Danske Teaterjournalister uddelte tirsdag 5. december foreningens tre priser – Teaterpokalen, Teaterkatten og Initiativprisen – ved et hyggeligt arrangement på Snoreloftet på Folketeatret, der atter velvilligt lagde autentiske rammer til de teaterfaglige hædersbevisninger og hvor teaterchef Kasper Wilton endda gav en hånd med i baren.
Foreningen, der primært består af professionelle anmeldere fra de trykte medier, men netop har åbnet op for tilgang også af ikke-lønnede bloggere med en vis faglig tyngde udi teaterkritik, har Berlingskes teaterredaktør Jakob Steen Olsen som formand og han bød som altid på venlige og humoristiske velkomstord.
Hvor ovennævnte foreningsbeslutning selvfølgelig også blev kommenteret – tillige med de fortsatte udfordringer for de professionelle kritikere i en tid, hvor dagbladenes besparelser, en strøm af amatøranmeldere med egne sites og pilotprojekter med nye anmelderformer truer med at tilte den fagligt velfunderende teaterkritik (se også kommentaren 'Midt i stjernevrimlen').
Teaterkatten til Tue Biering
Det fik da også et par af prismodtagerne til at beklage udviklingen og forsikre, at man stadig behøver den velargumenterede faglige kritik fra de professionelle anmeldere i dansk teater.
Nu er dagen, hvor Danske Teaterjournalister uddeler priser fremfor stjerner og faglige anmelderknubs m.v., tænkt som et positivt og fredeligt møde mellem kritikere og kunstnere – og det afspejlede sig selvfølgelig også både stemning og pristaler.
Der blev lagt ud med at tildele Teaterkatten, der er en instruktørpris og i år tilfaldt Tue Biering for forestillingen 'Rocky!' på Husets Teater. Men hvis øvrige gode indsats siden debuten i 2000 naturligvis blev kommenteret i en særdeles indsigtsfuld motiveringstale fra Berlingske-anmelder Anne Liisberg (se hele talen).
Tue Biering noterede i sin takketale, at hans arbejde og udkomme jo var en del af en fælles proces og holdarbejde – og at han i øvrigt følte sig utrolig privilegeret ved at leve og arbejde i et velstående samfund som det danske.
Initiativprisen til Teaterøen
Så var det tid til Initiativprisen, der blev tildelt Teaterøen – det lille teaterimperium, der har et renseanlæg og et nedlagt skibsværft som nærmeste naboer – og en udfordrende trafikal infrastruktur og ditto økonomi som medspillere – men alligevel insisterer på at skabe et kunstnerisk arbejds- og frirum for kolleger og projekter i alle genrer derude på det nordligste Amager.
Vedstående skribent, der var motiveringstaler her, sluttede af med at notere, at Teaterøen trods trængsler ikke overgiver sig uden videre – og det er netop den stædige på projektet, mulighederne og visioner, der ligger til grund for prisen (se hele talen).
Teaterøens direktør, Peter Kirk, tog imod prisen og kvitterede med tak og nogle dybtfølte ord om den økonomisk-betingede proletarisering, som han føler har ramt store dele af teaterlivet og ikke mindst vækstlaget og de små frie grupper.
Om Teaterøen, der i 2013 udsprang af teatret Asterions Hus' indtog på de forladte arealer med den smukke udsigt over havneindløbet, sagde han, at 'det egentlig var stedet, der tog initiativet og opdagede os – og ikke omvendt…'
Teaterpokalen til Hans Rønne
Sluttelig fulgte hovedprisen: Teaterpokalen, der blev indstiftet i 1933 og hvis første modtager i 1934 var skuespiller og instruktør Holger Gabrielsen.
Denne prisoverrækkelse indledes traditionelt med formand Jakob Steen Olsens lille quiz om, hvem der mon fik prisen i udvalgte år siden. Og lige så traditionelt kommer stort set alle svarene prompte fra dansk teaters grand old man, balletkritikeren Erik Aschengreen, og dansk teaters flittigste anmelder, Henrik Lyding (Jyllands-Posten og Teateravisen).
Derefter fulgte en lind strøm af motiveringsord fra Anne Middelboe Christensen (Information og Teateravisen), der talte varmt og indfødt om prismodtager, skuespiller og instruktør Hans Rønnes særlige beskedenhed og ydmyge fremtræden, der står i skærende kontrast til de mesterværker, der kommer fra ham.
Årets Teaterpokal er for forestillingen 'Slagballe Banke', der er lavet af hans eget Teatret sammen med Teateriet Apropos – der som så mange af Rønnes øvrige forestillinger rummer den særlige stilfærdige og menneskelige nerve:
'Som instruktør kan du noget ganske særligt med dine skuespillere. Nogle instruktører taber pusten undervejs, men med dig er det tilsyneladende omvendt: Du bliver bedre og bedre. Du kan få skuespillerne til at spille så hudløst ærligt, at man tit tror, at det er deres egne hemmeligheder, de afslører i forestillingen. Det er meget særpræget', lød det bl.a. fra Anne Middelboe Christensen. (se hele talen).
Rundet af børneteatret
Hans Rønne har fået et hav af priser gennem årene – bl.a. Karen Marie Thorsens Legat (1995), Håbets Pris (1996), Aarhus Amts Kulturpris (1999), Reumertprisen for 'August' (2007/Årets store lille forestilling), Lulu Ziegler og Per Knutzons Mindelegat (2010), Danske Sceneinstruktørers hæderspris (2012) og Danmarks Teaterforeningers Hæderspris (2016) – men som vanlig var han ydmygheden selv i sin replik, hvor han insisterede på, at alt, hvad han havde begået og var blevet prist for, jo var lavet sammen med andre.
Han fremhævede den faste kerne gennem 40 års virke: Gitte Baastrup, fast scenograf og 'min kæreste og kone i et', Anette Eggert, ('streng, men retfærdig administrator') og tekniker og sparringspartner Poul Jepsen.
Men Hans Rønne insisterede atter på, at alle de andre, der har været med gennem årene, også havde del i hans succes.
Hans Rønne fik også fortalt, at han jo var rundet af det rejsende børne- og ungdomsteater, hvor solidariteten rådede og hvor slæb af scenografier, mørklægning og lange ture rundt i landet var en del af teaterlivet – han startede selv som militærnægter for over 40 år siden på et børneteater, det længst hedengangne Kaskadeteatret, inden han etablerede sit eget Teatret.
Hvad der ofte spørges til, for hvorfor sådan et prunkløst navn? Men som han altid siger: Mit yndlingsorkester hedder jo også bare The Band…
Og så sluttede dette dybt sympatiske teatermenneske af med at tilegne Teaterpokalen til netop det børneteater, der har haft hans fokus i så mange år – også selvom han på det seneste har lagt vægten på voksenteatret, men i øvrigt stadig insisterer på at slå kunstnerisk bro mellem de to publikumsgrupper.
I rette omgivelser
Og så kunne Jakob Steen Olsen ellers runde dagens prisshow af med at fortælle, at han faktisk havde været med til at give det, der nok måtte være Hans Rønnes første pris:
Som skoleelev i slutningen af 70'erne havde han med sine kammerater besluttet, at Hans Rønne og 'Springtime' skulle have prisen for bedste forestilling efter at have set den på sin skole…!
Men takket være Hans Rønne blev det en særlig dag for dansk børneteater denne sene eftermiddag på Folketeatret, hvor der afslutningsvis blev minglet lidt – passende nok vis-a-vis opstillingen på Snoreloftet til den børneteaterforestilling, Teaterværkstedet Madam Bach her spiller nogle dage mere som led i Folketeatrets børneteaterprogram.
'Hjem' hedder den…