31. maj 2024

Scenekunstens fremtid er til debat

CPH STAGE er nu i fuld gang med at afvikle den store teaterfestival i København, der løber til 8. juni med en halv snes dage med dansk og international scenekunst.

Blandt de mange faglige events er også Scenekunstens Årsmøde, der er arrangeret af CPH STAGE i samarbejde med Dansk Teater, Iscene og Den Danske Scenekunstskole og afvikles 3. juni kl. 10-15 under temaet ’Scenekunstens Fremtid’, hvor branchen mødes til diskussioner og oplæg i et større program.

Og selvom både teaterfestival og dens aktiviteter er rettet mod voksenteatret, er der på årsmødet også flere programpunkter, hvor børne- og ungdomsteatret byder ind. Således står ASSITEJ Danmark sammen med Den Danske Scenekunstskole om en specifik panelsession om, hvordan børne- og unge-scenekunst tegner sig for fremtiden, hvor man bl.a. vil samtale om plads til nye dagsordner skal have plads, hvilke historier der skal fortælles og hvordan organisationerne skal udvikle sig for at understøtte udviklingen. Der er deltagerne Adelaide Bentzon, programchef for Horsens Teaterfestival og kunstnerisk leder af performanceteatret Liminal, Zakiya Ajmi, forfatter og dramatiker, Volker Schmidt, instruktør og dramatiker, og Amalie Ørum Hansen, sekretariatsleder i ASSITEJ Danmark.

Der er også sessions om, hvordan man bedst styrker egnsteatrene og de små storbyteatre, hvor mange jo producerer teater for børn og unge, ligesom fremtidens turnemarked om situation er til debat, og hvor markedet for både børne- og voksenforestillinger må indstille sig på ændringer.

Se mere om festivalen og dens mange aktiviteter: https://www.cphstage.dk/

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne