Der tales meget om salg og mangel på samme blandt danske børneteatre i disse år. Kommunalreformen og kommunale nedskæringer i kulturbudgetterne har fået deres del af skylden for, at enkelte teatre har oplevet nedgang i salgstallene på 50 procent eller mere.
Men entydigt er billedet langt fra. Andre teatre taler faktisk om uændret eller endog øget salg. Og en lille rundspørge på BørneTeaterSammenslutningens (BTS) nylige generalforsamling viste samme blanding af pessimisme og optimisme omkring salget.
Sikkert er det imidlertid, at en ny trend har optaget sindene: Visse kommuner har lagt sig efter storkøb, hvor et enkelt teater eller en enkelt forestilling løber med hele teaterpuljen.
Således er Teatret Møllen blevet tilbudt afsætning af 45 opførelser af forestillingen ‘Natcirkus’ og 22 opførelser af ‘Oskar’. Det endte med en rigtig god ordre på henholdsvis 30 og 13 forestillinger, og det er teatrets administrator, Jakob Højgård Jørgensen bestemt glad for.
»Administrativt er det meget lettere for os med storkøberne, men det er en udfordring for kommunikationen, fordi der bliver langt fra top til bund hos storkøberne. Problemet for børneteaterområdet er selvfølgelig, at salget kan svinge meget fra år til år, og at det dermed kan gå ud over mangfoldigheden. Men jeg tror nu på, at kvaliteten nok skal overleve.«
Samme toner lyder der fra teaterleder Erik Viinberg, Teatret Neo i Randers, der fik en ordre på 21 opførelser af ‘Miraklernes tid’:
»Jeg er beæret over at være blandt de udvalgte, og det er dejligt, at vi kan komme ud og spille vores forestillinger. Jeg kan så være bekymret for branchen som sådan, da ordningen om storkøb jo kommer de få privilegerede udvalgte teatre til gode. Jeg er sikker på, at denne nye trend er opstået i bedste mening hos både opkøbere, spillesteder og af hensyntagen til teatrene. Men vi ved at summen af købte forestillinger generelt er faldet og penge til køb af børneteater på landsplan er blevet færre. Så derfor kan storkøbsordningen komme til at koste området dyrt. Diversiteten vil blive indsnævret og velrenommerede teatre kan blive tvunget til at dreje nøglen om,« lyder det fra Viinberg.
Esbjerg i fokus
Den storkøbende kommune fra ovennævnte eksempler er Esbjerg, der dog melder hus forbi og tværtimod kan give ‘skylden’ på en gavmild kommune, der sikrer ordentlige midler til køb af børneteater.
»Det handler om at give et ensartet tilbud om kvalitet til alle kommunens skoler, så de føler, at de alle har samme glæde af den fælles pulje til børneteater,« lyder det noget fortørnet fra Lis Tjørnelund – superindkøber i Esbjerg Kommune – der anser ‘storkøbsanklagen’ for at være urimelig mistænkeliggørelse af den energiske indsats, som teaterformidlerne lægger for dagen i den nye store Esbjerg Kommune – og som også dækker over en vaskeægte succes:
»Det er lykkedes os at overbevise kommunen om, at alle børn i kommunen skal se en teaterforestilling om året. Det har betydet en større bevilling til køb af børneteater de seneste to år – og det er en udvikling, som vi er meget glade for og håber vil fortsætte,«
siger den engagerede lærer, der har 25 års erfaring som teaterformidler i det vestjyske.
Hun er nu ikke ene om jobbet. Seks entusiastiske mennesker udgør Esbjerg Kommunes indkøberhold. De har hver sin region og hver sit antal skoler, der skal dækkes ind med forestillinger.
»Og to af de seks er helt nye og meget engagerede folk, så det tegner lyst her,« lyder det begejstret fra Lis Tjørnelund, der selv kan skimte tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet forude, men glæder sig over, at nye kræfter er klar til at tage over.
Det handler nemlig om at stopfodre kommunens over 14.000 elever med lødig kultur, og her er børneteater altså vigtigt for opdragelsen til kulturforbruger.
Og så tilbage til det med storkøbet og henvendelsen til Møllen.
»Det handler om at sikre sig det bedste,« siger Lis Tjørnelund.
»Vi kom med en forespørgsel om, hvor meget de kunne spille, og vi tog så imod det antal, som de kunne tilbyde.«
Hun pointerer kraftigt, at der slet ikke er stordriftsfordele ved bare at bestille få forestillinger i stort tal. For da man ikke har et centralt spillested, skal de enkelte forestillinger alligevel ud på forskellige skoler. Hvortil man oven i købet har arbejdet med at sørge for transport fra de allermindste skoler til de lidt større skoler, der gør det rentabelt rent publikumstalsmæssigt. Dertil kommer i øvrigt, at hun oplever, hvordan teatrene selv er meget interesseret i at spille flere forestillinger på samme sted. Og endelig ville en fordeling med flere forskellige teatre ikke betyde det store for formidlerne, fordi det er forvaltningen, der tager sig af det praktiske omkring økonomien. Så her har formidlerne heller ingen umiddelbar interesse i ”storkøbsordninger”…
Hun glæder sig i stedet over kommunens positive holdning til bevillingen til børneteater – og ser i øvrigt frem til, at børnene får endnu mere teater i 2010. Her kommer Teatercentrums store april-festival nemlig til byen…
Næstved-modellen
Den festival fandt som bekendt i år sted i Næstved, der også er en børneteaterglad kommune. I den forgangne weekend afholdt man i øvrigt sin egen, tilbagevendende mini-børneteaterfestival for sjette år i træk. Her blev der spillet 18 forestillinger af 11 forskellige professionelle børneteatre.
Men også i Næstved har man fået ry som storkøber. Og også her melder man hus forbi.
Teaterkonsulent Torben Nielsen – der også er medarrrangør af den lokale festival – beretter, at han til indeværende sæson har købt 106 forestillinger.
»Der er tale om et tilbud til alle i daginstitutioner om to teaterforestillinger pr. aldersgruppe. Hvilket betyder, at jeg i år har købt otte forskellige forestillinger, fordel på de 106 opførelser,« siger han og afslører, at Randers Egnsteater skal spille forestillingen ‘Under Mit Træ’ 32 gange, fordelt på 16 spilledage.
Så der er altså også givet plads til andre teatre…
»Antal forestillinger siger jo i øvrigt ikke alt, da det jo er forskelligt, hvor mange børn de enkelte forestillinger spiller for. Men til denne sæson har jeg solgt omkring 7.000 pladser til institutionerne, og det er kun børnene, der tælles,« lyder det fra Torben Nielsen.
I Næstved er det organiseret sådan, at han køber to forestillinger til hver af de fire aldersgrupper: Gruppe A er 2 til 4 år. Gruppe B er 4 år til skolestart. Gruppe C er børnehaveklasse og 1. klasse, mens Gruppe D er 2. klasse og 3. klasse.
Langt de fleste forestillinger spilles to steder. Gruppe A og B spilles i børnekulturhuset og gruppe C og D spilles i Ny Ridehus, der begge centralt placeret i Næstved by, mens nogle af forestillingerne i gruppe A og B spilles også ude i lokalområderne.
Så i Næstved er der alt i alt meget børneteater, spillet af mange forskellige teatre.
Og købt stort og meget ind bliver der således. Til glæde for både børn og børneteatre…
