25. februar 2022

Skuespilleraspiranternes livtag med klassiker

Flere af landets egnsteatre er direkte involveret i talentudviklingshold og sceniske grundkurser for unge skuespilleraspiranter.

Det gælder også for Holbæk Drama College (HDC), der fungerer som et partnerskab mellem Teatret Fair Play, Holbæk Teater og Stenhus Gymnasium.

Fra 26. februar – 5. marts kan man opleve et konkret bevis på samarbejdet, når HDC’s 2. årgang står på scenen i en meget fysisk version version af Georg Büchners klassiker ’Woyzeck’, omskrevet af 3. års-eleverne Frida Dufour og Marie Holleufer Skovgaard.

Der er premiere i morgen, lørdag 26. februar kl. 16 på Holbæk Teater, hvorefter forestillingen turnerer på skoler 28.2-4.3, inden der spilles på  Teatret Fair Play 5. marts kl. 16.

Teatret Fair Play producerede selv i samarbejde med Odsherred Teater og instruktør Alex Byrne en meget seværdig udgave af ’Woyzeck’ i sæson 2005/06, og nu er det altså eleverne fra Holbæk Drama College, der tager livtag med klassikeren, der instrueres af Teatret Fair Plays leder, Robert Parr.

Læs mere om forestilling og billetinfo:  https://www.fairplay.dk/woyzeck/

(Billedet: Uddrag af plakat og videoklip fra prøverne. Ill: Asako Kido Parr og HBC's Facebook-side)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne