Københavns Kommunes 11 kulturhuse går for tredje år i træk sammen om at sætte lidt ekstra kulturelt fut i vinterferien, der i hovedstaden er placeret i uge 7.
Sidste år deltog over 5.000 børn i Børnefestivalen, og i år omfatter de mange arrangementer bl.a. rumrejser, rollespil, musik, maskeværksted – og også professionelt børneteater.
Således finder man i programmet bl.a. Aspendos med ‘Totte Bygger ‘,
Klara Elenius med ‘Naboen danser’, Angel Air med ‘Scor nu’ og Nocandoteatret med dukketeaterforestillingen ‘Sa Tu Sai’.
Dertil kommer, at Uppercut Danseteater inviterer til breakdance-workshop i Dans i Nordvests nye træningslokaler.
Det omfangsrige program for alle kulturhusene og hele Børnefestivalen kan ses på: www.kk.dk/boernefestival