14. april 2021

Teater V uddeler 130.000 kr. til digitale talenter

I søndags afholdt Teater V finalen i konkurrencen 'DRAMATISK DIGI 21', der er teatrets bidrag til at højne niveauet for digitalt live-teater. Der som bekendt har haft blomstringstid under corona-vældet.

Teater T uddelte en samlet præmiepengesum på 130.000 kr., fordelt med 100.000 kr. til vinderen, Torben Guldberg, for hans manuskript til digidramaet 'A:MAZE'. Dertil kommer nok så vigtigt en opsætning af forestillingen på Future V – Teater V’s digitale scenerum.
Vinderne blev fundet af en jury bestående af folk fra både teater-, tv- film- og spilverdenen. 
'Vi har suppleret denne jury med garvede professionelle, som er vant til at skabe indhold til skærmen, fordi det er vigtigt, at vi tænker digidramaet som en genre i sin egen ret. For mig er digitalt teater ikke bare en optagelse af klassisk teater, der er skabt til at spille fysisk – det er en ny genre, der skal udvikles og tages alvorligt, hvis den skal kunne give publikum noget. Derfor skal et godt digidrama skabes til at være online', lyder det fra teaterdirektør Pelle Koppel.

Netop den digitale kontekst blev da også fremhævet af juryen i deres motivationstekst:   
''A:MAZE' er en underholdende og eksplosiv talkshow-fortælling, der formår at udnytte sigidramaets fulde potentiale. Teaterhistoriens Puk træder ind i sin digitale fremtid. Teksten drager os i et overraskende labyrintisk sci-fi-agtigt-univers og åbenbarer et spektakulært drama om ensomhed og berøringsangst. En særegen og tankevækkende oplevelse, der måske mere end nogen andre manuskripter i konkurrencen er skabt i kontekst med sit digitale format'.

'Jeg var virkelig imponeret over feltet og stolt over, at vi har bevist, at der er et kæmpe potentiale i digitalt teater – også efter corona-nedlukningen. Derfor vil jeg gerne arbejde på at kunne producere alle tre finaleforestillinger. Derfor er det næste skridt i vores digitale rejse at søge midler til netop det. Det har både forestillingerne og ikke mindst publikum fortjent', siger Pelle Koppel.

Teater V har selv premiere på deres næste online-forestilling, 'STAV TIL SEX'  19. april.

(se note), seksualundervisningsteater i alfabetform for 8.-10. klasse, var oprindelig tænkt som live-forestillinger, men nu har fået en online-version. Den anmeldes senere her på portalen.

(Billedet: Torben Guldberg blev vinder af Teater V's konkurrence om det bedste digiteater-manuskript. Foto: Teater V)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne