En artikel i det web-baserede nyhedsmedie om scenekunst, ISCENE med overskriften 'Skal scenekunst altid give mening?' – skrevet af Maja Munk Johansson, der er kommunikationspraktikant hos applaus og kandidatstuderende i Dramaturgi ved Aarhus Universitet – sættes fokus på, om unge er for utrænede i at se scenekunst, som har andet end lineære dramaturgier.
Artiklen tager udgangspunkt i unges oplevelse af henholdsvis Kristján Ingimarsson Companys totalteateroplevelse 'Room 4:1 – Live' (se note) og 7. kl.-skoleelevers af Bådteatrets abstrakte og komplekse voksendukkeforestilling 'Jernring'.
Begge forestillinger ligger et stykke fra de for de unge og skoleelevers normale måde at gå til teaterforestillinger til – med det klassiske, analytiske blik, som er tillært i skolen – og vænne sig til oplevelser, hvor ikke nødvendigvis skal lede efter en mening eller et budskab, men forlade sig på sin egen intuition.
I artiklen, hvor de unge selv og udøvende scenekunstaktører blev spurgt, kommer ph.d.-studerende og konsulent på Teatercentrum Pernille Welent Sørensen, der forsker i børns møde med scenekunsten, med et bud, som lyder:
'Skolen er med til at forme det blik, som vi ser verden gennem. Skolen er gået hen og blevet meget målstyret, som et udtryk for en meget effektiv og lineær tankegang hos bl.a. politikere. Det er en generel tendens i samfundet, hvor vi forsøger at kontrollere og gøre det komplekse, ukompliceret og overskueligt'.
Mens Jesper de Neergaard, teaterleder på danseteatret Bora-Bora i Aarhus, ser det problematiske i, at den analytiske tilgang kan spærre for det at mærke en forestilling i ens egen krop.
Læs hele artiklen på ISCENE: https://iscene.dk/2019/11/20/skal-scenekunst-altid-give-mening/
(Billedet: Kristján Ingimarsson Companys 'Room 4:1 – Live' er en meget anderledes og ikke-liniær teateroplevelse, som kræver noget særligt af et ungt publikum. Foto: Søren Meisner)