Bikubenfonden har indført to årlige ansøgningsrunder for nyskabende projekter inden for scenekunst og åbner fra 1.-8. juni 2018 for ansøgninger om forestillinger og udvikling inden for scenekunstområdet. Her kan man ansøge om bevillinger i størrelsesordenen 50.000-300.000 kr. til nyskabende forestillinger, der har premiere i Danmark, eller udviklingsprojekter inden for scenekunstområdet.
I udvælgelsen af ansøgninger har fonden særligt fokus på nyskabende idéer og lægger vægt på at styrke udviklingen af den idérigdom og kvalitet, der er på kunstscenen.
Der er desuden en særlig invitation til ansøgninger inden for danse- og performanceområdet, som Bikubenfonden har en særlig opmærksomhed rettet mod i disse år.
Både store og små institutioner, kompagnier og ensembler kan søge. Dog skal MAN være opmærksom på, at Bikubebfonden kun støtter produktioner, der har en aftale med et spillested om visning.
Man skal benytte Bikubenfondens særlige digitale ansøgningsskema, som er åbent i perioden for ansøgningsrunen 1.-8. juni – og der kan ventes svar cirka en måneds tid efter.
Se mere på https://www.bikubenfonden.dk/ansogningsrunde-scenekunst
(Billedet: Danseforestillingen ’COVER’ af Location X, som modtog bevilling ved seneste ansøgningsrunde – og som kan opleves med tre forestillinger 3. juni på Teaterøen under CPH Stage. Foto: Morten Arnfred)