3. maj 2016

Spil møder scene

Teatret har for længst erkendt og i et vist omfavnet de mange nye digitale medier, der fylder tilværelsen og styrer overalt.

Det er længe siden, at det digitale har taget sit indtog i teatrets verden – ligesom at spilbranchen for længst er blevet tvunget til at forholde sig til augmented reality og møder på kanten mellem cyberspace og den fysiske verden, som det udtrykkes i en pressemeddelelse fra to teatre, der har taget initiativ til en daglang workshop 19. maj kl. 9,30-16,00 på Teater Vestvolden.

Arrangementet, der henvender sig til teaterfolk og spilfolk og er gratis, er initieret af Teater Vestvolden og Grønnegade Teater og vil beskæftige sig med: Brugerinddragelse, digitale rum, interaktion, kommunikation over afstand, spildynamikker, teknologi på scenen, nedbrydning af det traditionelle teaterrum m.v.

Tanken er, at teaterfolk og spilfolk på denne måde kan lære af hinanden, så 'spilfolket kunne forløse teatret og teaterfolket kunne forløse tingene i spillenes verden'. 

Arrangementet består af tre workshops og har som vært Michael Valeur, spil- og teaterdramatiker, mens session-tovholdere er instruktør og skuespiller Nils P. Munk og P.J. Kuczynski,  der er kreativ Partner i GameTools.

Projektet er støttet af Egnsteaterkvalitetsudviklingspuljen og Statens Kunstfond.

Man læse mere om arrangementet og dagsprogrammet og tilmelde sig her:

https://www.digitaladvisoryboard.dk/workshop1/

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne