23. januar 2020

Støtte til internationale aktiviteter

Statens Kunstfond er en monumental støttegiver og uddeler årligt omkring 500 mio. kr. til produktion og formidling af scenekunst, arkitektur, billedkunst, design, film, kunsthåndværk, litteratur og musik – i størrelsesordenen 6.000 projekter.

Det sker via 16 kunstfaglige udvalg og 65 puljer. 

Et af disse udvalg er Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) , der ifølge kunst.dk har ca. 112 mio. kr. årligt til rådighed.

Nogle af disse midler går til tilskud til festivaler i Danmark med internationalt indhold og internationale aktiviteter.

Seneste uddeling støtter en række danske festivaler, hvor mange også har helt eller delvist fokus på scenekunst for børn og unge. De aktuelle tilsagn gælder både festivaler i år og i 2021, bl.a.:

– Teaterforeningen Bornholm: Bornholms Internationale Gadeteaterfestival 2020: 100.000 kr.

– DYNAMO: DYNAMO Circus Festival 2020 og 2021: 400.000 kr.

– Teatercentrum: Int. gæstespil og gæster på Aprilfestival 2020:  100.000 kr.

– Cantabile 2: Waves 2021: 750.00 kr.

– ZeBU: SpringFestival 2021: 200.000 kr.

– Teaterforeningen X-Act: Copenhagen Circus Arts Festival/C!CAF 2021: 750.000 kr.

– ILT Festival: ILT Festival 2021: 600.000 kr.

– Bora Bora: Dans Baby Dans 2021: 200.000 kr.

– Gruppe 38: Enestående 2021 festival: 100.000 kr.

Der er også givet tilsagn til rejseaktivitet m.v., herunder. syv tildelinger til deltagelse på Edinburg Fringe Festival 2020 – men også:

– ASSITEJ Danmark: Dansk forestilling til hovedprogram og delegation til verdenskongressen i Tokyo i maj 2020: 150.000 kr.

– Teaterværkstedet Madam Bach: Small Size Days 2020: 75.000 kr.

– Teatret OM: int. aktiviteter: 30.000 kr.

– Gruppe 38: Turne i Canada: 75.000 kr.

– Cantabile 2: Aktiviteter med og i Rusland: 75.000 kr.

– TeaterBlik: Projekt: Sommervækster: 50.000 kr.

– Gazart: Deltagelse på int. festivaler: 20.000 kr.

– De Røde Heste: Turne med 'Paradis' på Færøerne: 20.000 kr.

– Teatergrad: Projekt 'Krig i børnehøjde ' som international aktivitet: 50.000 kr.

Skulle den opmærksomme læser savne tilskud til andre danske festivaler med internationalt islæt m.v., så er eller bliver de fleste tilgodeset ved tidligere eller kommende uddelinger.

(Billedet: Bora Boras Dans Baby Dans-festival i Aarhus og ZeBU's SpringFestival på Amager er blandt de festivaler med internationale gæstespil, der har fået penge til 2021-udgaverne. Fotos fra festivalerne i 2019)

(caj)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne