Af: Kirsten Dahl

5. juni 2009

Frihedsaktionisme for fuld fart

Ungt anarkistisk oprør, action i 5.gear og plakatstore frihedsparoler suser med snurrende pedalkraft og akrobatiske kampmanøvrer hen over scenen i Quasi teatrets 'AnArkistikA'. I starten virker det idealistiske ridt ret anmassende og klichefyldt. Men undervejs skifter kampen kulør og bliver et udmærket spil om hvem der går efter hvad og hvem som bestemmer hvad i den søgen og kamp der ikke er så fælles endda.

Scenen henligger i tåge da vi træder ind. Dunkende musik baner sig vej gennem scenens skydække, som man aner er holdeplads for indtil flere farvestrålende cykler og nogle unge i et stiliseret autonomt outfit. Unge med gule, blå og grønne læber og rande rundt om øjnene. Stærke farver som matcher cyklerne. Og taskerne. Og de storstiplede syninger der krydser rundt på spillernes joggingdragter.

Og lige så snart den første spiller åbner munden, får vi bekræftet, at her er der gang i ung anarkistisk frihedstrang, visioner, vibrationer og en gejst i forhold til at forandre verden til noget bedre, som ingen kan lægge låg på. Nul!, Nix!, Never!

Oprørske dynamoer

Komma er pigen, der samler en mindre autonom gruppe omkring sig. En gruppe der kalder sig AnArkistikA. I rummet fyger frihedsparoler om kap med mobiltelefoner, hvorfra Komma med kritisk røst proklamerer hvordan systemet sætter den ene frihedsdræbende regel op efter den anden. Alt det som AnArkistikA vil omstyrte. Ultimativt. Lige nu. Kompromisløst og med den idealistiske fane højt fejende.

Op og ned og rundt med cykelpedalkraft og snurrende dynamolygtelys spurter den lille familie derudad til sej live-musik fra den opfindsomt anbragt cykelanhængeranbragte DJ i baggrunden.

Indledningsvis synes parolerne at stå i kø og hobe sig op og nærme sig et enerverende klichemætningspunkt. Men gradvist, i takt med at familien øges fra to til tre medlemmer, åbner forestillingen op og viser et andet og mere nuanceret ansigt. Et mere interessant spil, der kredser om, hvem der bestemmer, hvad det er for en drøm, de går efter – og med hvilke midler de skal nå dertil. Og om mulighederne for at de overhovedet kan realisere deres drømme.

Klicheerne flækker, og spillet, der tydeligvis er inspireret af det autonome ungdomsmiljø i København og urolighederne på Nørrebro, åbner sig op og bliver spændende og med en helt anden kompleksitet.

‘AnArkistikA’ oser af energi og spilgejst. Spillet bevæger sig på en knivsæg til overspil. Men mestendels er det forfriskende at følge de akrobatiske spring over cyklerne og den energiske stemmeføring, hvormed de tre familiemedlemmer sætter både liv, tro og realitetsfornemmelse over styr i den ekstremistiske kamp, vi efterhånden ser har flere ansigter.

For er det den perfekte verden? Egen frihed? Eller parforholdskærligheden, det gælder? Hvilke midler vil hvem acceptere? Og hvem sætter dagsordenen?

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Udtryksfulde ordundersøgere
Gazart:
'ORD ROD'
Gazarts ’ORD ROD’ er en sanselig og tanke-interessant ordblinde-dans, formidlet af fysik og følelser.
Tre dyr på sprogkursus
ToBe:
'Hvem er du?'
’Hvem er du?’ fokuserer på integration og følelsen af at være udenfor. Det giver rigtig god mening – men stor teaterkunst er det ikke.
Fantasivækkende impro-teater
Anemonen:
'Vi har ret til at være her'
Mia Møller og Maiken DuBois er så tillidsvækkende og tilpas skøre i deres indfald, at publikum – børn som voksne – uden forbehold kaster sig med ud i en række improvisationslege, der belyser relevante emner som diversitet og fællesskab.
Teater af bedste aftapning
Teater Patrasket:
'Størst af alt'
En tragikomisk tilgang til det svære i livet skaber tro på det, der er størst af alt. Teater Patrasket viser vejen i fem skønne skrøner.
Tyrefægterspas
Det Flyvende Teater:
'Der er ikke mere kage'
Det Flyvende Teaters ’Der er ikke mere kage’ sparer ikke på skøre gags, men det kan være lidt vanskeligt at tyde, hvad forestillingen har på hjerte.
Livsnyder-guf
Teater Blik:
'God Tid'
’God Tid’ er 35 minutters livsbekræftende blues- og rollatorpoesi om musikkens, naturens og dansens herlighed