Af: Carsten Jensen

24. marts 2020

Situationsberetning fra virus-fronten

Danske børneteatre oplever corona-situationen på forskellige niveauer med bl.a. akut produktionsstop og tabt turnesalg og frygt for den fortsætte eksistens. Det abrupte stop for de direkte og vitale møder med publikum vil få store konsekvenser for mange børneteaterproducenter.

Aflysningen/udskydelsen af Aprilfestival 2020 i Holbæk (se artikel) er en gevaldig streg i regningen for alle de 115 danske turneteatre, der skulle have deltaget og vist deres nye og ældre forestillinger frem for de mange tilrejsende formidlere – for festivalen er jo en vigtig salgsmesse for både producenter og opkøbere.

Dertil kommer den fortsatte og månedlange nedlukning af skoler og institutioner, som har medført et væld af forestillingsaflysninger både for de turnerende børneteatre og de stationære scener.

De fleste af de sidstnævnte er egnsteatre eller små storbyteatre og har så den årlige driftsstøtte fra værtskommunerne som værn mod øjeblikkelig økonomisk deroute, mens andre i højere grad må sætte deres lid til en mulig økonomisk hjælpepakke, som ikke er konkretiseret endnu.

Det gælder ikke mindst Zangenbergs Teater og Anemonen, der aktuelt håber på igen at komme ind i lille storbyteaterordningen i Københavns Kommune for 2021-24. Her forventes en afgørelse i april måned.

Festivalens aflyste salgspotentiale

Teateravisen har sendt en føler ud til nogle af de mange berørte teatre for at få en situationsrapport. Nogle har allerede mistet en vital omsætning i form af aflyste turneer og gæstespil, andre har måttet stoppe produktionen af nye forestillinger – og alle frygter for, hvad nuværende og kommende omsætningstab vil betyde for teatrets fremtid og mulighed for overlevelse.

For de fleste teatre er Aprilfestivalen den absolut største salgskanal i løbet af året, og selvom mange har trofaste aftagere til forestillinger, er stort set alle aftaler om salg gået i stå eller udskudt på ubestemt tid. 

Teateravisen har tidligere lavet en undersøgelse omkring festivalens salgspotentiale, hvor 64 af de deltagende teatres tilbagemelding efter festivalen i 2012 fortalte om et samlet direkte salg på over 1000 forestillinger – og et stort afledt salg efterfølgende.

Livestreaming og indtægtstab

Men tilbage til nutidens mindre fornøjelige tilbagemeldinger. 

Som det er nævnt her på portalen, livestreamer Teater Fantast i disse dage gratis udgaver af 'Lille Frø' for at holde kontakten til publikum og glæde nogle af de mange børn – og deres voksne – der her får mulighed for at se teater fra hjemmefronten (se note).

Teatrets Ditte Ylva Olsen & Stine Q. Pagh fortæller til Teateravisen, at deres udgifter til live-streamingen er op mod 100.000 kr. Det skal lægges til et indtægtstab på omkring 350.000 kr. i disse uger pga. aflyste forestillinger. Hvor det stadig er uvist, om der trods alt kan hentes noget hjem fra aftagerne eller siden fra en mulig statslig hjælpepakke til kulturen.

Teatret har ikke fået støtte fra Statens Kunstfond til 'Lille Frø' – eller for den sags skyld deres anden Strid-forestilling, 'Mustafas Kiosk', som de til gengæld har spillet næsten 800 gange til sammen og på den måde sørget for deres eget indtægtsgrundlag. Men det hjælper selvfølgelig ikke på den aktuelle situation, der sagtens kan trække alt for længe ud.

Digitale løsninger er problematiske

Egnsteatret i Næstved, Dansk Rakkerpak & Faster Cool, har opgjort indtægtstabet til 250.000 kr. for Faster Cools nye småbørnsforestilling, 'Ballonrejsen', der både skulle have spillet på teatret og turneret i disse uger (se note).

Dansk Rakkerpaks nye udendørsforestilling 'Tam Vild' er blevet aflyst med tre uger tilbage af prøveforløbet og to freelancere på løn – en ekstra udgift på ca. 100.000 kr. og et forventet 'betragteligt mindre turnesalg'.

I maj forventer teatret aflyste forestillinger for ca. 100.000 kr. – og lige nu er der totalt bestillingsstop af gadeteater.

»Omfanget af vores tab vil være meget afhængigt af, hvornår vi vender tilbage til normale forhold. Normalt er der ingen kunder, der bestiller gadeteater når det regner. Lige nu er der ingen der bestiller overhovedet – hverken indendørs eller udendørs. Heldigvis ligger der allerede en del i kalenderen, men vi ser frem til en tyndt besat turné, og der skal jo stadigt betales lønninger,« lyder det fra Niels Grønne, en del af egnsteatrets kunstneriske ledelse.

Han er heller ikke udelt begejstret for festivalarrangørerne Teatercentrums forsøg på at hjælpe teatrene i kølvandet på den aflyste/udskudte Aprilfestival:

 »Aprilfestivalen barsler med digitale løsninger for, at teatrene alligevel kan få vist deres forestillinger til køberne. Det er jeg/vi meget betænkelige ved. Vi og mange andre teatre har ikke færdigproduceret de forestillinger, der skulle have medvirket på Aprilfestivalen og har ikke videooptagelser og forestillingsbilleder klar. En digital løsning vil klart favorisere allerede producerede forestillinger og vil i min optik være værre end ingenting i forhold til de nye forestillinger,« siger han.

Opgaver rykkes måske

Lidt mere optimisme finder man hos André Andersen SOLO, der nåede at afvikle en række store opgaver i januar og februar og nu oplever en vis støtte omkring fremtidige ikke-gennemføringsmulige aftaler.

»Jeg har kontakt med arrangører, der ikke har force majeure-aflyst, men enten rykket opgaverne eller aflyst og bedt mig om at sende faktura, så jeg TROR, at jeg er en af dem der kommer nogenlunde smertefrit igennem det med et tab på 20-40.000 kr.,« lyder fra André Andersen.

Han er opmærksom på, at selv et relativt lille tab kan mærkes, når teatret ikke får støtte – men insisterer på, at der er bestemt er andre, der er hårdere ramt.

Afbrudt produktion koster dyrt

Hos Hils Din Mor er man begunstiget af, at man de senere år har produceret i foråret og derfor ikke har nogen forestillinger på turne for tiden.

»Men der hvor det rammer os på økonomien er, at vores produktion er blevet afbrudt tre uger før vi er færdige med forestillingen. Pt. har vi 9-10 lønansatte på projektet, som vi bliver nødt til at ansætte yderligere, når vi kommer ud på den anden side, så vi kan få gjort forestillingen færdig,« lyder det fra teaterleder Jesper Frølund Hansen.

»Vi arbejder videre hjemmefra, så det forhåbentlig kan gå hurtigt med at få produceret færdigt, når vi kan komme ud i verden igen. Vi håber selvfølgelig på, at der komme en hjælpepakke til den situation, vi er i. Hvis der ikke kommer kompensation, bliver vi nok nødt til at lægge et projekt ned i næste sæson, hvilket ærgrer os helt vildt,« siger Jesper Frølund Hansen fra Hils Din Mor.

Et teater, der ellers kan glæde sig over succes på alle parametre i disse år: Anmelderroser, publikumsbegejstring, masser af solgte forestillinger, støtte fra Statens Kunstfond gennem de seneste tre-fire sæsoner samt priser (bl.a. Horsens Børneteaterpris 2019 og Danmarks Teaterforeningers børneteater pris 2018 og Lauritzen Fonden 2017). 

Salgskanaler er sandet til

Hos Hvid Støj Sceneproduktion i Aarhus fortæller man, at teatret netop har aflyst en mindre forårsturné og dermed en omsætning på ca. 50.000 kr., som følge af covid-19.

Man er samtidig lettet over, at man ikke som oftest tidligere står midt i en produktionsperiode, der så ville være gået i stå.

Værre for det lille og meget turnerende teater er, at Aprilfestivalen, som er hvid støjs absolut største salgskanal med både de inden- og udenlandske salg, er aflyst/udskudt på ubestemt tid, hvilket får stor betydning for teatrets eksistensgrundlag.

»Vores nyeste skud på produktionsstammen, [pAp]-[kAs], er også kurateret til den internationale Danish+-festival, og da denne netop også er blevet aflyst, udebliver et muligt udlandssalg også her.

Aprilfestivalen arbejder for at lave digitale løsninger for salg, men vi har vores tvivl om, hvorvidt de kan generere ret meget salg i forhold til de sanselige oplevelser, vi oplever med babyer, børn og hinanden i et fælles rum,« lyder det fra Hvid Støjs teaterleder, Charlotte Ladefoged.

»Hvid Støj håber naturligvis, at Kulturministeriet også kigger i retning af de små teatres meget sårbare økonomier med hjælpepakker. De nuværende pakker har nogle krav i forhold, hvor mange procent, man må få i statslig støtte for at være kvalificeret til hjælpen. Det stiller nogle af os, hvis eksistensgrundlag i udpræget grad er baseret på statslige og kommunale midler, i en rigtig skrøbelig position uden mulighed for at få hjælp,« siger hun.

Seneste artikler

Seneste artikler

Farvel – og tak!

Farvel – og tak!

Med Teateravisens stop som aktiv nyhedsportal forsvinder en af de tre bærende søjler, der blev skabt for Teatercentrums virke fra starten af 1970’erne: Et medie med specifik fokus på synliggørelse og formidling af professionel scenekunst for børn og unge. Lukningen markeres her med et lille strejftog gennem bladets historie og den afgående redaktørs taksomme punktnedslag efter gennem næsten 40 år at have fulgt et unikt og fællesskabsorienteret teaterliv.
Læs mere
KLAP i Kolding

KLAP i Kolding

Om lidt over en måneds tid vil Kolding summe af teaterliv, når 100 teatre og 150 forskellige forestillinger danner den kunstneriske ramme om KLAP-teaterfestivalen, som afvikles fra 3.-6. april. Programmet ventes på nettet fra d. 3. marts, mens den offentlige billetuddeling af over 20.000 gratis billetter starter d. 20. marts.
Læs mere
En bro over tillidskløften

En bro over tillidskløften

Et dialogmøde mellem Teatercentrums ledelse og den kreds af teatre, der via protestbreve havde udtrykt skarp kritik af manglende orientering af kompetencecentrets ageren omkring lukning af Teateravisen og situationen for KLAP-festivalerne, blev afviklet i fordragelighed. Brudflader eksisterer stadig, men asfalteres nu med aftaler om fremtidige fællesmøder, hvor teatrene kan informeres om Teatercentrums strategiske overvejelser – og en fuldtonet udmelding om at bevare den store KLAP-festival ukurateret.
Læs mere
Anmelderi på falderebet

Anmelderi på falderebet

Med Teateravisens snarlige lukning stopper det omfangsrige anmelderi af børne- og ungdomsteater, der har været den digitale nyhedsportals hovedhjørnesten siden 2008. Det skal lige følges til dørs med lidt historie; noget om teatrenes og arrangørernes møde med anmelderiet og meget om teaterkritikkens væsen og berettigelse
Læs mere
Børneteatre går i aktion

Børneteatre går i aktion

Omkring 50 børne- og ungdomsteatre og en række af områdets branchefolk og formidlere advarer nu i et fælles opråb til politikerne om, at børneteatret er truet – og helt konkret af problemet med manglende fuld statslig økonomisk støtte til den store årlige festival, hvor det er svært at finde værtskommuner, der vil påtage sig opgaven.
Læs mere
Teateravisen lukker!

Teateravisen lukker!

Det betyder fra 1. marts et farvel til over 50 år med et medie, der har været målrettet synliggørelse af dansk børne- og ungdomsteater. Beslutningen skyldes en kombination af presset økonomi og ønske om en ny kommunikationsstrategi hos udgiverne Teatercentrum, der samtidig melder ud om et nyt samarbejde med ISCENE, som skal samle formidlingen af nyhedsstof om børne- og ungdomsteater på sidstnævnte portals nyhedsplatform.