1. april 2020

Teatercentrum går tæt på børneteaterlivet

Med Aprilfestival aflyst og arrangørerne fra Teatercentrum sendt på hjemmearbejde er flere af kompetencecentrets medarbejdere gået i gang med at lave små digitale interviews for at tage temperaturen på (børne)teaterlivet lige nu, mens vi alle venter på samme teaterlivs genopståen som levende og besøgsmulig kunst…

Disse små og uredigerede klip kan ses på Facebook og TC's YouTube-kanal.

Samtidig arbejder Teatercentrum med at etablere en fælles digital platform (se note) for teatrenes forestillingstrailers, færdige forestillingsvideoer og andre former for reklamer for de forestillinger, som skulle have været vist på Aprilfestival.

Teatercentrum har også sendt alle teatrene en liste over formidlere, der har givet tilladelse til, at de må kontaktes direkte. Så hvis man som opkøber af scenekunst for børn og unge vil være helt sikker på at få alle informationer fra Teatercentrum og teatrene direkte i sin indbakke, så sørg for at tjekke, at mail-adressen på den personlige formidlerside er korrekt.

Og hvis ikke man allerede har givet Teatercentrum lov til at dele sin mail med teatrene, så har man måske – i lyset af den nuværende situation – lyst til at gøre det nu. Man kan altid fjerne tilladelsen igen senere.

Gå til den personlige formidlerside og opdatér oplysningerne:

https://www.aprilfestival.dk/din_personlige_formidlerside.asp

Og hvis man endnu ikke er registreret i Teatercentrums formidlernetværk, kan man her oprette en profil:

https://www.aprilfestival.dk/teatercentrums_formidlernetvaerk.asp

(Billedet: Fra Teatercentrums nye initiativ: Henrik Køhler taler med Trine Wisbech fra Det Lille Teater; Sofie Revall taler med Stine Schou fra Teater Mikado; Dianna Telling taler med Josefine Edstrand, Line Fisker Nielsen og Mille Lindberg Hansen fra Teater UbeStemt, og Naja Birke taler med Anne Mette Sigaard fra Holbæk Bibliotekerne. Flere interviews er på vej, hvor Teatercentrums KOM-team, der består af Torben S. Hansen, Mads Degn og Søren K. Kløft, taler med flere teatre. Ill: Videoklip)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne