Siden Dansk Rakkerpak & Faster Cool blev egnsteater i Næstved i 2017, har man i samarbejde med Grønnegades Kaserne Kulturcenter arrangeret en årlig, international gadeteaterfestival – dog med den ’obligatoriske’ corona-aflysning i 2020.
Så det er altså 7. udgave af STREET CUT, der fra 9.-11. august bemægtiger sig Næstved – med hjemmebane på Grønnegades Kaserne Kulturcenter og afstikkere ud i byens gader og stræder. På kulturcentret er der festivalplads med gadekøkkener og events – og børneaktiviteter i form af et gensyn med sidste års interaktive spille- og legeland, ’Friends of Crusó’ fra spanske Toc de Fusta.
Festivalen skydes i gang fredag eftermiddag med events på Axel Torv, mens den officielle åbning foregår på festivalpladsen fredag aften med taler, teater og musik.
Årets forestillinger og events er:
– Skøre strømere (Dansk Rakkerpak & Faster Cool/DK)
– Frikadelle (Art Farm/DK)
– O Vira-Lata (Ave Lola/Brasilien)
– Shoshine (Luigi Ciotta/Italien)
– Wanted (Bruital Cie/Frankrig)
– Glimmer på (Faster Cool/DK)
– Bien Parado (Collectif La Meandre/Frankrig
– How Things Go (Von B biz Z/CH/DE/US)
– Soka Tira Osoa (Cie Basinga/Frankrig)
– Engleagtig (Kompagni 47/DK)
– Avantgarden (DK)
– Bazzookas (Holland)
– Friends of Cruso (Toc De Fusta/Spanien – legeplads)
Se mere om forestillinger og events, spilletider og -steder på https://www.streetcutfestival.dk