Af: Kirsten Dahl

16. juni 2018

Begejstring og kropslig kyndighed

Signe Løve Anderskov og Henriette Aarup former fine og fantasifyldte billeder på omvendt med deres glædesfyldte smidige kroppe og sødmefyldte ansigtsudtryk i 'Omvendt'.

Det er ikke altid – men nogle gange stemmer teatrenes egne beskrivelser af deres forestillinger flot overens med det, de præsenterer for publikum. I tilfældet 'Omvendt' rammer nycirkuskompagniet Cikaros og Teater Kimone plet, når de skriver: 'Vi dykker ned i den barnlige og umiddelbare fascination af det omvendte. To håndstandsartister skaber et fantasiunivers med overraskende koreografier og finurlige bevægelser, der bytter rundt på perspektiver og inviterer publikum ind i begejstringen for det omvendte'.

Sød og begejstringsskabende

For begejstret bliver man. På den frydefyldt stille måde. Der er ro, sødme, glæde og fantasi over feltet, når Løve Anderskov og Henriette Aarup med deres kroppe i et rum med to firkantede kasser former billeder på omvendt.

Omvendt kan ligge i ordene. Det hører vi indledningsvist og lidt tilslut, når en stemme fra højttaleren på gulvet siger: 'Der var en, og der var en anden. Så der var to. Nej, der var to, og de var en og en – eller var det omvendt?'

Og det kan i allerhøjeste grad og endnu mere illustrativt for målgruppen de 3 til 6-årige – og såmænd også undertegnede voksne – ligge i det visuelle og kropslige.

Cikaros og Teater Kimone har fint fat i mange seværdige måder at skildre begrebet omvendt. Det spiller fint sammen med begrebet, at farven på de to kassers fronter – henholdsvis orange og nåletræsgrøn – går igen i de to danseres trøjer. De er ens og ulig hinanden.

Til tonerne fra Mika Forslings lystige kompositioner skaber Anderskov og Aarup akrobatisk en række billeder på, at ting kan vende i forskellige retninger og alligevel have den samme form. Med marineblå strømper på både hænder og fødder står, går, kravler, hopper og ligger de i former og figurer som både er ens og forskellige fra hinanden.

For både et barns og en voksens øje er det let, og på en elementær måde rart og sjovt, at fange figurer og skikkelser, som er omvendt hinanden og alligevel ens.

Uendeligt mange muligheder

Kyndigt og ubesværet udvikler Anderskov og Aarup mange fine bud på omvendt.

Det kan være hele deres krop, som placeret på en bestemt måde er omvendt den andens. Det kan være det kun er fødderne. Det kan vises i sammenkrøllet positur inde i en kasse. Siddende på kanten af en anden. I dyrelignende trav hen over scenen. Dansende med tragtformede skørter. Ved at stå på hovedet eller på hænder. I sjove akrobatiske formationer.

Anderskov og Aarup kan deres gebet. De slår flotte vejrmøller, går smidigt i bro og holder sågar sig selv i luften på bare én hånd.

Det tjener forestillingen, at den holder sig til det enkle. Det skaber liv og ro omkring udtrykket. Det er lige før det bliver for meget, når de mod slutningen bevæger sig rundt med tragtformede skørter.

Udtrykket fungerer bedst og har den tætteste kontakt til publikum, når man – samtidig med at fokus er på dansernes kroppe og deres bevægelser – kan se deres ansigter.

Efter bare 35 minutter er man fyldt op med sanselige eksempler på at omvendt kan være både oppe og nede, udenfor og indenfor, bagved og foran.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Finurligt falde-i-søvn-teater
Det Lille Teater:
'Tju Bang'
Så er det sovetid med spræl og sang til ’Tju Bang’ på Det Lille Teater i en forvandlingsforestilling, hvor den lillebitte scenes vægge foldes ud, og universer trylles frem fra loftet.
Nanni-nærvær og højt til loftet
Randers Teater:
'Æg'
Nanni Lorenzen er det smilende og faste støttepunkt, der formår at fange og fastholde det helt unge publikum i Randers Teaters nye småbørnsforestilling
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.