15. september 2022

Teater Borderline inviterer skolebørn ’Helt ind i skoven’

Teater Borderline, der har basis i Geopark Odsherred laver bl.a. lokale kulturprojekter, og lige nu er man i gang med en vandreforestilling om natur, det naturlige og det overnaturlige; om det synlige og usynlige; om diversitet og identitet; om at undersøge detman  kender og opdage nye verdener.

Sådan præsenteres projekt ’Helt ind i SKOVEN’, som havde premiere 20. august og spiller frem til 8. september for skoler i Odsherred og Holbæk.

Vandreforestillingen finder sted i Grønnehaveskoven ved Anneberg Kulturpark i Odsherred, hvor børnene bl.a. møder karakterer som fugleelskeren Hr. Mahmoud fra Syrien og GAM, der er halvt fugl, halvt menneske. De to undersøger skoven og prøver at finde ud af, hvordan fuglene kan få det bedre.

De to karakterer spilles af Thomas Knuth Winterfeldt og Sevik Perl, og Teater Borderlines kunstneriske leder, Lise Jørgensen, står for manuskript og instruktion.

(Billedet: Fuglemennesket GAM er en af karaktererne i projekt ’Helt ind i SKOVEN’ for skolebørn i Odsherred og Holbæk. Foto: ??)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne