Af: Carsten Jensen

1. juni 2019

Seks nye spirer er sprunget ud

Fredag 31. maj var der offentlig visning af værker fra afgangsholdet fra Dramatiker Væksthus 2017-19 efter to års projektforløb. God stemning og faglig interesse fulgte de seks spirers afsluttende stage reading på Teater Vestvolden - og nu er det selvfølgelig håbet, at de danske børne- og ungdomsteatre vil tage godt imod de nye dramatikere.

Tilskuerrækkerne var fyldt af den velkendte blanding af familie og venner, tilsat en mindre flok teaterkolleger m.fl., da Dramatiker Væksthus fredag aften inviterede til staged reading for hold DV 2017-19 på Teater Vestvolden i Hvidovre.

Dermed blev hold nummer 11 fra det succesrige talentudviklingsprojekt, som startede i 1997, sendt af sted til en forhåbentlig interessant fremtid som leverandører af nye og spændende manuskripter til de danske børne- og ungdomsteatre.

De seks spirer – som eleverne på holdene kaldes frem til deres afgang – har i næsten to år været igennem et projektforløb, der bl.a. har indeholdt en halv snes samlinger af fire dages varighed, hjemlige opgaver, besøg på de store børneteaterfestivaler, workshops m.v. 

Og altså afsluttende med produktion af et færdigt manuskript til en børneteaterforestilling, der vises for offentligheden ved en stage reading i form af et knap 15 minutters uddrag i et set-up med professionelle instruktører og skuespillere – med manuskript i hånd, men uden kostumer, enkelte rekvisitter og en stort set ikke-eksisterende scenografi.

Hvor var branchen?

Dramatiker Væksthusets kunstneriske leder, Jane Rasch, pointerede i sin lille velkomsttale, at der var tale om en fremvisning af, hvad instruktør og skuespillere  havde haft blot en enkelt arbejdsdag til – og at slutningen på de enkelte værker som vanligt ikke ville indgå i visningen.

Alligevel var det imponerende at se, hvad instruktørerne Solveig Weinkouff og Leiv Arne Kjoellmoen og skuespillerne Katrine Karlsen, Theresa Sølvsteen, Lotte Bergstrøm, Jesper Pedersen, Anders Valentinus Dam og Folmer Gry Kristensen havde formået at få ud af anstrengelserne.

Det var således også en glimrende mulighed det professionelle børneteatres ledere og udøvere til at se potentielle leverandører af nye og spændende manuskripter nærmere an – og vise opbakning til det målrettede udviklingsprojekt, som Dramatiker Væksthuset repræsenterer – men alligevel var der mødt beklageligt få branchefolk frem.

Blot en lille håndfuld teaterledere fra producerende børne- og ungdomsteatre kunne spottes blandt de knapt 100 tilskuere til arrangementet, der ellers som næsten alt andet teater-relateret i denne tid også bidrager til volumen i CPH Stage-programmet og således var annonceret til en større kreds.

Punktnedslag

Hver af de seks dramatikere præsenterede indledningsvis deres bidrag – og her er Deres udsendtes ultrakorte noter fra de dramatiske punktnedslag:

– Julie Ravnhøj: 'Min usynlige ven' (fra 9 år):

Bevægende venskabsdrama, der forgår i et hospitalsmiljø omkring en handicappet dreng, hvis bedste – og for alle andre usynlige – ven må forlade ham, hver gang der kommer en ny medpatient på tosengsstuen. 

– Ulrik Bencard: – 'Jeg hedder Villum' (fra 9 år):

Grum komedie om en lille kørestolsbrugende dreng, der helst vil lege i fred, men hele tiden bliver forstyrret og intimideret af sin irriterende og overomsorgsfulde mor. Sekvensen ender med at han i frustration maltrakterer en række Lego-figurer og spærrer sin mor inde i et hemmelighedsomgæret skab.

– Gaia Victoria Muñoz Rosberg: 'I vejen' (7-12 år):

Absurd fysisk komedie med brutale undertoner: En pige er i vejen for sine evigt-dansende forældre, der undviger enhver nærkontakt med deres barn, som helst skal være usynlig for dem. Med inspiration fra en (fiktiv?) ven forsøger hun at gøre op med den dystopiske situation ved netop at prøve at være i vejen hele tiden.

– Anette Vinther Jensen: 'Verdens dummeste familie' (6-9 år):

Familiedrama med en pige, der kæmper med alle midler mod farens kommende giftermål med Sonja, 'der har stjålet min familie'. Hun kalder sig selv en 'haderske' og får af fiktive personer hjælp og remedier til diverse anslag mod Sonja, men tilsyneladende uforløst.

– Marie Louise Cornelius: ' Det indre cirkus' (9-12 år):

Med cirkusstemning udspiller sig et drama omkring den temperamentsfulde og vredladne Trine, der altid kommer til at gøre alting forkert og pådrage sig omverdenens/forældrenes vrede. En højstemt person i 'Cabaret'-konferencier-stil giver hende mulighed for at ændre på tingene ved deltage i 'det indre cirkus' og blive sådan en pige, som alle kan lide – måske bl.a. ved at vise dem, hvor dygtig hun er til at gå på line.

– Tine Grauengaard: 'Ulige uger' (9-12 år):

Skilsmissedrama, hvor en pige helst være hos sin far fremfor hos moderen og hendes nye mand, der laver fisk og andre retter, som hun ikke kan li' –  hun er faktisk mest til masser af slik. Farens nye veninde er en skralder, der finder gode sager i containere, og pigen sniger sig med på togt. Hjemme hos moren forsøger hun at gemme det kaprede slik i et opgør med mor og mad og situation: 'Voksne gider ikke høre på børn.

Nye spirer på vej

Aldersmæssigt ligger alle seks værker i mellemgruppen fra 6-12 år og undviger de helt små og de unge. Indholdsmæssigt strækker de sig over børns situation omkring sygdom, mistrivsel og familiekriser. Ikke-eksisterende figurer forekommer i rigt mål, og en vis humorfyldt/komisk ageren er også fremherskende…

En staged reading selv i uddrag  yder absolut værkerne mere retfærdighed end ovenstående noteskriblerier – men dertil har man fået lov til selv at forestille sig det videre forløb, den interessante slutning osv. – og en hel forestillings dramatiske kvaliteter.

Heldigvis er det sådan, at flere af afgangsværkerne henover de mange år og hold faktisk er blevet antaget og opført. I sin oprindelige eller viderearbejdede form. Og mange af de udsprungne dramatikerspirer får også fået fast tilholdssted i dansk børneteater, ligesom ganske mange og har haft en vis tilknytning til området.

Under alle omstændigheder gav seneste udspil og afgang en hyggelig og opbyggelig aften i selskab med Dramatiker Væksthuset.

Processen med at finde spirer til det kommende DV-hold 2019-20 er i fuld gang. Der er deadline for ansøgning og aflevering af de tilknyttede tre opgaver 15. juni. De udvalgte skal derefter til en to-dages optagelsesweekend 24.-25. august, inden de seks nye spirer udpeges.  

Seneste artikler

Seneste artikler

God Sommer!

God Sommer!

Teateravisen sættes på lavt blus frem til starten af august, men der kan dog fortsat dukke aktuelle nyheder og anmeldelser op på portalen. Imens byder sommeren som vanlig på både gratis og entrebelagt teater for børn og familier i form af gadeteaterfestivaler og forestillinger i det offentlige rum m.v.
Læs mere
Med Sofokles i Caribien

Med Sofokles i Caribien

Midler fra EU’s Creative Europe-pulje er med til at finansiere mange forskellige kulturprojekter i EU-medlemslandene. Ét af disse projekter er BABEL – or the art of listening in TYA, hvis hovedaktivitet er afholdelsen af en række workshops over hele Europa – men også på udvalgte lokationer rundt omkring i resten af verden. En sådan ’extra-europæisk’ workshop fandt sted i Cuba i maj.
Læs mere
Scenekunsten hyldet og fejret

Scenekunsten hyldet og fejret

Med et forrygende show viste Årets Reumert 2024, at essensen af al scenekunst er levende mennesker. Sådan lød dommen fra Teateravisens anmelder, Randi K. Petersen, som i stedet for som normalt at levere faglige kritik af børne- og ungdomsteatrenes forestillinger var blevet bedt om at anmelde prisfesten
Læs mere
Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Scenekunst og netværkspleje i Cuba

Over 1.000 teaterfolk fra over 70 lande, 65 faglige arrangementer og 25 håndplukkede forestillinger fra fem kontinenter - dét dannede til sammen en meget multikulturel begivenhed, der under ét havde fået navnet Den 21. Verdenskongres for Scenekunst for Børn og Unge. Det hele blev afviklet i den cubanske hovedstad, Havana, i dagene 24. maj til 1. juni. En talstærk dansk delegation deltog også i dette omfangsrige arrangement, som uden sammenligning er det største af sin art inden for børne- og ungdomsteatret.
Læs mere
Til verdenskongres i Havana

Til verdenskongres i Havana

En større flok danske børneteaterfolk tager til Cuba for at deltage i ASSITEJ’s 21. verdenskongres med tilhørende festival og workshop og andre faglige aktiviteter. Med deltagere fra over 60 lande er det en ultimativ mulighed for at skabe og udbygge internationale kontakter i arbejdet med scenekunst for børn og unge. Teatergruppen Batida er selvfølgelig også med og fortsætter fra kongres og festival med en udfordrende turne i Cuba.
Læs mere
STOP & SWOP

STOP & SWOP

Dansefestivalen for børn og unge i Roskilde bød på danseforestillinger for både babyer og teenagere. Men SWOP 2024 bredte også kunstarten ud, så tilskuernes kroppe mødte andre kunstarter i inkluderende crossover