Af: Betina Rex

11. maj 2022

Skæve forbindelser

SWOP 2022-danseteaterfestivalen er nu fortid efter en håndfuld hektiske dage fra 5.-9. maj med forestillinger, fællesdans, workshops, seminar m.v. Teateravisen havde bedt Betina Rex tage til festival i Roskilde for at bevare nogle indtryk. Her er hendes reportage.

Alt er skævt – intet er lige. Selvom sætningen egentlig er en del af manifestet for forestillingen ’Park Katrol’, der kunne opleves på dette års SWOP-festival, rummer den samtidig en essens, der også kan spores i festivalen som helhed. 

SWOP er det skæve i ordets mest positive betydning. I hvert tilfælde, hvis man forstår det skæve som det, der tilbyder os et andet blik på verden og hjælper os med at se det, vi ellers ikke bemærker, og får os til at stoppe op og betragte steder og momenter vi ellers haster forbi. 

Festivalen strakte sig over fem dage, præsenterede 11 forestillinger, syv såkaldte ekstra aktiviteter og et seminar for scenekunstfaglige under overskriften ’About caring’. Undertegnede fik snuset til seminaret samt oplevet en god håndfuld forestillinger og et par af ekstraaktiviteterne.

Selvom det desværre ikke var det fulde program, så var det nok til at få et godt indblik i festivalen og få suget den sommerlune stemning til sig blandt kendte og nye ansigter. Da der er tale om en biennale, var begejstringen over faktisk at kunne afholde festivalen også tydeligt tilstede, idet COVID-19 betød at den, som så eget andet var aflyst i 2020. 

Papir og rullegræs

På forestillingsfronten gjorde særligt ’Club Origami’ en britisk/Japansk produktion med Takeshi Matsumoto og Makiko Aoyama på gulvet i Takeshi Matsumotos koreografi med musik med og af Rob Howat og Johsons indtryk. Ikke blot på undertegnede, men i høj grad også på de mange børn blandt publikum, der sad total fordybede i det papirfyldte univers, der igen og igen overraskede med nye greb og ’konfetti-kostumer’ og til sidst inviterede børnene helt med ind i det knitrende land.

At den var placeret på biblioteket i et lokale med smukke planker og loftslamper, der passede så godt ind i scenografien, at man skulle tro, de var medbragt var kun et yderligere scoop. 

Forestillingen var ikke mindst en fornøjelse takket været de to nærværende performere, der vakte den formfuldendte, kontrollerede og stringente japanske origami til live på humoristiske, overraskende og legesyge måder. Samtidig var den også dramaturgisk interessant, idet den, i kontrast til det nydelige folderi endte i en veritabel papirfest med ritsch og ratsch og flaksende stykker i luften. Man kan vist godt kalde det et skævt blik på Origami.   

Også Kitt Johnsons vandreforestilling ’Mellemrum’ var en bevægende og bevægelig oplevelse igennem byens mellemrum med plads til det skæve, øjenåbnende, bevægende og humoristiske. 

Det er vanskeligt at fremhæve noget frem for andet på den velkomponerede æstetiske rejse, men det var tydeligt, at de to akrobater i belgiske Circus Katoen fik skabt smil på kirkegården og grønt i krogene med deres hurtigt løbende rullegræs-koreografi. 

Musikklassen 7M på Østervangsskolen var et sandt overflødighedshorn af overraskelse. Både som nysgerrige, men sky dyr, der dukkede de op her og der undervejs på vores vandring og senere som et lifligt forårskor, der med deres ømme og fine sang, fik ledt os rundt i alle afkrogen af en offentlig og alligevel hemmelighedsfuld byhave. 

Anderledes tæt på og samtidig dragende utilnærmelige var bidraget af danske Two Women Machine Show, der underspillet overlegent fik både publikum og forbipasserende til at stoppe op på Hestetorvet og betragte deres jordnære og kraftfulde koreografi i de sanselige og underfundige kostumer af KASPERSOPHIE. Et velplaceret, og i mangel af bedre begreb lidt unhemlich indslag, midt i byens cafefyldte hygge. 

Pastelfarver og gør-det-selv skævt

Ude på selve Musicon-området i den anden ende af byen, hvor Aaben Dans holder til, summede det også af liv, legelyst og danseglæde, hvilket kom til udtryk i meget forskellige kunstværker, der stod i den skønneste og skæveste kontrast til hinanden. Og bestemt skabte de forbindelser, som festivalen også havde som iboende tema. Fra dansk/norske Nordlys’ pastelfarvede børnehit ’Enhjørninge’, til Claire Ducreux og Toni Miras skønt altmodiche duet ’Avec le temps’ med så franske fornemmelser, at man næsten kunne dufte Paris.

Eller den belgiske forestilling ’Park Katrol’, der i sand pionerånd trak publikum med helt ind på det dertil opsatte udendørs værkstedsområde for sammen at skabe og hylde det skæve. Nærmest ved siden af, og så alligevel langt derfra, i ly af et buskads kunne man betages af og prøve kræfter med en af ekstra programmets aktiviteter; stenkunstneren Thomas Schrolls balancekunst med sten. En skæv disciplin, der uden tvivl fik publikum til at lege med balancen og overgive sig til flowets tyngdekraft. 

Tre af festivalens forestillinger spillede på Scenen i Laboratoriet på Musicon, heriblandt belgisk/franske ’Der Lauf’, som undertegnede var så heldig at se tidligere på året som del af cirkusfestivalen CICAF. På trods at forskellen i kontekst er det ikke vanskeligt at forestille sig, at Guy Waerenburgh, Baptiste Bizien og Julien Lanauds kringelkrogede fantasieksplosion af en cirkusforestilling har gjort sig godt på SWOP. Uanset om man betragter festivalen gennem skæve briller eller ej.

Et omsorgsfuldt seminar og en overskudsarrangør 

At arrangøren Aaben Dans kæmpede lidt med publikums lyst til at booke billetter vs. deres reelle fremmøde er jo desværre en gammelkendt problematik, når man, generøs på kunstens vegne, tilbyder oplevelser kvit og frit. En venlig og informativ mail, uden bismag af voksen skældud udsendt søndag morgen, har tilsyneladende haft en positiv indvirkning på at få dem, der måske alligevel heller ville bruge søndagen på noget andet, til at melde afbud, så andre kunne få glæde af deres billetter. Der var i hvert tilfælde godt fyldt til de forskellige aktiviteter.

At hele det lille og hårdtarbejdende team fra Aaben Dans fløj rundt over hele festivalen og sørgede for at publikum såvel som kunstnere fik en god oplevelse  og samtidig altid havde tid til en snak og en anbefaling  gør deres mantra om at skabe forbindelser desto mere nærværende og reelt. Stor respekt for det.  

Slutteligt et par ord om det, der for undertegnede blev starten på SWOP. Seminaret ’About caring’ med den hollandske dansedramaturg Merel Heering som keynote speaker. Det er altid interessant at høre, hvad hun har af betragtninger, hvorfor det også var med stor ærgrelse, at nogle personlige omstændigheder bevirkede, at jeg først nåede seminaret til frokosttid. 

Hvad jeg til gengæld fik med, var en meget rørende work in progress-visning af ’The show for young men’ af skotske Eoin McKenzie. Et værk han startede med at arbejde på som del af Aaben Dans’ PUSH + lab omkring ’failure’. 

De to performere John Pace Bjørnsen og Jon Hoff fik gennem deres sammenspil og fælles nærvær på fin vis sat krop på de følelsesmæssige aspekter af (yngre) mænds fællesskaber, som det ofte kan være vanskeligt at sætte ord på.

 Ord kom der også på bordet i den afsluttende rundbordssamtale, hvor ordet ’failure’ sammen med ’different bodies’ var overskriften, som der kunne tales ud fra i mindre grupper. Det var stærkt og smukt at sidde om et rundt bord med ukendte ansigter i forskellige aldre, og mærke, at her var der plads til at have en sensible samtale om vanskelige og personlige emner som at ældes og at bo i en ældre krop.

Og om hvilke perspektiver forskellige kroppe og forskellige erfaringer muliggør – og om, hvor, og om, der er plads til den form for erfaringsudveksling. Her i dette rum og denne samtale var der både plads til at blive berørt, og til at berøre dem, der havde brug for en trøstende hånd. På sin vis kan man sige at det skæve perspektiv og det at skabe forbindelse mødtes med og under overskriften ’About caring’. 

Seneste artikler

Seneste artikler

Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.
Læs mere
Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort årets store uddeling fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er uddelt støtte på i alt 92,2 mio. kr. til 76 ansøgninger – med fokus på at give flere flerårige tilskud og at sikre flere driftsbevillinger til flere scenekunstaktører.
Læs mere
Dukkemagt

Dukkemagt

Som uddannet dukkefører fra den prestigiøse Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin har Astrid Kjær Jensen siden 2011 arbejdet freelance for en lang række danske børneteatre. Men hun har savnet en mulighed for at kunne udnytte animationsteatrets fulde potentiale, og derfor har hun nu sammen med musiker og producent Victor Nuno Lyse startet sit helt eget dukke-kompagni, der har unge som primære målgruppe.
Læs mere
Forbehold var et ukendt fremmedord

Forbehold var et ukendt fremmedord

Der var teater i alle afkroge af Helsingør under den netop afsluttede PASSAGE Festival, hvor mere end 50 europæiske teater- og cirkuskompagnier deltog. Indtrykket var, at åbnede man en tilfældig gadedør i et af de små stræder, ville det vælte ud med gøgl og håndstand og udenlandske overskæg. Me Lund har lavet denne stemningsfulde festivalreportage til Teateravisen
Læs mere
Gensyn og fremsyn

Gensyn og fremsyn

Horsens Teaterfestival 2024 serverede atter en fin cocktail bestående af den behagelige tryghed ved god logistik og velkendte spillesteder og et spændende og kurateret program med et insisterende blik for både traditionelt teater og nye formater.
Læs mere
Der er plads til det hele

Der er plads til det hele

Horsens Teaterfestival er under konstant udvikling, hvor programchef Adelaide Bentzon nu står overfor sin fjerde festival og glæder sig over mangfoldigheden, de mange nye formater, det særlige fokus på unge-program og -projekter m.v., men også ser frem til en øget satsning på diversitet.
Læs mere
AI i teatret, i skolen og i hverdagen

AI i teatret, i skolen og i hverdagen

Den kunstige intelligens er godt i gang med at revolutionere vores samfund på godt og ondt. Teater Fantast har i forbindelse med deres forestilling ’DATA DATA – computerens historie' fået produceret et omfangsrigt undervisningsmateriale om bl.a. dette emne i samarbejde med en forsker fra Copenhagen Business School.
Læs mere
Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Fokus på bæredygtige arbejdsforhold

Projektstøtteudvalget for Scenekunst har offentliggjort årets store uddeling fra puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’, hvor der er uddelt støtte på i alt 92,2 mio. kr. til 76 ansøgninger – med fokus på at give flere flerårige tilskud og at sikre flere driftsbevillinger til flere scenekunstaktører.
Læs mere
Dukkemagt

Dukkemagt

Som uddannet dukkefører fra den prestigiøse Hochschule für Schauspielkunst Ernst Busch i Berlin har Astrid Kjær Jensen siden 2011 arbejdet freelance for en lang række danske børneteatre. Men hun har savnet en mulighed for at kunne udnytte animationsteatrets fulde potentiale, og derfor har hun nu sammen med musiker og producent Victor Nuno Lyse startet sit helt eget dukke-kompagni, der har unge som primære målgruppe.
Læs mere
Forbehold var et ukendt fremmedord

Forbehold var et ukendt fremmedord

Der var teater i alle afkroge af Helsingør under den netop afsluttede PASSAGE Festival, hvor mere end 50 europæiske teater- og cirkuskompagnier deltog. Indtrykket var, at åbnede man en tilfældig gadedør i et af de små stræder, ville det vælte ud med gøgl og håndstand og udenlandske overskæg. Me Lund har lavet denne stemningsfulde festivalreportage til Teateravisen
Læs mere