Af: Carsten Jensen

21. december 2017

Teater under forandring

Årets internationale dukketeater i Silkeborg er slut, men forestillingerne fortsætter deres vandring mod nye tilskuere. Og for nogle også et nyt formsprog. Øyvind Kirchhoff, der er leder af et flerårigt forsøg, 'Skuespilleren og Ûbermarionetten', har prøvet at omplante eksperimenter og resultater i samproduktionen 'Ræven går derude', der var med på festivalen. Han fortæller her om tankerne bag.

En af de danske forestillinger på dette års udgave af den internationale dukketeaterfestival Festival of Wonder i Silkeborg 9.-12. november (se reportagen 'En doven hund og en livlig festival') var 'Ræven går derude'. Det er en samproduktion mellem Det Olske Orkester og Teatret Værk, men samtidig også et konkret resultat af et flerårigt forsøg, som Øyvind Kirchhoff har haft i gang på Forsøgsstationen i København under overskriften 'Skuespilleren og Übermarionetten' – og med udgangspunkt i, at såvel dukketeatret som skuespillerens teater er under forandring.

Og i 'Ræven går derude' leger forestillingen så med at placere dukker som masker på skuespillerens egen krop og blande teatrets forskellige genrer.

Nyt scenisk udtryk

Øyvind Kirchhoff fortæller, at næsten hele holdet bag 'Ræven går derude' har været deltagere i forsøget 'Skuespilleren og Übermarionetten'.

»Skuespillere som dukkespillere har undersøgt sammen. Vi er gået på opdagelse i hinandens metoder. Vi har delt kunstneriske ideer og tanker. stærkt inspireret af teaterteoretiker Edward Gordon Craigs tanker og ideer om 'Übermarionetten' – en slags supermarionet og den ideelle skuespiller med en spillestil fri fra psykologi og realisme.

Vi har ønsket gennem undersøgelsen af skuespillerens og dukketeatrets sceniske udtryk at tage det bedste fra begge verdener og blande udtrykkene til nyt scenisk udtryk. Det handler altså ikke blot om, at skuespilleren nu også har lært at føre dukker, og dukkespilleren er blevet skuespiller,« siger han.

Dukker på skuespillerens krop

»I 'Ræven går derude' har vi gennem konkrete fysiske benspænd og obstruktioner  set, hvordan begrænsninger kan frisætte og åbne nye muligheder for skuespilleren og for dukkespillerens sceniske udtryk.

Vi har forsøgt at forandre skuespillerens og dukkespillerens tyngde, holdning og balance gennem scenografens kostumer eller objekter og dukker fastspændt på skuespillerens krop som en anden hud, krop og maske,« fortæller han og kommer ind på nogle af de dyrefigurer, der befolker forestillingen, hvor dukker og masker er kreeret af Rolf Søborg Hansen, der også selv deltog som dukkespiller i forsøget 'Dødens æstetik'.

Søborg Hansen har også sammen med instruktør Rolf Heim været forgangsmænd for en række meget roste voksen-dukketeaterforestillinger på Bådteatret, som Øyvind Kirchhoff betegner som et modigt forsøg på at forny dukketeatret.

»Karakteren Løven i forestillingen er en kæmpe maske af et løvehoved, som dækker hele kroppen og ikke kun ansigtet. Ulvens trædukkehoved holdes op foran dukkespillerens eget ansigt og dukkespillerens krop bliver ulvens bevægelser. Katten er en dukke og en boa og hud om dukkespillerens krop, og Ræven i forestillinger tager maske på og af og har sågar en rævedukke i spil i hånden.

I den kreative proces leger vi med en næsten iscenesat ukontrollerbar situation, der åbner for det uventede,« fortæller Øyvind Kirchhoff.

Den blinde vinkel

»For alle karakterer i forestillingen gælder det, at ansigtsmimikken synes begrænset – at sammenspillet kan synes begrænset, for man kan ofte ikke se til siden eller vende sig. Orienteringer på scenen er også begrænset, for publikum sidder på alle fire sider som i et cirkus.  

Og netop på grund af disse obstruktioner af bevægelsesmuligheder udvikles en anderledes kropslig, sanselig og sårbar kommunikation og spil i rummet med publikum. Vi undersøger vores egen blinde vinkel og begynder at se os selv og andre i nye perspektiver,« fortæller Øyvind Kirchhoff, der i den forbindelse bl.a. nævner den polske instruktør Tadeusz Kantor som inspirationskilde for den netop afsluttede tredje forsøgsfase på Forsøgsstationen med skuespillere og dukkespillere.

»Han brugte dukker i sine forestillinger sammen med skuespillere. Dukkerne på scenen virkede mange gange mere levende og livagtige end skuespillerne, der bevægede sig som zombier uden liv og kraft. Dette møde hvor dødt og levende materiale taler sammen og inspirerer hinanden; det væsen eller den tilstedeværelse, som opstår her,  interesserer mig meget.«

Publikum skal udfordres

Og der er meget på spil i det forsøgsunivers, som Øyvind Kirchhoff har haft gang i på Forsøgsstationen i disse år.

»Dukketeatret og skuespillerens teater er i forandring. Marionetten og skuespillerens rolle er i forandring. Skuespilleren er i dag ikke kun fortolker i det klassiske dramatiske teater, men kan være skabende og mere visuel end psykologisk. Han blander genrer og behøver ikke at være bundet af en tekst og kan arbejde fragmentarisk.

Marionetten behøver ikke længere at repræsentere hele rollen. Dukkespilleren er ikke mere skjult, men blevet synlig og kan have en slags skuespillerfunktion, hvor dukkespilleren har egen mimik og er kommenterende. Marionetten og skuespillerens dramatiske karakter, som vi kender, smuldrer og er ikke den samme som før. Rollen er mere mystisk og hemmelighedsfuldt – og tak for det,« lyder det fra Øyvind Kirchhoff.

»Men som jeg skriver i min rapport ('Dødens Æstetik, red.) er naturalismen og den psykologiske realisme inden for skuespillerens teater alligevel den mest normdannende i det 20. århundrede og bruges i dag  på tv og film og i teatret i arbejdet med rollefag og karakterarbejde. Lad os håbe, at vi med dukke- og skuespillerens teater tør udfordre publikum mere i fremtiden. At vi tør ryste dem, provokere og forvirre dem og få dem til at erfare noget gådefuldt, som fører dem væk fra dem selv, ind i en fremmed verden de ikke har været i før. – Ind i ukendt verden af nye indtryk. Er det ikke kunsten signatur og teatrets funktion som kunstart?«

Når dukketeater er bedst

Det kan måske lyde som om Øyvind Kirchhoff er ved at afskibe det traditionelle dukketeater til fordel for den genreblanding af objekt- og skuespilteater, som han bl.a. har forsøgt at overføre til 'Ræven går derude', men der er vi slet ikke.

»Selvom jeg i forbindelse med forsøget 'Skuespilleren og Übermarionetten' har kastet mig over dukketeatret, er min viden om dukketeatre i Danmark og udlandet begrænset. Mit udgangspunkt for forsøget har først og fremmest været skuespilleren,« siger han, men giver dog på opfordring sin karakteristik af det traditionelle dukketeater, som man kan finde i dansk børneteater – hvor der dog også eksperimenteres med objekter, former og fremføring mange steder:

»Almindeligt dukketeater er jo ofte et dukketeater, der er stedfortrædende for skuespillerens teater, et slags miniature-teater, hvor vi græder og griner med karaktererne, fordi vi let genkender os selv i dem og i deres følelsesliv,« siger han.

»Jeg synes, at dukketeatret skal kunne det, det er bedst til. Det behøver ikke at have ritual eller magisk formål, men dukketeatret skal leve på sin hel egen måde med kunstige skabninger i et helt anderledes drømmende univers og ikke imitere eller affotografere den 'virkelige verden.

 For hvad nu hvis dukketeatret ikke nødvendigvis havde noget med mig og mit følelsesliv at gøre?. Hvad nu hvis jeg turde lade mig  bringe et andet sted hen jeg ikke har været før? Hvor karaktererne ikke er genkendelige. Et sted, hvor der er mystik og usikkerhed, hvor der er fare og hvor jeg møder noget jeg ikke kender i forvejen. Og er det ikke netop det, som beriger mit liv og bygger nyt til min æstetiske erfaringsverden? Det kan dukketeatret, når det er bedst, og den teatermagi savner jeg ofte selv i skuespillerens teater.«

Seneste artikler

Seneste artikler

Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, i dagene 24. maj til 1. juni. En talstærk dansk delegation deltog også i dette omfangsrige arrangement, som uden sammenligning er det største af sin art inden for børne- og ungdomsteatret.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere
Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, i dagene 24. maj til 1. juni. En talstærk dansk delegation deltog også i dette omfangsrige arrangement, som uden sammenligning er det største af sin art inden for børne- og ungdomsteatret.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover
Læs mere
Juryen har talt

Juryen har talt

Reumert-juryen har udpeget de nominerede forestillinger og kunstnere i 15 kategorier. Årets Børne-/Ungdomsforestilling skal findes mellem ’Tove’ (Teatret Masken & Teatret Zeppelin), ’Mycelium’ (Myka og Anemonen) og ’Sangen om Oda og Anton’ (Teater RUM)
Læs mere
En festival med mange dagsordener

En festival med mange dagsordener

KLAP-teaterfestivalen i Esbjerg er slut, men indgår som en ny og interessant side i den store festivals over 50-årige historiebog. Det er fortsat en markant manifestation af alt det, der karakteriserer dansk børne- og ungdomsteater og drager både nationale og internationale opkøbere og branchefolk.
Læs mere