Den internationale organisation, der arbejder for børns kulturelle rettigheder ikke mindst på teaterfronten, blev skabt under navnet Association Internationale du Théatre pour l'Enfance et la Jeunesse – men forkortelsen ASSITEJ er heldigvis nemmere, selvom den ikke i sig selv siger meget om det globale netværks indhold.
Men navnet vil blive brugt mange gange, når Sydafrika er vært for den 19. verdenskongres med tilhørende festival, hvor forestillinger fra hele verden udgør programmet.
Blandt dem er Odsherred Teaters 'Pim and Theo', mens C:NTACT er involveret i en international samproduktion, der spilles på Cradle of Creativy, som festivalens navn er.
Udover repræsentanter fra disse to teatre vil omkring 40 andre danske teater- og organisationsfolk være til stede i Cape Town, hvor kongres og festival afvikles fra 17.-27. maj.
Og selve verdenskongressen udgør et ekstra spændingsmoment for den danske delegation, idet ASSITEJ Danmark har budt ind på generalsekretærposten, fordi man i Mexico ikke kan få økonomisk støtte til fortsat at huse denne vigtige administrative del af organisationen.
Redningsaktion i Farvergade
Da der ikke er andre kandidater, ligger det nogenlunde fast, at Danmark bliver hjemsted for generalsekretariatet – omend i første omgang blot for et år, selvom en kongresperiode er tre år.
For det er heller ikke lykkedes ASSITEJ Danmark at få økonomisk støtte til generalsekretariatet, så kandidaturet har karakter af en redningsaktion, mens man arbejder på at finde midler til de efterfølgende to år. Man håber bl.a. på velvilje fra såvel Projektstøtteudvalget for Scenekunst som udvalgte fonde.
Dermed kan ASSITEJ Danmarks sekretariatsleder, Louis Valente, se frem til at arbejde som generalsekretær for verdensorganisationen fra det lille kontor i Farvergade i København, hvor man har lejet sig ind hos kompetencecentret Teatercentrum. Som i øvrigt bliver en vigtig samarbejdspartner i processen, for selvom Teatercentrum også er økonomisk stækket af regeringens kulturelle grønthøster, kan man bl.a. bidrage med mødelokaler, bogholderi og andre former for arbejdsfællesskab.
International samarbejdslinje
Det bliver så anden gang, at Danmark huser ASSITEJ Internationals generalsekretariat – og i øvrigt også i regi af Teatercentrum.
Michael Ramløse var nemlig generalsekretær fra 1990-96 – samtidig med posten som sekretariatsleder på Teatercentrum. Det var i denne frugtbare periode, at ASSITEJ udviklede sig fra en eurocentrisk og småforhutlet gammelmandsklub til en verdensomspændende og mere dynamisk organisation, der søgte at inddrage de mange lande uden for Europa i det fælles arbejde – og hvor man erkendte de mange forskellige former for teater for børn og unge, der finder sted uden for Europa og som ikke nødvendigvis udelukkende er defineret ved, at professionelle voksne teaterfolk laver forestillinger for børn.
Michael Ramløse var godt sekunderet af aktive og engagerede teaterfolk fra alle de nordiske lande, hvoraf flere fik sæde i det øverste organ, Executivkomiteen, og det fortsatte, da svenske Niclas Malmcrona tog over på posten fra 1998-2008 – efter et kort mellemspil af en mindre effektiv østrigsk generalsekretær – og fortsatte Ramløses internationale udviklings- og samarbejdslinje.
Manglende transparens
At kampen for internationalisering af ASSITEJ er lykkedes, afspejles af det aktuelle lederskab i organisationen, der har en sydafrikansk præsident (Yvette Hardie) og – desværre afgående – mexicansk generalsekretær (Marisa Gimenez Cacho) og i øvrigt over 80 nationale centre dækkende seks kontinenter.
Den kommende verdenskongres bliver den første af slagsen i Afrika og under ledelse af en særdeles kompetent præsident. Men altså også i skyggen af den økonomiske smalhans, der også rammer kulturbudgetter i de fleste af verdens lande.
Og selvom den danske nødplan generelt hilses velkommen i ASSITEJ, er der også kritiske røster i organisationen, fordi Europa atter skal huse generalsekretariatet og de skandinaviske lande dominerer, men ikke mindst af manglende transparens, fordi Executivkomiteen valgte at sende en opfordring til udvalgte lande i stedet for at melde ud til alle, at der var opstået et problem omkring finansiering af sekretariatet.
Med bind for øjnene
Men det er blot en af de udfordringer, den kommende danske og uprøvede generalsekretær skal forholde sig til.
Louis Valente (f. 1984) erkender da også blank, at det nye job er som at kaste sig ud i noget med bind for øjnene. Traditionelt har en generalsekretær været aktiv i ASSITEJ's indre organisatoriske maskinrum i en årrække, inden man overtager posten, men Louis Valente er relativ ny på alle fronter og har kun snuset til organisationen via sine få års arbejde i det danske center.
Men han har ikke interessen for hverken børneteater eller internationalt organisationsarbejde fra fremmede.
Forældrene, Tine Sørensen og Søren Valente Ovesen, har i årtier været medlemmer af teatergruppen Batida, der nok er Danmarks mest berejste teater med besøg i over 40 lande – herunder Iran, Nordkorea, Afghanistan og Cuba m.fl.
Og Søren Ovesen har i øvrigt selv været medlem af ASSITEJ's Executivkomite i en periode og har et indgående kendskab til organisationen.
Louis Valente, der er uddannet cand. mag. i filosofi og kultur- og sprogmødestudier, har rejst meget med Batida både som barn og voksen – og mødte i øvrigt i Cuba sin nuværende kone, Danay Anaya, der var medlem af det lokale TeateroAndante – og som nu er fast medlem af Batidas spillerstab. Og mor til deres to børn…
Han har således spansk som andet hovedsprog og kan også begå sig fermt på andre hovedsprog, og det får han både glæde af og brug for i sit kommende virke.
Fokus på Kina og Latinamerika
»Nu skal jeg lige lande i organisationen, fornemme til den interne dagsorden og høre mere om de igangværende projekter m.v., men jeg har da nogle prioriteringer, som jeg vil tage med i jobbet,« lyder det roligt og beskedent fra Louis Valente, da Teateravisen opsøger ham på kontoret i Farvergade, hvor der er travlhed forud for turen til Sydafrika og verdenskongressen.
»Jeg håber bl.a., at Kina bliver repræsenteret i den nye Executivkomite, for de er en stor aktør, der får mange udenlandske forestillinger til landet, og det vil være godt at få dem integreret i arbejdet på en frugtbar måde,« siger han og peger på, at det her også kan være en fordel, at Teatercentrum i forvejen har mange gode kontakter i Kina via en række mange projekter med og omkring børneteater.
»Jeg vil også arbejde for en større inkludering af de latinamerikanske lande. De er nok aktive, men der hersker en sproglig barriere, fordi så få kan engelsk og ikke alle ting bliver oversat til spansk pga. manglende ressourcer. Her håber jeg, at mit spanske kan gøre en forskel.«
Synergi og samarbejde
I ovenstående ligger også implicit behovet for en modernisering af den store kommunikationsopgave, det er at forbinde organisationen og centrene verden over, og som der udover nyhedsbreve og netdialog skal findes nye løsninger på.
Det er en vigtig del af arbejdet for at fastholde og udvide den globale forankring i organisationen og dens arbejde.
»Jeg kunne bl.a. forestille mig, at det blev muligt løbende at knytte praktikanter fra hele verden til sekretariatet i perioder – og vi har allerede fået lovning på, at de kan bo på Teaterøen!« siger Louis Valente, der også har blik for den synergi, der kan hentes omkring arbejdet i det danske ASSITEJ-center – herunder muligheden for at inddrage andre danske dialogpartnere.
Specifikt udpeger han Udviklingsplatformen for Scenekunst, der er interesseret i et samarbejde og jo også kan have stor glæde af de mange internationale kontakter, som ASSITEJ og dansk børneteater har oparbejdet.
Et ydmygt foregangsland
»Selvom generalsekretariatet flytter tilbage til Europa – hvad alle jo ikke er begejstret for – så behøver det ikke at være et udtryk for fornyet eurocentrisme,« siger Louis Valente, der er meget opmærksom på, at man ikke placerer hverken Europa eller Danmark som centrum for alverdens børneteater – og at 'fortællingen om Danmark' som foregangsland bør leveres med ydmyghed og åbenhed, så det virker inspirerende.
»Det er selvfølgelig sådan, jeg håber, jeg kan være med til at fortælle den. Og på den måde få den lokale danske (eksport)dagsorden og forpligtelse, til at mødes med det globale ansvar, posten som generalsekretær indeholder. At fortællingen om Danmark fortælles ydmygt er i øvrigt også afgørende for Danmarks egen kunstneriske udvikling. Hvis vi er alt for optagede af, hvor fantastiske vi selv er, risikerer vi at stagnere og gå glip af udenlands inspiration,« siger Louis Valente.
Det gode samarbejde
For Louis Valente som generalsekretær in spe for ASSITEJ International er det vigtigt at pointere, at der bliver tale om et bredt og tæt samarbejde mellem ASSITEJ og Teatercentrum, som skal udviske den lejlighedsvise kritik fra danske teaterfolk om, at kompetencecentret med sine voksende internationale aktiviteter – ikke mindst i Kina – tilraner sig projekter og projektstøtte, som ASSITEJ Danmark kunne have glæde af.
Det bliver således en form for tilbagevenden til tiden med Michael Ramløse på posten, hvor Teatercentrum og ASSITEJ's generalsekretariat fungerede som et organisatorisk partnerskab.
»Teatercentrum er partner i varetagelsen af generalsekretariatet, og sådan er det også formelt meldt ud til Exekutivkomitéen. ASSITEJ er formelt set 'værten' for sekretariatet, men intentionen er at begge institutioners internationale opgaver i mange tilfælde varetages som et fælles ansvar i en fælles pulje – til dels et fælles internationalt sekretariat. Det giver rigtig meget mening i forhold til at skabe synergi med ASSITEJ og Teatercentrums eksisterende internationale aktiviteter, samt lavpraktisk i forhold til at jeg ikke sidder helt alene med opgaven,« lyder det afslutningsvis fra den snarlige generalsekretær.
