Af: Carsten Jensen

5. september 2019

Teaterportal til undervisningsbrug

Fem københavnske teaterscener er gået sammen om fælles portal, Brug Teatret i Undervisningen, der sigter på at gøre det lettere for lærerne i gymnasiet og folkeskolen at inddrage aktuelle teaterforestillinger i skolens undervisning.

Fem store københavnske teaterscener – Betty Nansen Teatret, Folketeatret, Nørrebro Teater, Teater Republique og Østre Gasværk Teater, der udgør Det Københavnske Teatersamarbejde – er gået sammen om fælles portal, rettet mod lærerne i gymnasiet og folkeskolen og deres potentielle arbejde med at inddrage de nævnte teatrets forestillinger i skolens undervisning. 

Projektets navn er Brug Teatret i Undervisningen, og den tilværende netportal, Brugteatret.dk, blev præsenteret ved et fyraftensmøde 20. august på Folketeatret for undervisere og formidlere.

Blandt deltagerne var Peter Byrholt Nielsen, der er tidligere skolelærer og teaterformidler og nu bl.a. teaterspotter for Teaterbilletter.dk. Han var inviteret via Betty Nansens undervisernetværk, og han fortæller til Teateravisen, at der var et fremmøde på et halvt hundrede personer foruden to repræsentanter fra hvert af de fem teatre og deres fælles salgsorganisation BilletBilllet.

På portalen www.brugteatret.dk, som ejes af BilletBillet, kan undervisere taste målgruppe, fag og dato ind i databasen og få foreslag til at vælge forestilling. Prisen er 75 kr. pr. elev, og billetterne kan reserveres i god tid. Desuden kan læreren på enkelte teatre se forestillingen gratis i forbindelse med forpremierer, når det er muligt, inden den skal vises for eleverne. Teatrene har også tilbud om at tilmelde sig nyhedsbrev for undervisere med gratis tilbud til forpremierer.

Stopklodser

»Jeg synes, at det flot, at 50 undervisere har lyst til at møde op i deres sparsomme fritid efter en lang dag. Brug Teatret i Undervisningen som portal er en lidt kølig affære, men den kan måske vokse sig stor og brugbar,« siger Peter Byrholt Nielsen til Teateravisen, der har forhørt sig nærmere om hans oplevelse af mødet og portalens muligheder.

»Problemet er og bliver dog det samme: Teatrene vil gerne fylde deres scener med  den unge generation og tager udgangspunkt i Reformen 2013 med termen ‘Den Åbne Skole’ og ‘Fælles Mål’ for undervisningen i de enkelte fag. Så vupti kære lærere: find dit fag og en dato, så gør vi klar til forestilling og du kan downloade et undervisningsmateriale der passer ind i lærerplanen.

Men så enkelt er skoleverdenen ikke skruet sammen. Første stopklods er økonomien, dernæst forberedelsestiden og endelig lærernes egen uddannelse og forhold til teatret.

75 kr. pr. elev ville sluge hele årets ekskursionsbudget på min gamle skole og dertil ville vi ikke have råd til transporten til  teatret,« lyder en samlet vurdering fra Peter Byrholt Nielsen om portalens potentiale.

Hvordan man går i teater

»Til fyraftensmødet havde teatrene i øvrigt fundet frem fra gemmerne, hvad de havde liggende af muleposer og merchandise, som deltagerne så blev udstyret med. Bl.a. en fin bolsjedåse malet som Østre Gasværk og fyldt med hele to karameller – det er jo sparetider og fint nok med det,« lyder det lunt fra Peter Byrholt Nielsen om arrangementet, hvis program lød på et oplæg fra en passioneret tidligere folkeskolelærer, en samtale med to unge fra N. Zahles Gymnasium og til sidst en speeddate-runde med repræsentanter fra de fem teatre, som kort fortalte om teatrenes relevante forestillinger for skolerne.

Her er Peter Byrholts korte genfortælling fra oplægget:

Jette Malling har været lærer i Gentofte Kommune og har anvendt teaterforestillingen i faget Kristendom. Hun har hvert år kigget teaterprogrammerne igennem og inddraget de forestillinger der passede ind i hendes undervisningsplan. Teamaet kunne være kulturmødet eller lidelse.

Til elever og forældre har hun meddelt: 'Disse forestillinger er pensum til eksamen efter 9. klasse, og jeg forventer, at alle elever deltager!' 

Denne udtalelse har medført at diskussionen om fritagelse grundet sport, familiekomsammen og andet ikke har fundet sted. 

'Jeg har sat eleverne ind i, hvordan man går i teater; At man ikke spiser slik og taler sammen, fordi forestillingen foregår lige nu og her, lød det bl.a. fra Jette Malling, der betegnede sine erfaringer med teater i undervisning som gode, ligesom eleverne har givet udtryk for, at de havde haft store oplevelser.

Og som Jette Malling ifølge Peter Byrholt konkluderede: 'Alt hvad der ikke lugter af skole, er godt!'

Folketeatret og kulturklubben

Peter Byrholt fortæller, at ved portalpræsentationsmødet havde to elever også ordet: Dagmar og Gustav fra den såkaldt frivillige kulturklub på N. Zahles Gymnasium, der består af 28 elever og som har den aftale med Folketeatret, at klubmedlemmerne gratis kan se alle sæsonens forestillinger.

De blev interviewet af Folketeatrets skolekontaktperson, Lotte Undén, der bl.a. spurgte til, hvad teater kan i forhold til andre medier.

»Teater er levende, og en forestilling er aldrig den samme. Den kan ændre sig fra aften til aften,« konstaterede Gustav, mens Dagmar tilføjede, at man jo var helt tæt på skuespillerne:

»Der står Paprika Steen og hun ser lige på os!«

Aftalen med Folketeatret er i øvrigt, at kulturklubbens medlemmer udfylder et spørgeskema efter hver forestilling, og det kan give teatret værdifuld viden om, hvad teatret skal satse på, hvis man vil have de unge i tale.

Overraskende er bl.a., at de unge faktisk gerne vil se klassikere, som de måske allerede kender fra undervisningen, men det giver ifølge Gustav mulighed for at se historien på en helt ny måde.

At det unge publikum også var vilde med forestillingen 'Mød mig på Cassiopia', som Folketeatret satte op i starten af året, kom også noget bag på teatret.

Flere klubber og flere teatre

Så vidt Peter Byrholt Nielsens oplevelser med fyraftensmødet og præsentationen af portalen. 

Han mener, at Brug Teatret i Undervisningen som udgangspunkt er et godt initiativ. 

»Det vil være godt at invitere undervisere ind at se en masse forestillinger og måske holde seminarer for dem – helst i arbejdstiden. Måske skulle man prøve at sælge ideen med kulturklubber på uddannelsesstederne, Campus og KUA og dertil udvide samarbejdet til flere end de fem teatre i København.«   

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.