21. marts 2012

Støtte til projekter fra Aktualitetspuljen

Statens Kunstråds Scenekunstudvalg (SKU) har netop uddelt tilskud fra Aktualitetspuljen (puljen med frist 15. januar), hvor der kan søges tilskud til mindre scenekunstprojekter med kort planlægningshorisont.

SKU modtog 100 ansøgninger, hvoraf 20 ansøgere fået tilsagn om tilskud på i alt to mio. kr.

I en pressemeddelelse fra udvalget hedder det, at man har valgt at give tilskud til flere nye grupper og desuden satset på flere danseprojekter.

Blandt de udvalgte er flere børneteaterproducenter, omend det ikke fremgår om pengene går specifikt til scenekunst for børn og unge.

– Det Kommende Teater har fået 50.000 kr. til ’Talen’.

– Karavane har fået 50.000 kr. til ’Modspil’ – en tværkunstnerisk forestilling om konflikter for børn.

– Opgang 2 i Aarhus har fået 25.000 kr. til JALLA:5, en dagsfestival i kulturmødets tegn.

– Teaterforeningen Tincancompany, der bl.a. står for nycirkus for børn og unge, har fået 125.000 kr. til projekt ’Råt for Usødet’.

Man kan læse mere om Aktueltspuljen og de øvrige støttepuljer på www.kunst.dk

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne