Er du lærer, pædagog, bibliotekar eller børnekulturkonsulent med ansvar for indkøb af børne- og ungdomsteater, eller læser du til lærer, pædagog eller bibliotekar og interesserer dig for formidling af teater for børn og unge?
Så er kursusdagen ”Hvad kan teater?” måske noget for dig!
Teatercentrum og Scenekunstens Udviklingscenter inviterer i samarbejde med Ballerup Kommune til en dag med diskussion om teater for børn og unge på baggrund af deltagernes egne erfaringer og forestillinger.
Forfatter og anmelder Anne Middelboe Christensen kommer med sit bud på vigtigheden af teater for børn og unge, og sekretariatsleder Henrik Køhler fra Teatercentrum fortæller om bl.a. refusion og kulturaftaler.
Og så vil der være mulighed for at møde forfatter til børneteaterredegørelsen ”Spot på Danmarks skjulte teaterskat”, dramaturg og ph.d-stipendiat Kirsten Dahl.
Yderligere information hos Dianna Telling: dianna@teatercentrum.dk
Se program