Hvor er Osvald henne? Ungerne er utålmodige. De vil se aben! Men først skal et gammeldags, opretstående Mester Jakel-teater bygges op, lyset sluttes til og det hele gøres klar. Hvilket slet ikke er så let. Og dukkeføreren skal også have sort tøj på, så han er 'usynlig' inde i teatret.
Men omsider dukker Osvald op. En sød lille abedukke, der kigger undrende på os, kært ført af Asger Frøkov, der hygger om børnene under teater-opbygningen. Osvalds historie begynder også i det hyggelige med, at han møder en fugl, han lærer at fløjte og han ser en ballon springe, det hele sekunderet af Asger Frøkov, der uproblematisk fungerer som dukkefører, fortæller og Osvalds kompagnon på samme tid.
Det gælder også, da hele abefamilien dukker op. Der er fint styr på og liv i de mange små dukker, indtil den store abe og dermed historiens konflikt gør sin entre. Stor, krævende og sur. Øv, siger den hele tiden, og vil kløes på ryggen eller fodres af de andre. Jeg tror, at den store ØV-abe nok er lige lidt for voldsom i det vokale udtryk for mange toårige. Men de lidt ældre klukker fornøjet med, når den hundser rundt med de andre.
Lidt overraskende og uformidlet får Osvald pludselig nok at abe-tyranniet, han siger nej og får de andre med sig. Så pludselig er den store abe helt alene, og den slags er aldrig rart. Den store abe lærer på den måde, at det ikke er smart at være sur, og det kan vi andre så passende også erfare.
På sine egne beskedne præmisser er 'Aben Osvald & Jakelmesteren' en ganske sød og fornøjelig lille forestilling. Hverken stor, dyb eller original, men fint fortalt og med en skøn abe i centrum, der er svær at stå for.
