Vejle Kommunes kulturudvalg besluttede på et møde torsdag den 27. marts i år, at man ikke længere ville yde tilskud til produktion af professionelt børneteater. Dermed mister Teatret Trekanten sit tilskud på tre millioner kroner og ophører med at eksistere som byens egnsteater med årets udgang.
Udover at det er meget kort varsel at give et producerende teater med økonomiske forpligtelser og langtidsplanlægning, glimrer kulturudvalget også med først at ville afholde såkaldte ‘visionsmøder’ om, hvad man egentlig vil på teaterområdet, til efter at man reelt har nedlagt et teater…
Trekantens kunstneriske leder, Tom Rosendal, nåede dog at blive indkaldt til møde med selvsamme kulturforvaltning, hvor han blev orienteret om, at tre kandiderede til egnsteater-status efter 1. januar 2008: Trekanten, Kapult fra Århus og Det Ny Musicalteater.
Sidstnævnte er så fra årsskiftet eneste egnsteater i byen, men det halvandet år gamle projekt – der har fem-seks millioner kroner at boltre sig for – er ganske atypisk. Det er ”et egnsteater, der med base i Vejle producerer små og store musicals, primært til opførelse i Vejle og i Århus. Leder af egnsteatret er Peter Aude, som kan kontaktes på tlf. 23 42 24 71”, som der står på kommunens hjemmeside. Et egnsteater, der udelukkende består af et mobilnummer…
Og selvom kommunen altså blot sparer 1,5 mio. kr. netto ved at lukke for Trekantens tre mio. kroners tilskud – staten refunderer jo p.t. det halve, lagde kulturudvalget lægger i stedet op til at bruge 2,5 mio. kr til aktiviteter rettet mod børn og unge, dvs. MED børn og unge og så evt. køb af børneteater ”udefra”. Også disse midler synes nu i farezonen som følge af kommunale sparerunder i efteråret.
Ifølge udtalelser fra kulturudvalgsformanden i Vejle Kommune, Peter Sikær, findes der blot 25 professionelle børneteatre i Danmark. Med det informationsniveau kan det vel ikke undre, at samme kulturudvalg uden større dramatik kunne beslutte at lukke Trekantsområdets eneste egnsteater for børn.
Men i det hele taget fornemmer man, at det ikke så meget er nærhedskultur som glitrede indkøbte shows og altså musicals, der skal tegne kulturen i den store nye Vejle Kommune.
Ingen politisk ræv
Trekanten lukker i bevidstheden om, at man trods en turbulens tid i Vejle har produceret kvalitativt teater i Reumert-klassen, med nomineringer til Årets Børneteaterforestilling i såvel 2004 (‘Det store tidsrøveri’) og 2006 (‘Happys Habitus’). Men det anfægter ikke kulturudvalget, hvor holdningen ifølge de lokale medier længe har været, at man har fået alt for lidt for tilskuddet til egnsteatret. Ifølge Tom Rosendal selv har teatret spillet omkring 70-80 offentlige forestillinger om året, hvortil kommer turnevirksomhed rundt om i lokalområdet og det øvrige land som en del af de kontraktlige forpligtelser.
»Jeg har prøvet at fortælle kulturudvalget, at kunst for børn koster lige så meget at lave som kunst for voksne,« siger Tom Rosendal, der erkender, at han har undervurderet den lokalpolitiske opbakning til det lille børneteater.
»Jeg er nok ingen politisk ræv, men vi har dog altid forsøg at være i dialog med politikerne,« siger han med henvisning til bl.a. den store rapport om teatrets aktiviteter, som blev lavet for tre års tid siden, da der sidst var politisk murren over egnsteater-udgiften.
Han og teatret har også søgt at byde ind med en dramaskole – den ide overtog byens musikskole – og med egnsspil – her sagde amtet nej til økonomisk støtte. Og i forbindelse med kommunalreformen kom teatret med ide til et kulturudvekslingsprojekt med de nye omegnsbyer i det nye stor-Vejle – her blev man så overhalet indenom af kulturforvaltningens eget projekt, ‘Spotlight-festival’.
Til overflod betød samme kommunalreform, at den ”gamle” kulturforvaltning er erstattet af mange folk fra bl.a. de tidligere omegnskommuner – og her har man åbenlyst haft svært ved at fremmane begejstring for et lokalt-finansieret egnsteater for børn.
Misinformation
Det er således en noget desillusioneret teaterleder, der må erkende, at det har været svært at komme igennem med budskabet om, at byen har godt af at have sit eget børneteater.
»I virkeligheden handler det vel også om, at kommunen aldrig rigtig har taget stilling til, hvilken form for børne- og ungdomskultur, man vil satse på,« siger Tom Rosendal om den noget stedmoderlige behandling, som kommunen har givet Trekanten.
Med i det billede hører i øvrigt også lidt misinformation omkring teatrets lokalesituation: Da Trekanten i maj 2004 skulle fraflytte Musikteatret, kunne kommunen ikke skaffe alternativ indkvartering, mens man ventede på, at projekt Spinderihallerne skulle blive færdig – hvor Trekanten angiveligt skulle have stillet en teatersal til rådighed. I stedet indgik teatret et lejemål i Vejles Gamle Teater i Haahr-bygningen. Det betød samtidig et tab for teatret på 300.000 kroner, idet Vejle reducerede sit tilskud, fordi et privat lejemål ikke kunne indgå i det egnsteaterstøtte, der udløser den statslige refusion på de p.t. 50 procent.
Det har ikke forhindret kulturudvalgsformanden i både at klandre teatret for at bruge det kommunale tilskud til noget, der altså ikke er direkte børneteater (nemlig husleje) – at sætte beløbet 100.000 kroner højere end den reelle udgift – og i øvrigt at antyde, at teatret hellere vil bo privat end at være en del af Spinderiet. Som de altså heller ikke bliver – nu…
Tre måneders afviklingsstøtte
Trekanten har i øvrigt bedt om assistance i den nuværende turbulente situation fra de nyudnævnte egnsteaterkonsulenter. Der er dog næppe meget at komme efter. I Trekantens kontrakt med kommunen er indføjet, at egnsteateraftalen kan opsiges, hvis der sker væsentlige ændringer i teaterloven eller ændringer i refusionsprocenten. Sidstnævnte er som bekendt sket.
Teatret har dog efterfølgende fået forhandlet en tre måneders forlængelse på plads, så Tom Rosendal og Co. nu kan afvikle den planlagte teatersæson – i hvert fald frem til 31. marts 2009.
»Det betyder, at vi kan opfylde de forpligtelser om turne, som vi allerede har indgået efter nytår,« siger Tom Rosendal.
Teatret Trekanten, der er en selvejende institution, synes dermed at måtte lukke ned for teatret som uafhængig producent.
»Jeg har da sendt prøveballoner op hos andre kommuner i nærheden – uden resultat. Heller ikke en mulig fusion med andre børneteatre synes muligt,« siger lederen af det snart tidligere egnsteater i Vejle.
Opdateret artikel fra BTA 145
