Det tredje symposium er netop afholdt på Refshaleøen i Københavns havn. Teaterfolk fra hele landet har været inviteret til drøftelser om, hvad det store areal, Teaterøen, ved Københavns indsejling skal bruges til.
Udsigten fejler altså ikke noget med et smukt kig ud på Øresund og Trekronerfortet fra Teaterøens nye erhvervelse, som er Søværnets gamle afmagnetiseringsstation.
De rødmalede træbarakker indeholdt store transformatorer der sendte mange tusind volt ud i kabler på bunden af havnebassinet. For ikke at udløse søminer sejlede marinens skibe frem og tilbage over kablerne, når de havde ligger ved kaj i længere tid og var blevet polariseret af jordens magnetfelt.
Stationens meget forskellige rum med rødmalede gulve lægger op til site specific-kunst, og nu skal de bruges til øvelokaler og forestillinger – og sidste søndag i hver måned er der Tapasteater: Seks små forestillinger a la carte og tapas til aftensmad.
Walk & dream
Tredje drømme-symposium i rækken bød på oplæg fra leder af Teaterøen, Peter Kirk, kulturproducent Lise Bach Hansen fra Den Sorte Diamant og Kitte Wagner, tidligere leder af Nørrebros Teater og nu selvstændig konsulent.
Peter Kirk talte om vigtigheden af at udvikle Teaterøen nu, mens der endnu ikke er lavet lokalplan for området ved havnen; at teatrene skal komme på banen og være med til tegne, hvad Teaterøen skal blive til.
Grundtanken er et sted med produktion, præsentation, residens og udvikling af publikum. Et værtskab for al scenekunst.
Deltagerne i symposiet blev sendt på walk & dream og bedt om at poste nye ideer til den allerede store idebank.
Den vigtige iscenesættelse
Lise Bach Hansen fortalte om sit arbejde med at guide mennesker ind i biblioteket Den Sorte Diamant for at gøre litteraturen levende, at gøre ordet levende og frisætte det fra det, hun kalder 'Gutenbergs parentes' i verdenshistorien; hvor ordet blev skrevet ned og trykt.
Det var stort, men ordet kommer først rigtig til live igen, når det bliver læst og udtalt af mennesker. Netop derfor er iscenesættelse og scenekunst vigtig.
Den ideelle scene eksisterer ikke
Kitte Wagner ledte deltagerne tilbage til slagsmålet om Københavns 'åbne scene' i 2012 og den uenighed teatrene imellem, som bevirkede, at København i dag mangler en scene, hvor nationale og internationale teatre kan komme på besøg og inspirere til udvikling af scenekunsten i Danmark.
Flere aktører hængte sig dengang så fast i tabet af Turbinehallerne, at ingen forslag til alternativer var gode nok.
Kitte Wagners pointe var, at den ideelle scene ikke eksisterer, og hun opfordrede derfor teatrene til at glemme fortids slagsmål, slutte sig sammen og gribe den mulighed der findes; nemlig at være med til at skabe et kraftcenter for scenekunst i København.
Her ved havnen er der plads til at lege, øve sig, vise frem. Samarbejde er mantraet og – udsigten er jo som beskrevet aldeles glimrende.
Peter Byrholt Nielsen er lærer og teaterformidler i Roskilde, forfatter af dramabøger og med diplomuddannelse i drama
