DYNAMO Workspace i Odense har i samarbejde med svenske Spinning Circus Performance og med kunstnerisk vejledning og iscenesættelse af folkene bag Tin Can Company skabt forestillingen 'Nycirkus på Nordisk Vand' – med livemusik af den svenske electronica-artist Jenny Nilsson.
Forestillingen er skabt site-specific til den 70 år gamle gaffelrig 'Johanne', der dog ligger trygt i havn, når forestillingen spiller og publikum, så publikum kan se til fra havnekajen.
'Nycirkus på Nordisk Vand' er en humoristisk forestilling for hele familien – alderssat fra 4+ – og der er gratis adgang til de akrobatiske løjer på skibet, når forestillingen har premiere på Odense Havnekulturfestival lørdag 25. maj kl. 19:00 – og når den spiller igen dagen efter, søndag 26. maj kl. 14:00. Begge dage på Estlandkaj, Byens Ø, Odense C.
Udover musiker Jenny Nilsson optræder luft- akrobat og fysisk performer Rebecca Seward, britiske, rebartist og par- akrobat Matthew Horton, luftakrobat og fysisk performer Andrea Hilario samt jonglør og kaptajn Johannes Starke.
Derefter sætter 'Johanne' kursen mod nye horisonter, hvor forestillingen kan opleves 24. august i Vejle og 25. august i Gammelhavn ved Oldenborggade i Fredericia.
Herfra går turen mod det sydlige Sverige, hvor 'Nycirkus på Nordisk Vand' bl.a. i perioden august/september opleves i Ystad, Landskrona og Malmø.
Se mere på https://dynamoworkspace.dk
(Billedet: Fysisk performer Andrea Hilario til vejrs på 'Johanne' i nycirkusforestillingen. Foto: Bobby Mandrup)
(caj)