I efteråret 2013 'debuterede' den nystartede teaterforening Filiorum med en lille pop-up-festival med børneteater, Efterårsforestillinger, på landstedet Sølyst i Klampenborg, der også huser Den Kongelige Skydebane og desuden byder på udsigt over Øresund.
I år gentager man Efterårsforestillinger med fire forskellige forestillinger 13.-16. oktober 2014.
Og atter bydes der på sideaktiviteter, idet børn og deres voksne efter forestillingerne får mulighed for at tale om oplevelsen over kagebordet eller frokosten og bearbejde indtrykkene i et kunstnerisk laboratorium skabt af Den Lille Billedskole. Desuden arrangeres der efter samme koncept som sidste år skattejagt i Sølysts stuer og krinkelkroge og park.
Filiorum er stiftet og ledet af Clarissa Meister-Petersen, der siden starten også bl.a. har arrangeret en mindre pop-up-event i december sidste år og en større pop-up-teaterfestival i foråret – Forårsforestillinger blev den såmænd kaldt – med spillested på Kulturskolerne i Hellerup. Også her var der tilknyttet oplevelseslaboratorium, for Filiorum arbejder ikke alene for, at børn og unge får set godt teater, men også for at oplevelserne kan bearbejdes på kreativ vis – og gerne sammen med de voksne.
Efter den katastrofale tsunami
Så mange nye iværksættere og festivalarrangører ser man jo heller ikke, når det gælder børne- og ungdomsteaterområdet, så teateravisen.dk fik lyst til at tegne et portræt af 40-årige Clarissa Meister-Petersen, der bare lige laver sin 'egen' teaterforening og arrangerer pop-up-forestillinger – og fluks i maj blev valgt ind i bestyrelsen i Danmarks Teaterforeninger, der også godt kan lide initiativrige personer, og hvor hun så også har mulighed for at arbejde for børneteatrets fremme på det organisatoriske plan.
Hendes vej til skabelsen af Filiorum er både kringlet og illustrativ. Og startede relativt stilfærdigt med fokus på økonomi og politik, nemlig med studier i statskundskab på Københavns Universitet, en MA i Political Science i Boston og et job for FN’s Udviklingsprogram UNDP i New York, inden Clarissa Meister-Petersen som Junior Professional Officer blev sendt til Jakarta i Indonesien af Udenrigsministeriet for UNDP.
Her arbejdede hun med såkaldt god regeringsførelse: Kontrol med modtagerlandets regeringsførelse og forvaltning af bistandsmidler og regeringsførelse – Indonesien har været kendt for at være et meget korrupt land – samt hjælp til afholdelse af de allerførste demokratisk gennemførte nationale valg både af parlament og præsident – i to år, da den store tsunami ramte Asien 26. december 2004.
»Jeg blev hentet af NGO’en Mercy Corps og arbejdede i Aceh-provinsen i otte måneder umiddelbart efter katastrofen. Mercy Corps lagde bl.a. vægt på at genskabe ‘hele liv’ for befolkningen, og dermed var vores fokus ikke kun på latriner og barakker og reparation af fiskerbåde, men også på hvad befolkningen foretog sig, når de ikke arbejdede: Vi reetablerede de lokale danseskoler, vi erstattede instrumenter, vi støttede den lokale radio, vi uddelte sportsudstyr m.v. Desuden arbejdede vi med tegneterapi og stablede en stor amatør-kunstudstilling på benene, som alle skoleklasser i omegnen besøgte, og hvor eleverne selv sad og tegnede tsunami-tegninger. Det var uhyggeligt for os – og helende for eleverne,« fortæller Clarissa, der efter de oplevelser havde svært ved at se sig selv arbejde bag et 'pænt hæve-/sænkebord af bøgetræ', som hun udtrykker det, i en nødhjælps- eller udviklingsorganisation, da hun vendte hjem til Danmark.
En søn og en teaterforening…
Så hun ændrede kurs og søgte til Kulturministeriet, hvor hun bl.a. var departementets primære kontakt til Statens Kunstråd og Statens Kunstfond – som efter den nye kunststøttereform fra årsskiftet er samlet i én organisation.
Således kom hun også tæt på fokusområdet for denne artikel og sin egen optagethed af kunst og kultur.
»Teater har altid været en del af mit liv. Og da jeg tilbage i Danmark genoplevede det høje kunstneriske niveau for scenekunsten for børn og unge, var jeg grebet. Jo flere forestillinger, jeg så for børn og unge, jo flere gode var der. Tit var min oplevelse i børne- og unge-universet væsentlig stærkere end i voksenuniverset. Og da jeg efter min barsel egentlig ikke ønskede ‘at stå til rådighed’ for en minister mere, men meget hellere ville ‘stå til rådighed’ for min egen søn, sadlede jeg endnu engang om,« fortæller Clarissa om starten på det, der i oktober 2013 blev til Filiorum.
»Helt konkret savnede jeg den professionelle scenekunst for børn og unge i mit eget lokalmiljø. Så researchede jeg og udarbejdede en projektbeskrivelse. Jeg talte med rigtig mange forskellige mennesker både lokalt i de eksisterende kulturinstitutioner og nationalt for at få gode råd og vejledning. Én, jeg talte med, var Anette Vendelbo, som netop var tiltrådt som direktør på Bellevue Teatret, kommunens egnsteater, og hun kunne sagtens se en god melodi i at ‘opdyrke’ kommunens kommende teaterpublikum med scenekunst for børn og unge. Dét gav mig blod på tanden. Og lige så stille, skridt for skridt, etablerede Filiorum sig. Og navnet, det kom ligesom bare til mig. En dag i min mors sommerhus kan jeg huske, så var det der bare: Filiorum. Filihankat. Magi og fantasi og teater i verdensklasse. Det havde lige den klang, jeg kunne li’. Filio betyder dreng på latin. Og ordet ledte mine tanker hen på et forum. Et forum for en dreng. Det passede egentlig meget godt med, at jeg var mor til en dreng. Og så hjalp det også, at den gode gamle – og jo meget troværdige – Google-oversættelse af Filiorum er ‘Børn’…
Bedstefars meritter
Og så er det bare, når både 'mor' og 'forum for en dreng' nu popper op, at der lige må laves en nødvendig digression i name-dropping-kategorien.
For Clarissa er datter af den navnkundige tv-journalist, nyhedschef, modtager af Modersmål-Prisen m.m. Birgit Meister – som igen er datter af journalisten Knud Meister, der via sin forfattervirksomhed kom i kontakt med titusinder af raske drenge og piger i undertegnedes alder og ældre.
Deres herskrivende var selv den stolte ejer af samtlige 81 Jan-bøger, som Meister sammen med Carlo Andersen skrev i perioden 1942-64 og som solgte omkring otte millioner eksemplarer alene i Danmark – og blev oversat til flere sprog. Sammen skrev de to flittige herrer under pseudonymet Lisbeth Werner og i samme rasende tempo (1952-64) også lige 58 Puk-bøger, så der også var fart over feltet og krimihistorier til pigerne.
Et gensyn med Jan-bøgerne er måske ikke den helt store litterære oplevelse, men der er tale om en enestående bedrift i dansk børnelitteraturs historie, og Clarissa Meister-Petersens bedstefar har således på sin måde underholdt ganske mange flere børn end Filiorum trods alle sin gode intentioner nogensinde vil nå op på…
Pop-up som branding
Og så tilbage til Filiorum, der 4. oktober kunne fejre sin første fødselsdag og er organiseret som en teaterforening med en frivillig bestyrelse på p.t. tre medlemmer – med planer om snarlig udvidelse.
Økonomisk hænger tingene så nogenlunde sammen via tilskud fra Gentofte Kommune, fonde og sponsorer – samt tilskud fra formidlingsordningen og billetindtægter fra arrangementerne.
»Filiorums ambition er at blive et fast spillested – men det kommer jo ikke fra den ene dag til den anden, så derfor opererer vi som pop-up-teater og præsenterer forestillinger forskellige steder rundt om i kommunen,« siger Clarissa Meister-Petersen, der også betragter denne form for teatervisning som en markeringsføringsmæssig prøveballon.
»Pop-up-systemet og festivalmodellen er rigtig god at blive klog af. Det er en måde at opbygge Filiorums brand på, at gøre publikum bevidst om at her vises teater for flere aldersgrupper – og jo også helt konkret en måde at teste tingene på: Er der publikum til vores vision? Vil folk det gerne? Kan de li’ det, når de kommer? Kommer de igen? Spørgsmål, der jo sådan set er meget rare at have svar på, inden man binder an med en fast husleje…,« siger teaterchefen, der indtil videre – og med stor forståelse fra en tålmodig og rummelig kæreste – fylder sit eget hus med festivaludsmykning og materialer til Filiorums Kunstneriske Laboratorier.
Det er også Clarissa, der står for at udvælge forestillinger og bestille spillesteder og p.t. lægger al sin arbejdstid i projekt Filiorum – med hjælp fra en hel 'engleskare' af frivillige, Filiorums Art Angels, der sætter plakater op, uddeler flyers og også hjælper til ved afvikling af forestillinger.
Aldrig mere i Bededagsferien
Men der er også betalt dyre lærepenge for at finde fodslag og niveau på markedet for at arrangere kvalitativt professionelt børne- og ungdomsteater.
»Første år har været utroligt lærerigt, og vi er stolte over og glade for at tage fat på anden sæson, som vi håber at kunne gennemføre med knap så blodrøde tal på bundlinjen – men al opstart kræver en satsning, også denne. Som vi fortsat tror fuldt og fast på,« lyder det fra Clarissa, der bl.a. måtte sande, at Forårsforestillinger i maj i år ikke var optimal med hensyn til tidspunkt, længde og antallet af forestillinger.
»Én ting er helt sikker: Vi præsenterer i hvert fald ikke teater igen nogensinde i Gentofte i St. Bededagsferien – jeg tror simpelthen at publikum er taget ‘på landet’! Men klog af skade er jo også klog. Og det er jo også en del af processen omkring at bygge et spillested op, selvom det da ville være dejligt, hvis det hele bare kørte problemfrit fra starten. Det var særligt vores forårsforestillinger, vi satte til på. Men det er ikke hele historien, for vi gennemførte seks forestillinger ud af otte planlagte og tiltrak knap 900 publikummer – så selvom vi brændte nallerne, kunne vi egentlig samtidig være rimelig tilfreds med Forårsforestillingerne også,« siger Clarissa, der i indeværende sæson planlægger fire pop-up-events – den aktuelle i skolernes efterårsferie, en i december, en i skolernes vinterferie og nogle dage i maj.
'Tid til teater'
Og indbygget i både de allerede afviklede og kommende pop-up-teaterevents er altid en vision om at præsentere en form for totaloplevelse for børnene og deres voksne, med snakke og samvær og det såkaldte kunstneriske laboratorium, hvor børnene efter forestillingen kan bearbejde deres indtryk med hænder og remedier og udsagn.
Og Clarissa svarer beredvilligt på, hvorfor Filiorum har valgt at inkorporere egentlige læringsforløb i forbindelse med visning af forestillinger:
»Et af Filiorums mantraer er 'tid til teater' – og dét opfylder bl.a. det kunstneriske laboratorium som et tilbud til publikum om en efterbearbejdelse af oplevelsen i teatersalen. Vi dvæler sjældent ved noget mere. Tingene går hurtigt, og vi skal tit nå noget hele tiden. Filiorum er den udvidede teateroplevelse, hvor teateroplevelsen gerne skulle have lov at ‘lagre sig’, inden vi står med mor i hånden i køen i Netto. Børn bliver tit spurgt: Var det godt, skat? Og børn svarer tit: 'Ja'. Men det kan være svært at komme længere ind i, hvad barnets oplevelse egentlig har været,« siger Clarissa og fortsætter:
»Når det prioriteres at lade oplevelsen lagre sig hos barnet og gøre det muligt for barnet at give oplevelsen et sprog, mere end bare et 'ja, det var godt’, så bliver teateroplevelsen til en personlig hændelse. Og det er vores overbevisning, at hændelsen påvirker barnets væren fremover: Alt vil være muligt. Ligesom i teatret. Det primitive rum, hvori alt kan ske – fordi det der ikke sker i selve rummet, det sker i barnets fantasi. Så det er i forlængelsen af teateroplevelsen at hændelsen kan lagre sig. Dér kan de kunstneriske laboratorier noget. Det giver barnet og den voksne rum og tid til at være sammen om teateroplevelsen. Sjældent har barnet og den voksne set samme forestilling, på trods af at de har siddet lige ved siden af hinanden (eller på skødet) – og det er vores klare oplevelse, at tungen kommer på gled på en helt anden måde, når barnet sidder med saks og lim og papir og piberensere i hånd og de ‘imaginære’ oplevelser i forestillingen pludselig er dét, der fylder allermest i barnets oplevelse af forestillingen,« lyder den lange og inderlige forklaring, som vel egentlig udgør både Filiorums visioner og eksistensberettigelse og hele drivkraften for iværksætteren Clarissa Meister-Petersen.
Bindeled
Foreløbig og helt aktuelt gælder det altså den aktuelle pop-up-event i form af Efterårsforestillinger. På sigt gælder det måske om at få etableret et fast spillested for professionelt teater for børn og unge i Gentofte.
Og så er der også lige organisationsarbejdet som det helt nye og entusiastiske børneteater-optagede medlem af Danmarks Teaterforeninger:
»Jeg er både stolt og glad og enormt nysgerrig, men også meget ydmyg over at være blevet valgt ind i Danmarks Teaterforeningers bestyrelse med knap et år på bagen som forening. Et af bestyrelsesmedlemmerne sagde det meget fint til mig ved generalforsamlingen: 'Vi repræsenterer teaterforeningerne 1:0 – måske repræsenterer du teaterforeningerne 2:0'. Og jeg vil da enormt gerne være ‘den nye model’, men det er jeg slet, slet ikke endnu. Og det føles trygt og godt at stå på skuldrene af alt det arbejde og al den knowhow, der ligger i Danmarks Teaterforeninger, for hold da op, jeg har meget at lære, men jeg mener også, jeg med min baggrund fra flere forskellige professionelle verdener og dermed tankesæt kan tilføre området noget værdifuldt. Mest af alt håber jeg på at kunne være et bindeled mellem Danmarks Teaterforeninger og den professionelle scenekunst for børn og unge.«
