatisk gennemslagskraft.

De klarer i de fleste tilfælde deres mange skiftende roller med humor og engagement, og de synger bragende godt og med en forbilledlig klart tekstudtale.

Flemming Bangs enorme røst fræser igennem rummet uden at miste sin flotte klang, og Karl Bille er meget bedre som sanger end end i den halvfjogede komikerrolle,  han indtager i 1. akt. Christan Lund bekræfter, at hans tenor kan give en god popsang, hvad den skal have, og så er Signe A. Mannovs mørke, hæse stemme en skøn afveksling fra musicalverdenens lyse sopraner.  

Men trods de gode solister gør musikkens volumen det svær t at fange indholdet i flere af sangene, og fraværet af dialog og en egentlig histiorie kan gøre det svært at finde hoved og hale i rækken af numre. Der havde en oversigt i programmet gjort gavn, men det findes desværre ikke.

Samtidig er hverken koreografien eller de sort-hvide meget designede og abstrakte kostumer med til at fremme forståelsen for den dybere mening med teksterne hos forudsætningsløse tilskuere.

Selvfølgelig er det til at forstå, at den undselige dreng med den spinkle sangstemme er angst for, hvad der er ved at ske, da hans far vil slå ham ihjel. Men han ser hverken ud til at begribe, hvad der får hans far til at gå amok, eller hvad der frelser hans liv. Det gør tilskuere i børnehøjde sikkert heller ikke, hvis de ikke indgående kender historien om Abraham og Isak. 

'Dejlig er Haven' kunne også hedde 'Dejlig er Musikken', for musikken er klart det bedste i forestillingen. Den er opfindsom og afvekslende og spilles af et orkester under ledelse af Kasper Falkenberg, der forstår at brage igennem, men også at dæmpe sig på de rigtige tidpunkter.

Det er godt tænkt, at musikkerne er delt i to hold, der står på hver side af scenen – synlige og delvist medspillende.

Men det siger også meget om 'Dejlig er Haven', at højdepunktet er en helt enkel situation, hvor Kasper Falkenberg træder op på scenen med sit fabelagtige guitarspil og sammen med den supererfarne, velsyngende Nicoline Møller fyrer den af, så salen koger. 

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Et sikkert trut i saxofonen
Asguer Zap Showteater:
'Mr. Zap the Clown'
Mr. Zaps fiffige og ferme klovn får tilskuere i børnestørrelse til at føle sig trygge.
Bevidst kaotisk julehistorie
Knudsen & Nørby:
'Peddersen og Findus – Jul hos Peddersen'
Der går legestue i den i Knudsen & Nørbys genfortælling af Peddersen og Findus-bogen ’Jul hos Peddersen’, men kaosset bringer julestemning med sig
Kontrabaskassepoesi
ZeBU & Xirriqueteula Teatre:
'Vai Via'
Iolanda Llansó gestalter med vågenhed og sødme den ældre kvinde Rita, som i Marc van der Veldens vellykkede minimalistiske og intensitetsfokuserede iscenesættelse fører os gennem hele sit strabadserende og samtidigt lykkefyldte livsforløb.
Dukkerne i førertrøjen
Svanen:
'Svinedrengen'
Ikke en krølle eller knipling sidder forkert i en munter udgave af ’Svinedrengen’.
Et sanseligt oplevelsesstykke
Teatret OM:
'Havets hjerte'
Man får en uimodståelig trang til at røre ved de sjove materialer i scenografien til ’Havets hjerte’ fra Teatret OM, men historien om et altafgørende blomsterfrø farer hen over hovederne på os.
Angstens grumme ansigt
Luns:
'FreeFall'
Lyd og bevægelse gør angst synlig og konkret i teatret Luns’ forestilling, ’FreeFall’, men ender med at lukke sig om sig selv.
Et sikkert trut i saxofonen
Asguer Zap Showteater:
'Mr. Zap the Clown'
Mr. Zaps fiffige og ferme klovn får tilskuere i børnestørrelse til at føle sig trygge.
Bevidst kaotisk julehistorie
Knudsen & Nørby:
'Peddersen og Findus – Jul hos Peddersen'
Der går legestue i den i Knudsen & Nørbys genfortælling af Peddersen og Findus-bogen ’Jul hos Peddersen’, men kaosset bringer julestemning med sig
Kontrabaskassepoesi
ZeBU & Xirriqueteula Teatre:
'Vai Via'
Iolanda Llansó gestalter med vågenhed og sødme den ældre kvinde Rita, som i Marc van der Veldens vellykkede minimalistiske og intensitetsfokuserede iscenesættelse fører os gennem hele sit strabadserende og samtidigt lykkefyldte livsforløb.
Dukkerne i førertrøjen
Svanen:
'Svinedrengen'
Ikke en krølle eller knipling sidder forkert i en munter udgave af ’Svinedrengen’.
Et sanseligt oplevelsesstykke
Teatret OM:
'Havets hjerte'
Man får en uimodståelig trang til at røre ved de sjove materialer i scenografien til ’Havets hjerte’ fra Teatret OM, men historien om et altafgørende blomsterfrø farer hen over hovederne på os.
Angstens grumme ansigt
Luns:
'FreeFall'
Lyd og bevægelse gør angst synlig og konkret i teatret Luns’ forestilling, ’FreeFall’, men ender med at lukke sig om sig selv.