På Vesterbro i København finder man den private skuespillerskole Ophelia, der tilbyder en tre-årig scenekunstuddannelse med Meisner-teknikken som fundament og referenceramme.
Skolen modtager ikke offentlig støtte, og uddannelsen er derfor ikke SU-berettiget, men man er leveringsdygtig i lovende talenter, hvoraf enkelte også har fundet vej til det professionelle børne- og ungdomsteater.
Og altså også til Teateravisen, idet et par elever, der er i gang med at udvikle deres midtvejsforestilling på Ophelia, synes, at portalen burde give læserne et 'indblik i livet indenfor murene her på Gasværksvej', som Jesper og Jacob skriver i en mail.
Nu holder Teateravisen sig normalt fra private teaterskoler og deres interne aktiviteter – men de to elever kom også med nyheden om, at man netop har solgt sidste års afgangsforestilling , 'DNA', til Ishøj Teater, der vil bringe den på turne og til Aprilfestivaler – og på denne måde således 'ophøjer' en privatskoleforestilling til refusionsgodkendt og dermed også turnesalgbar scenekunst.
Et egnsteater som Ishøj Teater modtager statsstøtte, hvilket automatisk betyder, at alle teatrets forestillinger – herunder samproduktioner med ikke-støttede teatre eller som her private producenter – er refusionsgodkendte.
De unge spillere er en del af den aftalte pakke og får således en fin chance for at komme i nærkontakt med det professionelle danske børne- og ungdomsteater og se, hvordan dette særlige teatermiljø fungerer.
'En vigtig forestilling'
Teateravisen har spurgt de unge skuespillerspirer om, hvad forestillingen 'DNA' går ud på, og hvorfor den vil være interessant at vise for børn og unge.
»'DNA' er skrevet af den engelske dramatiker Dennis Kelly i 2007, oprindeligt til opførelse i forbindelse med Royal National Theatres ungdomsteaterfestival Connections. Vi fandt frem til stykket, da vi i vor jagt på et værk, der var velegnet til vores andetårsforestilling gennemgik de stykker, som afgangselever på de statslige skoler i de seneste år havde arbejdet med. Vi fandt karaktererne åbne og bearbejdelige. 'DNA' er et stykke, hvor vi kunne få plads til at arbejde med de ting, vi har lært gennem de første to år på Ophelia,« lyder det unisone svar, udarbejdet af en samlet spillerflok.
»Helt kort er situationen den, at en gruppe elever fra en skoleklasse i udskolingen er gået for langt i deres mishandling af deres klassekammerat, Adam. Der er sket en ulykke. Adam er død. Gruppen går straks i gang med at finde ud af, hvordan de skal håndtere situationen.
I alle fællesskaber, og måske særligt i skoleregi, er der en risiko – for ikke at sige et behov – for en eller anden grad af udstødelse af et eller flere af gruppens individer. En udstødelse, hvorudfra en stærkere fællesskabsfølelse de andre medlemmer af gruppen iblandt så kan vokse.
Det er denne udstødelse og dens konsekvenser, 'DNA' behandler. Det er en alvorlig problemstilling, som vil vække genkendelse i de fleste folkeskoleklasser. Derfor er den interessant for børn og unge. Derfor er den endda vigtig!,« fortæller de.
Afprøvning af virkeligheden
Forestillingen 'DNA' skal operere med en aldersgrænse på 11 år – og Teateravisen har hørt nærmere om projektet hos Ishøj Teaters leder, Allan Grynnerup:
»Det er længe siden jeg er blevet ramt af noget, som jeg gjorde, da jeg så 'DNA'. Jeg fandt teksten yderst interessant, evig-aktuel og vedkommende, og de unge spillere gjorde det virkelig godt og overbevisende. Jeg fik sådan en lyst til, at alle unge mennesker skulle se den.
Vi har derfor indgået et samarbejde om at bringe forestillingen videre. I første omgang giver vi spillerne mulighed for at vise, hvem de er, og prøve virkeligheden af på Aprilfestival 2020. Her får vi måske også en lille indikation om, om der er interesse for den. Så skal de tilbage på skolebænken. Og i 2021, som er elevernes afgangsår, spiller den en periode på Ishøj Teater og vises igen på det års Aprilfestival (som er i Esbjerg, red.).
Forestillingen har ni medvirkende, så det er en økonomisk tung forestilling. Jeg tvivler desværre på, at den kan få et særlig langt liv. Men det er noget, der må afprøves. Det ligger noget fra det Ishøj Teater er kendt for, men vi må løbende søge nye udfordringer og prøve nye veje,« lyder det fra Allan Grynnerup, der faktisk har haft lyst til den slags samarbejde i flere år.
»Jeg har altid synes, at vi teatre har en vis forpligtelse til at give kommende og nye skuespillere mulighed for at udvikle sig. Tanken om samarbejde mellem teater og teaterskoler er ikke ny. Noget af det første jeg gjorde som ny leder af Ishøj Teater var at kontakte Statens Teaterskole (nu Den Danske Scenekunstskole, red.) for at høre, om der var interesse for en form for samarbejde. Der var desværre ikke hul igennem og siden har jeg ikke haft tid til at forfølge tanken. For at holde mig orienteret kommer jeg til så mange afgangsforestillinger og visninger, som jeg overhovedet har mulighed for – uden skelen til om det er statsanerkendt eller ej. Talenter kan findes alle steder,« siger Allan Grynnerup.
Mødet med ungdomsteatret
Eleverne fra Ophelia ser selv spændende muligheder for at spille en forestilling i regi af det professionelle børne- og ungdomsteater.
»Der er ingen tvivl om, at Aprilfestivalen er en værdifuld mulighed for at gøre sig bemærket indenfor børne- og ungdomsteatergrenen af dansk scenekunst. Vi håber på, som gruppe, såvel som stand-alone-kunstnere, at kunne møde både ligesindede, som vi kan dele vores erfaringer med – og gå i forbindelse med – men også blive set af de etablerede miljøer og danne netværk her,« lyder det meget professionelt fra gruppen, der fortsætter med positivt diplomati:
»Hele oplevelsen vil være med til at give os en øget bevidsthed om børne- og ungdomsteatrets former og muligheder. Det er jo en utroligt levende scenekunst, hvor det fantastiske endnu har sin berettigelse. Vi ser frem til at blive mere bekendte med, hvad genren rummer.«
Og de ser også længere frem rent karrieremæssigt.
»Erfaringsmæssigt er der selvfølgelig også hele det plan, der hedder at vi kommer ud og spiller udenfor skolen – en ting er den erfaring, man kan drage sig indenfor murene, men noget helt andet er det jo faktisk at være ude og udføre arbejdet. 'DNA' har givet os muligheden for at prøve faget af professionelt, det er en uvurderlig erfaring, der ikke kan gøres op i skole- og kursustimer.«
Aflønning efter reglerne
Så vidt det smukt adresserede fællessvar på Teateravisens spørgsmål.
Skuespillerskolen Ophelias rektor, Carsten Kressner, der i øvrigt er instruktør på 'DNA', glæder sig også over at få kanaliseret skolens arbejde ud til branchen.
Han kalder det god pr for skolen og godt for elevernes mulighed for at afprøve evnerne i professionelt regi.
Nu er det heller ikke den første forestilling fra Ophelia, der tager en tur forbi en Aprilfestival og har fået et liv som refusionsgodkendt samproduktion med et teater. I 2016 tog Teaterhuset Filuren i Aarhus medejerskab af 'Fugle flyver i flok', der var en en-kvindes afgangsforestilling fra 2015 – af og med Bolette Engstrøm Bjerre.
Ungdomsforestillingen (fra 13 år) fik efter bl.a. en fin anmeldelse her på portalen og god modtagelse på Aprilfestival 2016 og et produktivt turneliv.
Der har også været bud efter andre skoleforestillinger fra Ophelia, bl.a. har en spillet i kalkgruber i Nordjylland, lyder det fra Carsten Kressner, der noterer sig, at branchefolk udviser interessere for skolens arbejde – der kommer bl.a. etablerede instruktører fra de store teatre for at se forestillinger, men nok især for at finde egnede talenter, de kan bruge som praktikanter i store forestillinger.
Carsten Kressner understreger, at de ved sådanne opgaver aflønnes som skuespiller-praktikanter, ganske som eleverne bliver det i forbindelse med det kommende samarbejdsprojekt med Ishøj Teater.
