Af: Morten Kyndby Holm

11. oktober 2011

Terrorbomber og børneteater

Teatret Lampes nyeste forestilling, ’Muldvarpen og huset der kom og gik’, er lavet som et dansk-pakistansk samarbejdsprojekt, der er blevet til på trods af bomber og terror og et særdeles ustabilt land. For teaterleder Anne Nøjgård har det været en udfordrende og spændende opgave alligevel at få denne internationale børneteaterudveksling til at fungere.

Der kom en invitation fra en uventet del af verden, da Teatret Lampe i 2006 havde været til en international børneteaterfestival i Japan med ’Den Grimme Ælling’.  Arrangørerne af World Performing Arts' Festival i den pakistanske storby Lahore ville gerne have besøg af Lampe og af teatrets fortolkning af H.C. Andersen-eventyret.

Lederen af Teatret Lampe, Anne Nøjgård, er vant til at arbejde internationalt. Foruden i Japan har teatret turneret og deltaget i festivaler i adskillige europæiske lande og har stået i spidsen for flere børneteaterprojekter på Balkan. Men Pakistan – det var alligevel noget andet.

»Jeg syntes,  det kunne være både spændende og en vigtig opgave at være det første danske børneteater i Pakistan – et land, der bliver regnet som et af ondskabens riger, nærmest på linje med Nordkorea, og hvor der havde været voldsomme demonstrationer i forbindelse med Muhammed-tegningerne,« fortæller Anne Nøjgård.

Svært at nå til Pakistan

Selv sagde hun ja tak til invitationen fra Pakistan uden mange betænkeligheder. Hendes omgivelser var mere bekymrede, og det lykkedes ikke at finde en medspiller i ’Den Grimme Ælling’, der havde lyst til en tur til Pakistan.

Så i stedet blev det til, at Anne Nøjgård deltog i festivalen sammen med billedkunstneren Marianne Jørgensen, scenograf og dukkemager på flere af teatrets forestillinger. De skulle holde en dukkeworkshop på festivalen.
Men det blev først i 2008, de kom af sted, for året før var der erklæret undtagelsestilstand i Pakistan og de danske myndigheder frarådede al indrejse i landet.
Det var unge arkitekt- og designstuderende, der meldte sig til at lave dukker og spille nogle små scener i dukkeworkshoppen:
»De var utroligt interesserede og åbne. Men dukketeater var helt nyt for dem,« fortæller Anne Nøjgård.
Hun så selv to børneteaterforestillinger på festivalen. Den ene med en sigøjnertrup, der spillede med marionetdukker – vistnok den sidste af mange trupper, der har rejst rundt og spillet børneteater i Pakistan. Den anden en ikke særlig poetisk forestilling med hånddukker.

Bomber ramte festival

Kunstnerne i Pakistan må leve med risikoen for at blive konfronteret med militante islamister, som ikke mener at den slags har nogen plads i et muslimsk land. Festivalen i Lahore blev afviklet under beskyttelse af bevæbnede vagter.

Ikke desto mindre kom Anne Nøjgård og Marianne Jørgensen hjem til nyheden om, at fire bomber var  blevet sprængt i festivalområdet dagen efter, at de var taget af sted. Bomberne var forholdsvis små, så terrorangrebet kostede ingen menneskeliv, men flere blev kvæstet, og den ene af bomberne blev faktisk detoneret lige i det område, hvor de to danskere havde holdt deres workshop. Festivalen, som var Sydasiens største af sin art, har ikke siden fundet sted.

Har brug for smukke oplevelser

Men terrorbomberne afskrækkede ikke Anne Nøjgård og Marianne Jørgensen. De besluttede at lave en forestilling for både danske og pakistanske børn. Det blev til ’Muldvarpen og huset der kom og gik’ – om muldvarpen, der bor trygt i sin underjordiske hule, indtil den en morgen opdager, at et hus er landet oven på dens muldvarpeskud.

En universel historie, både fordi der lever muldvarpe de fleste steder i verden, og fordi historien om at blive ramt af ’udviklingen’ er aktuel næsten overalt. Og ikke mindst i Pakistan, hvor Anne Nøjgård oplevede en by, som i løbet af få årtier er blevet ramt af noget nær en økologisk katastrofe:
»I Lahore var der tidligere var masser af træer og en flod, man kunne bade i. Nu er alle træerne væk og floden er stærkt forurenet. Mødet med den virkelighed gav lyst til at lave noget for børnene i Lahore. De kunne fortjene at få nogle smukke oplevelser,« fortæller hun.

Fandt lokal musiker

Mens børneteater er næsten helt fraværende i Pakistan, mødte Anne Nøjgård og Marianne Jørgensen et særdeles rigt musikliv. Det inspirerede til ideen om en forestilling med pakistansk musik, men næsten uden ord, så den uden besvær kan forstås af både danske og pakistanske børn.

Teatret Lampe fik kontakt med Jonas Stampe (også kendt som Sneleoparden), dansk musiker med pakistanske rødder.

Sammen med Anne Nøjgårds mand, Peter Jankovic, der på det tidspunkt var aktiv i den verdensomspændende børneteaterorganisation ASSITEJ, rejste Jonas Stampe i december 2010 til Pakistan for at finde en musiker. Det skulle helst være en kvinde – ligesom Teatret Lampe gerne ville have en kvindelig samarbejdspartner til at stå for det praktiske i Pakistan. Men trods ihærdige bestræbelser viste begge dele sig at være umuligt:

»Der er ikke særlig mange kvindelige musikere i Pakistan – og de der er, hører ikke til de øverste kaster. Det betyder, at de ikke kan få lov til at rejse ud af landet uden at være ledsaget af en mand,« fortæller Anne Nøjgård.
Til gengæld fik teatret en aftale med en meget talentfuld musiker og komponist, Ejaz Ali. Han har været i Danmark tre gange i første halvdel af 2011, hvor han – sammen med Jonas Stampe – har komponeret musikken til ’Muldvarpen og huset der kom og gik’, indspillet den og spillet live til premieren i marts og til opførelser under den internationale ASSITEJ-kongres i maj.
»Han er en meget åben, nysgerrig og dygtig musiker og har været helt fantastisk at arbejde sammen med,« lyder det fra Lampes leder

Indflydelsesrig kontakt

I stedet for en kvindelig samarbejdspartner i Pakistan har Teatret Lampe fået kontakt med den måske mest betydningsfulde person i pakistansk kulturliv, Faizaan Peerzada. Han er overhoved for den familie, der har arrangeret World Performance Arts' Festival i Lahore og som har stor indflydelse på både tv, film, teater og musikliv i landet.
Faizaan Peerzada var med, da ’Muldvarpen og huset der kom og gik’ blev vist under ASSITEJ-kongressen i København i maj i år – og var meget glad for forestillingen.

Han og Anne Nøjgård mødtes med den pakistanske ambassadør i Danmark, og den pakistanske gæst skulle også have ledsaget Anne Nøjgård til Norge i sommeren 2011, hvor Teatret Lampe var inviteret til at spille ’Muldvarpen’ ved Mela-festivalen. Men ved en skæbnens ironi blev også denne tur indirekte berørt af terror. Efter begivenhederne i Oslo og på Utøya blev festivalen nemlig aflyst.

Måske til Pakistan i 2012

Faizaan Peerzada har inviteret Teatret Lampe til at spille ’Muldvarpen’ ved en international dukketeaterdag i Lahore i marts 2012.

»Om det bliver til noget,  afhænger af om de kan garantere vores sikkerhed. Så det er nu i de pakistanske embedsmænds hænder. Vi vil meget gerne af sted, men det bedste ville være, hvis vi også kunne komme ud og spille på skolerne i stedet for kun fire-fem festivalforestillinger. Det er kontakten med børnene, der rykker. Det er det, der betyder noget,« siger Anne Nøjgård.

Morten Kyndby Holm er journalist – og medlem af Lampes bestyrelse. Han har skrevet denne artikel specielt til børneteateravisen.dk

Seneste artikler

Seneste artikler

Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere
Balkan revisited

Balkan revisited

Historien om en turné, som står på skuldrene af en udveksling, der over mange år har forbundet kunst og mennesker med hinanden og ikke mindst styrket en fælles interesse omkring en særlig teaterform.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.
Læs mere
Årsopgørelse

Årsopgørelse

Teateravisen følger 2024 til dørs med udvalgte punktnedslag omkring børne- og ungdomsteatret. Økonomien har atter været i fokus. Man kunne bl.a. opleve lukningstruende stormløb på flere egnsteatre og støttemæssige mavepustere til etablerede teatre, men som altid og på trods også en imponerende kreativ produktion af scenekunst.
Læs mere
I børneteatrets tjeneste

I børneteatrets tjeneste

Jørgen Carlslund stopper efter 15 år som teaterleder af ZeBU med udgangen af 2024. Han kan se tilbage på næsten 45 år som kunstner, teaterleder og organisationsmenneske og glæder sig over at have haft mulighed for at skabe vedkommende forestillinger for børn og unge og været en del af dansk børneteaters guldalder, men der er også hug til bl.a. den manglende forståelse for, at professionelt børneteater kræver samme økonomiske produktionsforhold som voksenteatret, de alt for mange billige/gratis forestillingsbilletter og den store festival, der er blevet kvalt i sin egen succes.
Læs mere
Balkan revisited

Balkan revisited

Historien om en turné, som står på skuldrene af en udveksling, der over mange år har forbundet kunst og mennesker med hinanden og ikke mindst styrket en fælles interesse omkring en særlig teaterform.
Læs mere