Af: Henrik Lyding

13. juni 2015

Altings iagttager

Interessant ide, men lovlig langstrakt og monoton realisering af forestillingen om Leonardo da Vincis udforskning af verden.

Næsten som at gå på museum. Generøst inviteres vi indenfor i Leonardo da Vincis univers (1452-1519), inden forestillingen begynder. Omkranset af slørgardiner åbenbares rum af lys og skygge i en forsøgt fabulerende billedfortælling om en af historiens allermest interessante og fascinerende skikkelser – et menneske, der boltrede sig med umættelig nysgerrighed inden for kunst, litteratur, teknik og videnskab.

'Leonardo' er ikke nogen lineær fortælling; ja, den er vel knap nok en fortælling overhovedet. Snarere en række indtryk og sansninger af mandens væsen, overvejelser og opfindelser. Sat på scenen af blot to personer, hvor den ene, kvinden (Tilde Knudsen), fungerer som en slags dansende væsen eller skabende ånd, mens manden (Peter Kirk) har fået tjansen som praktisk gris.

Det er ham, der i skikkelse af en videnskabsmand tusser rundt og retter på lysbilledapparater og andre sære installationer, så de kvindelige kropskunster kan folde sig ud i det rette lys.

Lydsiden består, ud over musik af forskellig slags – fra sfæriske lyde til slentrende jazz – af en kvindestemme, der citerer fra Leonardo da Vincis forskellige skriftlige værker.

Om farvernes beskaffenhed, om former og proportioner i kunst og virkelighed, og om mennesket nogensinde vil komme til at kunne flyve i rummet. Interessante betragtninger, men også lidt dræbende som længerevarende indslag i en teaterforestilling.

Om forholdet mellem maler og værk, om arbejdsmetoder og naturfænomener, og om lys og skygge. Allermest spændende i den sekvens, hvor Leonardo da Vinci redegør for menneskekroppens indbyrdes målestoksforhold.

Ordene og musikken illustreres af kvindens nøgne krop og forskellige positioner, mens der kører lysbilledprojektioner på dekorationens mange slørtæpper.

Variation savnes

Længe er det ganske fascinerende, men 75 minutter, hvor han tusser rundt og hun danser med lysbilleder, mens der citeres, bliver en kende monotont. Ikke mindst fordi mange af sekvenserne virker ret abstrakte over for Leonardo da Vincis ofte konkrete ord og refleksioner.

Den savnede variation i det sceniske udtryk kom mod slutningen i form af etablering af et af Leonardo da Vincis berømteste billeder, 'Den sidste nadver'. Men det blev desværre også lidt spagt og distanceret i udtrykket.

Måske ikke for de 12 tilskuere, der blev inviteret ind i slørtæppekabinettet for at etablere nadverbilledet, mens kvinden dansede på bordet foran dem og senere blev kropsmalet, men for alle os andre, der på mange meters afstand bare skulle kigge på.

Igen en seance, der trak for længe ud til, at de visuelle elementer kunne bære det.

Det var ikke Leonardo da Vinci, der opfandt saksen – den har angiveligt set dagens lys i Egypten 1500 år før Kristus – men den havde unægtelig været god at have ved hånden undervejs. 'Leonardo' trænger nemlig gevaldigt til en studsning.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.
Eventyrlige Sigurd
Louise Schouw Teater:
'Sigurd fortæller H.C. Andersen'
H.C. Andersen har en smittende formidler i Sigurd Barrett. Når han lader være med at analysere på sine egne eventyrfortolkninger, er han forrygende.
Stærk ungdomsfrise
Opgang2 Turnéteater:
'Pres'
Det er en fornøjelse at opleve så dygtigt hele Opgang2 Turnéteater-holdet på ’Pres’ rammer både lyst- og smertefyldte aspekter af ungdomslivet på en frekvens, som den unge selv er stillet ind på.
Morsom børneballet med desperat far, der arbejder hjemme
Det Kongelige Teater:
'For højt, for vildt og for meget!'
I ’For højt, for vildt og for meget!’ skaber Alexander Stæger fra Den Kongelige Ballet en sjov karikatur over forældre, der altid synes, at deres børn larmer for meget. Men der måtte godt have været mere dans for børnene i nationalscenens lidt rodede vinterferiesatsning.
En jazzet musikrejse
Malene Kjærgård:
'Jorden Rundt'
Malene Kjærgård og hendes band når ’Jorden Rundt’ på blot 60 minutter i noget, der mere er børnekoncert end teater.
Kyllingeteater med queer komik
Teater Hund:
'Balladen om den løsslupne lørdagskylling'
Teater Hund er i topform med den nye forestilling om venskab og jalousi – og om en kylling, der er glad for flamenco.
Ligefrem og lettilgængelig
Odense Teater:
'Klodshans'
I Odense Teaters glade og lyse opsætning af ’Klodshans’ går lethed i udtrykket og klarhed i budskabet til de yngste publikummer forud for dybder i fortællingen.
Eventyrlige Sigurd
Louise Schouw Teater:
'Sigurd fortæller H.C. Andersen'
H.C. Andersen har en smittende formidler i Sigurd Barrett. Når han lader være med at analysere på sine egne eventyrfortolkninger, er han forrygende.
Stærk ungdomsfrise
Opgang2 Turnéteater:
'Pres'
Det er en fornøjelse at opleve så dygtigt hele Opgang2 Turnéteater-holdet på ’Pres’ rammer både lyst- og smertefyldte aspekter af ungdomslivet på en frekvens, som den unge selv er stillet ind på.