Af: Henrik Lyding

26. august 2013

Tiden går så godt

Hyggelig og poetisk småbørnsforestilling om årstiders gang.

Årstidernes gang – man kan se det på træet ved hendes hus. Der sidder hun og fortæller – med Nanni Lorenzens sødmefulde, luftige og milde stemme – om tiden, der kommer og går.

Hvor dejligt det er at sidde under træet, når det er forår og solsorten fløjter. Eller når et egern dukker op og smider skaller ud af det hule træ – der skal nemlig gøres forårsrent i hulen! Det gør hun også selv, hende den lune lille kone, og planter, så alt er klar til sommeren. Som kommer lige efter, med blomster, fugleunger og kølige fodbade, skarpt forfulgt af efteråret med blæst og gule blade på træet, inden vinteren dukker op med sne, is og forkølelser.

Og sådan kommer vi igennem årets gang. Fortalt hyggeligt og snusfornuftigt i en fint gennemarbejdet lille forestilling, hvor Niels Sechers scenografi digter med. Et eventyrtræ og hus i bløde akvarelfarver, smukt at se på, blidt at lytte til, og med små elegante forvandlingsnumre som indlagte overraskelser, mens en gentaget sang fungerer som åndehuller mellem de skiftende årstider.

Nostalgisk pusterum

Meget er det vel ikke, en hyggesludder om stort og småt, lidt sentimentalt vel også med sådan en kone i lang almuekjole med store lommer, næsten selv et grønt væsen, der tusser rundt, revet løs fra verden omkring hende. Findes den slags andre steder end i eventyr og teater for børn? Nej, det gør hun vel ikke, men betyder det så meget?

Vi har en varm og rar stund i hendes selskab; både voksne og de meget små børn, forestillingen henvender sig til. Tempoet er roligt, ikke noget at blive bange for. Egernet er sødt og dukkeføringen behændig.

Skal der egentlig mere til? Hvor får vi ellers sådant et lille, nostalgisk pusterum i en travl verden?

Stort teater er der ikke tale om, men det er gedigent, skabt i respekt og øjenhøjde med målgruppen, og de kvaliteter skal man ikke kimse af. Hvilket næppe heller nogen ville kunne gøre i dag. Dels fordi de færreste vel efterhånden ved, at det betyder at vise foragt for noget, dels fordi den type teater måske kan virke så legende let, men kun får kvalitet ved den gennemarbejdede og målrettede indsats fra både dramatiker, instruktør og skuespiller, som tydeligt er til stede i dette tilfælde.

Seneste anmeldelser

Seneste anmeldelser

Fantasivækkende impro-teater
Anemonen:
'Vi har ret til at være her'
Mia Møller og Maiken DuBois er så tillidsvækkende og tilpas skøre i deres indfald, at publikum – børn som voksne – uden forbehold kaster sig med ud i en række improvisationslege, der belyser relevante emner som diversitet og fællesskab.
Teater af bedste aftapning
Teater Patrasket:
'Størst af alt'
En tragikomisk tilgang til det svære i livet skaber tro på det, der er størst af alt. Teater Patrasket viser vejen i fem skønne skrøner.
Tyrefægterspas
Det Flyvende Teater:
'Der er ikke mere kage'
Det Flyvende Teaters ’Der er ikke mere kage’ sparer ikke på skøre gags, men det kan være lidt vanskeligt at tyde, hvad forestillingen har på hjerte.
Livsnyder-guf
Teater Blik:
'God Tid'
’God Tid’ er 35 minutters livsbekræftende blues- og rollatorpoesi om musikkens, naturens og dansens herlighed
Græsstrålogik og gavnlige træsko
Olsens Teater:
'Trip Trap Træsko'
Skæve logikker, selvopfundne ord, to elskelige mus og et par dansebalstyriske træsko er fine kvaliteter i Olsens Teaters ’Trip Trap Træsko’, hvis bastante træfigurer dog bliver ført med begrænset musikalitet.
Bliv venner med din vulva
Teater Vølven:
'Brev til min vulva'
På en time tager tre skønne kvinder frimodigt og underholdende livtag med en bred vifte af emner knyttet til kønslæber, klitoris og mellemkød.
Fantasivækkende impro-teater
Anemonen:
'Vi har ret til at være her'
Mia Møller og Maiken DuBois er så tillidsvækkende og tilpas skøre i deres indfald, at publikum – børn som voksne – uden forbehold kaster sig med ud i en række improvisationslege, der belyser relevante emner som diversitet og fællesskab.
Teater af bedste aftapning
Teater Patrasket:
'Størst af alt'
En tragikomisk tilgang til det svære i livet skaber tro på det, der er størst af alt. Teater Patrasket viser vejen i fem skønne skrøner.
Tyrefægterspas
Det Flyvende Teater:
'Der er ikke mere kage'
Det Flyvende Teaters ’Der er ikke mere kage’ sparer ikke på skøre gags, men det kan være lidt vanskeligt at tyde, hvad forestillingen har på hjerte.
Livsnyder-guf
Teater Blik:
'God Tid'
’God Tid’ er 35 minutters livsbekræftende blues- og rollatorpoesi om musikkens, naturens og dansens herlighed
Græsstrålogik og gavnlige træsko
Olsens Teater:
'Trip Trap Træsko'
Skæve logikker, selvopfundne ord, to elskelige mus og et par dansebalstyriske træsko er fine kvaliteter i Olsens Teaters ’Trip Trap Træsko’, hvis bastante træfigurer dog bliver ført med begrænset musikalitet.
Bliv venner med din vulva
Teater Vølven:
'Brev til min vulva'
På en time tager tre skønne kvinder frimodigt og underholdende livtag med en bred vifte af emner knyttet til kønslæber, klitoris og mellemkød.