Af: Randi K. Pedersen

25. april 2021

Munter og lærerig bogstavsleg

I Future V's fine og frimodige forestilling om seksualitet lærer man både at læse og forstå.

Teater er som udgangspunkt noget, der foregår her og nu med skuespillere, der er til stede i kød og blod. En ondskabsfuld asiatisk virus har ført til, at teater pludselig må opleves på en anden måde, end vi er vant til. Der er kommet en skærm imellem de medvirkende og publikum, og det fælles teaterrum er ikke længere der, hvor magien opstår.

Det betyder ikke, at teatrets nærvær og direkte kontakt med publikum forsvinder. Magien er blot flyttet til en anden platform.

Men hvis teater er skabt til og skal opleves på en skærm, hvad er så forskellen på teater og film? Den er åbenbar, når man ser Future V’s lærerige og muntre forestilling ”Stav til Sex”, som er et bud på fremtidens online teater. Her er man fra første sekund helt tæt på skuespillerne, der det meste af tiden er ansigt til ansigt med tilskueren. Mens de munter fortæller og forklarer op ad stolper og ned ad vægge om sex-livets mysterier og også lidt om kærlighed.

Det er ikke helt let for de unge venner Sarah og Bertram, og det bliver ikke nemmere af, at de ikke tilhører det hetero-seksuelle flertal. Men Laura Skjoldborg og Mikkel Becker Hilgart går til opgaven med krum hals og en smittende frisk jargon og energi. Uden at forfalde til det lalleglade eller overgearede formår de begge at fastholde interessen for både personer og projekt, selv om de kun har deres mimik og replik og et par kasketter at gøre godt med.

Genial og enkelt

I par korte øjeblikke dukker en hånd eller en arm også på skærmen. Højdepunktet – visuelt og komisk – opstår, når kameraet har bevæget sig ned mellem benene på Sarah og åbenbarer en blomsterlignende kusse af skarlagenrødt stof. Eller fisse, der her lige som pik er den foretrukne ligefremme term for beskrivelsen af de kønsdele, der er forestillingens fokus. Men som samtidig slår fast, at ord betyder – ikke noget – men rigtig meget. ”Stav til sex” nøjes ikke med at lære tilskueren at stave, men også at læse og forstå uden at virke belærende.

Det gælder om at vælge formuleringerne med om omhu. Ikke mindst, når noget føles flovt eller direkte pinlig at fortælle selv sin bedste ven. Det gør teksten. Dens dramaturgiske fremdrift og skarpt skårne iscenesættelse holdes oppe af alfabetet, så forestillingen bogstav for bogstav ubesværet kan skifte fra emne til emne.

Det er lige så genialt, som det er enkelt og forløses fint og frimodigt af skuespillerne, når de det meste af tiden taler fra skærmen direkte til en som tilskuer. Hvilket de gør det meste af tiden. Det lykkes overraskende godt i betragtning af, at det er en dialog og ikke to monologer.

‘Stav til sex’ tager angiveligt udgangspunkt i beskrivelsen af unge, hvis seksualitet betegnes som ”ikke-heteronormativ”. Det er prisværdigt og stærkt tiltrængt set ud fra målinger af teenageres animositet og fordomme overfor seksuelle mindretal.

Men man savner blot en smule ordinær dreng-pige sex. Det ville relatere til en seksualitet, som et flertal af tilskuerne sandsynligt kan genkende og derfor føle sig inddraget i. Det ville også understrege, at minoriteters og majoriteters seksualitet er lige meget værd.

Flere forestillinger følger på Future V, som er Teater V’s digitale scenerum. Teatret har nemlig lige uddelt 130.000 kroner i konkurrencen DRAMATISK DIGI 21.

(se note).

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Tyrefægterspas
Det Flyvende Teater:
'Der er ikke mere kage'
Det Flyvende Teaters ’Der er ikke mere kage’ sparer ikke på skøre gags, men det kan være lidt vanskeligt at tyde, hvad forestillingen har på hjerte.
Livsnyder-guf
Teater Blik:
'God Tid'
’God Tid’ er 35 minutters livsbekræftende blues- og rollatorpoesi om musikkens, naturens og dansens herlighed
Græsstrålogik og gavnlige træsko
Olsens Teater:
'Trip Trap Træsko'
Skæve logikker, selvopfundne ord, to elskelige mus og et par dansebalstyriske træsko er fine kvaliteter i Olsens Teaters ’Trip Trap Træsko’, hvis bastante træfigurer dog bliver ført med begrænset musikalitet.
Bliv venner med din vulva
Teater Vølven:
'Brev til min vulva'
På en time tager tre skønne kvinder frimodigt og underholdende livtag med en bred vifte af emner knyttet til kønslæber, klitoris og mellemkød.
Glædeshop med knaster
KOMMA Performance Productions:
'UP-AND-DOWN-AND-UP'
KOMMA Performance Productions inviterer til hoppeborgs-fest for at fejre hoppeglæden. Men ’UP-AND-DOWN-AND-UP’ er bygget lidt akavet op for de yngste publikummer.
På opdagelse i underskoven
Det Lille Verdens Teater & Ishøj Teater:
'1-2-TRÆ'
På en eventyrlig skovtur med søstrene Liv og Gro lærer vi om naturens forbundethed i ’1-2-TRÆ’.