Man skal passe på, når man finder på titler til teaterforestillinger – i hvert fald hvis man gerne vil promovere dem på de sociale medier.
Det har teatret Mærkværk lært på den hårde måde: I forbindelse med lanceringen af Mærkværks nye navn (efter en opsplitning af ungdomsteaterdelen fra Alias Teaterproduktion) i foråret 2015, prøvede man at booste teatret på Facebook – hvor der er mulighed for at købe sig til øget aktivitet og synlighed – men fandt ud af, at man ikke kunne købe sig til denne ydelse, der også kan opfattes som en egentlig digital annoncering.
En henvendelse til Facebook Danmark gav det svar, at det ikke kunne lade sig gøre, fordi ordet 'Fucking' optrådte – det er en del af titlen på en af teatrets ungdomsforestillinger, 'Fucking Fattig'. der handler om unges frygt for at være fattig og mangle mærkevarer (se anmeldelse)…
Mærkværk fjernede dog ordet fra Facebook, men kunne stadig ikke booste teatret. En ny henvendelse gav svaret, at man ALDRIG ville kunne booste noget på Facebook, fordi det profane ordvalg optrådte på teatrets EGEN hjemmeside, som Facebook altså også havde observeret.
Det fremgår godt nok også af Facebooks annonceringspolitik (se faktaboks), at bandeord ikke accepteres, men her bliver det forbudte ord måske taget lidt for alvorligt, når det i bund og grund indgår i en forestillingstitel uden kriminelle eller injurierende hensigter.
Teatret Mærkværk KUNNE jo så vælge at fjerne forestillingen fra hjemmesiden (eller måske give den et nyt navn), men så meget knæfald ønsker man ikke, fortæller teatrets pr-ansvarlige, Janne Hovmand Storm.
Kun 'gamle venner'
Det er svært at gøre op, hvad det har kostet teatret i manglende opmærksomhed og dermed forestillingssalg m.v., men som Janne Hovmand Storm siger, så betyder forbuddet mod at købe sig promovering på Facebook, at man ikke kan ramme et større potentielt publikum.
»Vi kan stort set kun 'tale' med dem, vi i forvejen kender – altså vores nuværende 'venner' – der for en stor dels vedkommende er teaterfolk. Det bliver en alt for intern branchekommunikation, der også er godt, men som ikke er det eneste, vi er interesserede i. Vi ville da drømme om at kunne promovere teatret og forestillinger, komme med et godt tilbud, indhente research og naturligvis komme i kontakt med det publikum, der køber vores forestillinger. Det kan vi ikke.«
Det fik man altså at mærke, da man søgte at lave et annoncefremstød (altså boosting) for ‘traditionen TRO’og den nyeste '+1', der netop handler om ensomhed og de sociale medier og som skal med på Aprilfestival 2017 i Sønderborg.
Fortidens synder og 'Fucking fattig' følger med – i hvert fald når det gælder Facebooks ytringspolitik.
Fra avisannoncer til Facebook
Janne Hovmand Stormer ganske harm over affæren, og selvom hun absolut ikke er den store tilhænger af de sociale medier og deres både overfladiske og formynderiske set-up, så er hun klar over, at de sociale medier i et professionelt øjemed ikke er til at komme udenom Det er ganske enkelt her det sker.
Det ved landets teatre og teaterfolk også – og mange bruger netop Facebook særdeles aktivt for at promovere deres forestillinger og aktiviteter.
»I virkeligheden handler det ikke så meget om Mærkværks forestilling, men set i helikopterperspektiv er det problematisk, at man forlader de traditionelle medier MED ytringsfrihed til fordel for de sociale medier, hvis ytringspoliti kan blokere for selv ganske harmløse ting og på den måde give nogle (teatre) bedre muligheder end andre, fordi de ikke lige har overtrådt nogle rigide bestemmelser.«
Og Janne Hovmand Storm, der gennem mange år har virket som et kompetent pr- og kommunikationsmenneske i dansk teater, er disse år også fast tilknyttet Teatergrad og kan således på første række opleve forskellen i ytringsfrihedsgraden mellem de to nævnte teatre.
Grimme ord og nøgne mennesker
Men andre har nu også fået Facebook-politiet på nakken. Da Teater Flæs skulle spille deres forestilling, 'Mens vi venter på porno' på spillestedet MantziusLive i Birkerød, opdagede den pr-ansvarlige if. Frederiksborg Amts Avis, at hun ikke kunne promovere teksten til forestillingen på Facebook.
'Vendinger som rejekællinger, kvindelig sexkøbere og uærlige nutella-spisende perfektionister bliver brugt flittigt, og det var åbenbart for meget for Facebook', udtalte Katrine Jacobi til avisen.
Og billeder går jo slet ikke: Til Mungo Park-forestillingen 'Kvinde kend din krop' havde teatret fået fremstillet en plakat med det ikoniske foto af en nøgen cyklende kvinde, der var bogforsiden i utallige oplag.
'Facebook har forbudt os at vise det ikoniske billede af den cyklende kvinde i forbindelse med vores forestilling Kvinde Kend Din Krop. De skriver til os, at vi ikke må 'promovere salget eller brugen af produkter eller tjenester til voksne, herunder, men ikke begrænset til, legetøj, videoer, udgivelser, live shows eller seksuelt fremmende produkter'', skrev teatret således på deres Facebook-profil.
De kan også i Aarhus
Der findes mange andre eksempler – således har forfatteren Peter Øvig Knudsen flere gange fået lukket sin Facebook-profil pga. et billede af nøgne mennesker i hans bog 'Hippie' – og da han linkede til en side om Facebooks censur, blev han truet med at få lukket sin FB-profil permanent.
Men det skal nu lige med, at censuren og bigotteriet også trives uden for de sociale medier, så lad os lige tage denne sandfærdige Aarhus-historie med:
For Aarhus Teater måtte for snart en halv snes år siden ændre plakaten til den erotiske forestilling 'Lulu', hvor titelpersonens blottede underliv prydede teaterplakaten, som skulle sættes op på gader og stræder i byen.
Men det huede ikke firmaet AFA JCDecaux, som skulle sætte trafikplakater op i kommunens busskure og så måtte teatrets grafiske salgsarbejde ændres til noget mindre anstødeligt.
Men den slags hører til sjældenhederne. Hvad det altså ikke gør på de sociale medier. Så take care out there…
