Af: Carsten Jensen

5. august 2009

Tomlen op for Taastrup

Egnsteaterkonsulenterne har lavet en positiv evaluering af Taastrup Teater, men har også bedømt, at teatret - der p.t. er i gang med en større ombygning - ikke rigtig egner sig til børneteater.

Sidste år indledte egnsteaterkonsulenterne deres arbejde med at evaluere landets p.t. 36 egnsteatre. Det ‘gik ud over’ Teatret Fair Play i Holbæk, Carte Blanche i Viborg og

Cantabile 2 i Vordingborg, der dog alle fik rimeligt pæne ord med på vejen.

Senest er Taastrup Teater så blevet gransket af konsulenterne Susanne Danig og Kirsten Dahl.

Det er et led i implementeringen af den nye egnsteaterlov, der påbyder en omfattende evaluering af de enkelte egnsteatre hvert fjerde år, hvor de kunstneriske. organisatoriske, økonomiske, tekniske og ledelsesmæssige ressourcer vurderes.

Også Taastrup Teater slipper dog fint fra evalueringen, der bl.a. fremhæver professionelle tilstande inden for såvel kunst som bestyrelse og ledelse. Teatrets bestyrelse får pæne ord med på vejen som følge af en tæt adgang til det politiske system i kommunen og et aktivitetsniveau og ansvar, der ‘er større end vi sædvanligvis ser i egnsteatres bestyrelser’, som det noteres.

Svært med børneteater

På den kritiske side undrer konsulenterne sig over at: ’der ikke er etableret et samarbejde mellem kommunen/biblioteket og teatret omkring organisering af scenekunst for børn og unge og en fælles formidlingsindsats herfor. Ligesom vi mener, at det kan være frugtbart at få etableret et samarbejde omkring de tre kulturskoler; dramaskolen og musikskolen og billedkunstskolen’.

Og selvom teatret er ved at være færdig med en ombygning/renovering til mange millioner kroner, påpeger konsulenterne, at der bl.a. mangler snoreloft, scenetårn og bag-/sidescener. Det er med til at begrænse de tekniske og kunstneriske muligheder – og vurderingen er kontant: Teatersalen er uegnet til børneteater, der kræver en hel anden form for intimitet.

Teaterchef Mogens Holm erkender, at egnsteaterkonsulenterne har sat fokus på et svagt punkt.

»Jeg er sådan set ikke uenige med dem. Og kan godt se behovet for en mindre og mere intim sal. Men vi skal heller ikke glemme, hvad vi kom fra. Fra at have en grå og trist betonklods har vi nu et gennembygget, moderne og funktionelt teater, der er så meget bedre end før. Men jeg kan da godt røbe, at vi faktisk kigger efter et satellit-spillested, hvor bl.a. børneteater-forestillinger kunne få bedre forhold. Vi HAR haft et godt øje til det lokale vandtårn, der ville have været et fantastisk sted, men det ville blive for dyrt – så nu kigger vi efter andre muligheder,« lyder det fra Mogens Holm, der dog også mener, at der trods alt ER forskellige former for børne- og ungdomsforestillinger, der godt kan tåle en større teatersal.

Her refererer han primært til, at Taastrup Teater har specialiseret sig i en del store samspilsprojekter med de lokale unge fra kvarteret og det lokale gymnasium.

God integration i lokalsamfundet

Egnsteaterkonsulenternes samlede konklusion er ganske positiv, hvilket ikke mindst tilskrives et ‘flammende engagement i forhold til at integrere og sammentænke teatret med lokalsamfundet’.

Evalueringen fremhæver således, at teatret har ‘stor betydning nationalt omkring arbejdet med kulturel mangfoldighed, hvor teatret er gået i front med afsøgning af et nyt område’. Evalueringen refererer her til Trevor Davies’ rapport for Kunstrådet, hvor ‘påpeges Taastrup Teaters evne til at skabe helhedstænkning i den måde, hvorpå teatret engagerer sig i det omkringliggende samfund’.

Her tænkes bl.a. på kvarterløftsprojekter, ‘Kulturringen’ og teatrets foregangsvirksomhed med ‘kulturambassadører’, ligesom teatret er involveret i bl.a. dramauddannelser, erhvervssamarbejde etc.

Taastrups Teaters placering i et multikulturelt område – teatret ligger midt i et såkaldt socialt belastet kvarter med store boligkarreer og en meget stor koncentration af beboere med anden etnisk baggrund end dansk – er således blevet vendt til noget positivt.

Mange kasketter

Det er bl.a. teaterchef Mogens Holms fortjeneste. Han er en særdeles aktiv og synlig person i allehånde (teater)sammenhænge. Udover at være mangeårig formand for FAST – Foreningen Af Små Teatre – er han bl.a. bestyrelsesformand i formidlingsorganisationen Teaterbilletter.dk og har div. poster som underviser og censor ved uddannelsesinstitutioner med fokus på oplevelsesøkonomi. Han har også haft sæde i bl.a. Kulturministeriets forrige teaterlovskommission, siddet i Teaterrådets Kontaktudvalg og meget mere.

Og så er han en af de teaterledere, der har været først med at involvere erhvervslivet i teaterlivet – både i form af sponsorater og direkte samarbejde.

Taastrup Teater har således gennem årene opbygget en kreds af partnere fra erhvervslivet bestående af et halvt hundrede virksomheder, som i løbet af sæsonen deltager i en lang række arrangementer, og som også bidrager til udvikling af nye aktiviteter, såsom workshops, ekskursioner, seminarer, konferencer, kompetenceudviklingsprojekter, fyraftensmøder eller lignende på teatret eller på de enkelte virksomheder.

Teaterchef Holm er også en flittig blogger på teatrets hjemmeside, hvor man så kan følge den travle teatermands gøren og laden.

Klar 31. oktober

Men lige nu gælder det om at få ombygningen af Taastrup Teater færdigt. Der er i princippet afleveringsforretning i starten af oktober, men byggeplaner har det jo med at skride lidt i terminerne.

»Men vi lukker tilskuerne ind til åbningsforestillingen 31. oktober – hvad enten håndværkerne er færdige eller ej,« lyder det håndfast fra Mogens Holm.

Forestillingen en musical af Sebastian, ‘Jernbyrd’, der altså spilles fra 31. oktober. Og fra 4.-20. februar næste år opføres den meget roste samarbejdsproduktion med Møllen, ‘Tre søstre’, der fik mange gode ord med på vejen i en anmeldelse
her på portalen.

Læs mere om teatret på www.taastrupteater.dk
– hvor også egnsteaterrapporten findes.

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.