Af: Torben Stig Hansen

17. juni 2016

Et kig ind i lydstudiet, der livestreamer forestillinger for bl.a. Teatergruppen Batida - her 'Solo for to' torsdag aften. Fra venstre: Klipper Kristian Mathiassen, instruktørassistent Per Thorkild Thomsen og studieejer Boe Larsen. Foto: Torben Stig Hansen

Scenekunst transmitteret live til din computerskærm

Livestreaming af scenekunst har været praktiseret i udlandet gennem mere end ti år, men er stadig et forholdsvis nyt fænomen herhjemme. Fraværet af live-transmitteret teater kan have både økonomiske, juridiske og kunstneriske årsager, men ikke desto mindre tager flere og flere teatre fænomenet til sig. Denne weekend kan man således opleve Teatergruppen Batida livestreame fem forestillinger til hele verden via deres facebookside.

Fakta

Batida livestreamer til sin Facebookside www.facebook.com/teatergruppenbatida fra fem forskellige Batida-forestillinger under festivalen Teater fra Månen. Optagelserne vil senere kunne ses på facebooksiden.

Torsdag 16. juni kl. 19.00: Solo for to
Lørdag 18. juni kl. 13.00: Lille T og de forbudte bamser
Lørdag 18. juni kl. 15.00: Kronen på hovedet
Lørdag 18. juni kl. 17.00: Pigespejdernes dramapatrulje opfører Junglebogen
Søndag 19. juni kl. 13.00: En solskinsdag i Paradis

***

Læs også om Seeatre, hvis streamingstjeneste startede stort op i starten 2012, men måtte lukke ned mindre end to år senere: 'Theater-on-demand: Børneteater som film'

'Skift til kamera 3'.
Stemningen er koncentreret i lydstudiet. Live-klipperens rolige fingre trykker knappen i bund præcis på det rette tidspunkt. På en splitscreen over mixerpulten ser man, hvad de fire robotkameraer i teatersalen filmer, og netop i dette øjeblik transmitteres de levende billeder fra kamera 3 til hele verden.

Bygningen ved siden af Boe Larsens lydstudie MillFactory i Københavns Nordvestkvarter rummer Teatergruppen Batidas teatersal. Her opfører den tyrkiske gruppe Tiyatro BeReZe deres version af Shakespeares 'Macbeth' som en del af teaterfestivalen CPH Stage i Nordvest. Lady Macbeth har netop begået selvmord, og kameraet zoomer langsomt ind på Macbeth, som ved hendes dødsleje siger de berømte ord:
'Life is a tale told by an idiot, full of sound and fury, signifying nothing'. 

Live-transmission til hele verden

Macbeth livestreames via Batidas og Tiyatro BeReZes facebooksider, som dermed fungerer som tv-kanaler for de tilsammen 4.400 teaterinteresserede mennesker rundt om i verden, der liker disse to facebooksider – og eftersom hver eneste af de 4.400 fans med et enkelt klik kan dele udsendelsen med deres egne ofte hundredvis af venner, kan live-transmissionen af 'Macbeth' nå et meget stort publikum.

Selvom ingen af grupperne på forhånd havde gjort reklame for denne livestreaming, viser Facebooks statistik efterfølgende, at transmissionen dukkede op i 1.800 facebookbrugeres nyhedsflow, og at flere end 300 personer rent faktisk kiggede med.

En af de seere, der sad klistret til skærmen under livestreamingen, var Tülay Yıldız Akgül, underviser i teatervidenskab på universitetet i Izmir i det vestlige Tyrkiet. Hun var imponeret over lyd- og billedkvaliteten.
»Selvfølgelig foretrækker jeg at overvære et skuespil i selve teaterrummet sammen med de andre tilskuere, men sommetider kan det ikke lade sig gøre, og så er livestreaming en fantastisk mulighed,« lyder hendes kommentar. 

Store muligheder for interaktion med publikum

Boe Larsen har haft sit lydstudie MillFactory siden 2000. For et år siden installerede han udstyr til livestreaming og begyndte at livestreame sangere og musikere, der indspiller i hans studie. Og det skyldtes et simpelt behov:
»Musikbranchen har haft det svært de sidste ti år. Så snart musikken er indspillet og blevet en fil på min harddisk, så kan den kopieres – og dermed er den død. Blot én pct. af branchen tjener det hele, 99 pct. tjener ingenting. Men til gengæld går det godt for livemiljøet, netop fordi nuet er unikt. Derfor siger jeg: Nuet ud på nettet.«
Boe udnytter især livestreamingens store muligheder for interaktion med publikum. De sidste par måneder har han haft et ugentligt liveshow i studiet med rapperen Per Vers og improgruppen Specialklassen, hvor seerne løbende kommer med forslag til raps og sketches, som så bliver udført på stedet. Og mindst 10.000 mennesker følger med via livetransmissionen til Facebook.

Boe Larsens begejstring for livestreaming er smittet af på Teatergruppen Batida, hvilket resulterede i tre livestreaminger under sidste uges CPH Stage i Nordvest, mens der bliver livestreamet fra fem Batida-forestillinger i løbet af denne weekends teaterfestival, Teater fra Månen (se faktaboks). 

Livestreaming fra prøver viser kunsten i proces

Livestreaming af scenekunst har været praktiseret i udlandet gennem mere end ti år, men er stadig et forholdsvis nyt fænomen herhjemme.

The Metropolitan Opera i New York begyndte i 2006 at livestreame operaer i HD-kvalitet til biografteatre over hele verden, bl.a. Danmark, og siden er utallige musik- og skuespilhuse verden over sprunget med på vognen.

Odin Teatret livestreamede forestillingen 'Clear Enigma' i 2014 i anledning af teatrets 50 års jubilæum, og i de følgende år er adskillige workshops, prøver og arrangementer blevet livestreamet til teatrets web-tv-kanal.

Det Kgl. Teater har ligeledes livestreamet et par år; cirka 50 biografer landet over transmitterer nu jævnligt teatrets operaer, balletter og skuespil, og i foråret 2016 begyndte teatret også at eksperimentere med livestreaming af prøver, det såkaldte ’Brunch & Ballet’-koncept.

»Det er noget, jeg har besluttet at gøre,« fortæller kommunikationschef Magnus Restofte.

»Det er for at Det Kgl. Teater kan åbne sig mere op for hele landet og vise noget af det ufærdige i processen med at skabe kunst. Vi kan vise mere ansigt og dermed få flere danskere til at følge og forstå vores virke og forhåbentlig finde os endnu mere relevant. Vi har indtil videre kørt 'Brunch & Ballet' to gange, hvor cirka 500 og 900 unikke brugere fulgte livestreamingen (ud over de cirka 1.500 der var mødt op på gamle scene). Det synes vi er meget tilfredsstillende.« 

PR-værdien er klokkeklar

Men hvorfor er der ikke flere danske teatre, der livestreamer, når PR-værdien tilsyneladende er så klokkeklar?

Det kan der være adskillige grunde til. Rent økonomisk kan det nemt blive en hundedyr affære at filme og klippe en teaterforestilling, hvis resultatet skal være af højeste kvalitet.

Den danske virksomhed Seeatre forsøgte tilbage i 2012 at skabe sig et navn på at forvandle teaterforestillinger til professionelle filmversioner (til en pris af 60.000-350.000 kroner), som interesserede brugere gennem en abonnementsordning kunne se via Seeatres hjemmeside. Men allerede året efter var kassen tom hos Seeatre, fordi udgifterne langt oversteg indtægterne.

I dag kan en sådan filmoptagelse dog foretages væsentligt billigere, afhængigt af kvalitetsmæssige ambitioner, og faktisk kan livestreaming foretages af alle og enhver, som har en mobiltelefon med videokamera og webadgang.

En anden grund kan være den rent juridiske. Fx fastslår scenograf-overenskomsten, at overførsel af en forestilling til et andet medie ikke må finde sted uden skriftligt samtykke fra scenografen, som desuden skal honoreres yderligere. Det er således en god ide at studere de forskellige overenskomster nøje, inden man uden videre kaster sig over livestreaming. 

’Teaterbranchen er forbeholden overfor digitale medier’

En tredje grund til fraværet af livestreamet scenekunst kan naturligvis være den holdning, at scenekunst på ingen måde egner sig til livestreaming, endsige til at blive præsenteret via filmmediet: den særlige teatermagi går tabt.

Dengang Seeatre blev lanceret, udtrykte mange teaterfolk desuden bekymring for, at muligheden for at se teater via skærme hjemme i stuerne ville få publikum til at fravælge den unikke, fysiske liveoplevelse. Men ikke alle er af den overbevisning.

»Vi er en fantastisk eventyrlysten branche, som dog forholder sig en lille smule forbeholdent, når det gælder digitale medier og interaktion med publikum,« siger Lene Struck-Madsen, som er BaggårdTeatrets PR- og udviklingsmedarbejder.
»Det er en ny tangent, vi kan spille på, og det skal vi naturligvis gøre. Jeg tror, at frygten for at miste scene/sal-relationen bunder i fordomme over for et medie, som man endnu ikke kender.« 

Et holdningsskift undervejs

BaggårdTeatrets såkaldte twitterseats har vakt opsigt og er blevet diskuteret. Teatret giver ved hver forestilling to twitter-brugere mulighed for at se forestillingen gratis, mod at de undervejs livetweeter deres oplevelse og mening: altså en liveanmeldelse.

Teatrets twitter-følgere er begejstrede for ordningen, citaterne kan bruges som publikumsanmeldelser, og teatret får en masse gratis omtale. Men denne form for interaktion, hvor publikum opfordres til at bruge telefoner i teatersalen, er naturligvis kontroversiel.

»Jeg ser et stort potentiale i forhold til interaktionen, men det kræver den rigtige forestilling,« siger Lene Struck-Madsen

»Til februar afholder vi Rædsler fra Dagbogen, hvor dagbogsskrivere læser højt fra deres dagbøger. Det er live, ægte, uøvet, råt og noget der frembringer umiddelbare reaktioner, som jeg tror kunne passe godt sammen med livestreaming.«

Også Søren Zacho Ruby, skuespiller og teaterleder i Det Kommende Teater, tror på ideen. Han har tidligere flirtet med livestreaming i sin forestilling 'Min digitale virkelighed' fra 2013 og har seriøst overvejet at livestreame flere af sine forestillinger.

Tidligere på ugen oprettede han facebook-gruppen Livestreamet Scenekunst. Erfa-gruppe. Så måske er der et holdningsskift undervejs.

Fakta

Batida livestreamer til sin Facebookside www.facebook.com/teatergruppenbatida fra fem forskellige Batida-forestillinger under festivalen Teater fra Månen. Optagelserne vil senere kunne ses på facebooksiden.

Torsdag 16. juni kl. 19.00: Solo for to
Lørdag 18. juni kl. 13.00: Lille T og de forbudte bamser
Lørdag 18. juni kl. 15.00: Kronen på hovedet
Lørdag 18. juni kl. 17.00: Pigespejdernes dramapatrulje opfører Junglebogen
Søndag 19. juni kl. 13.00: En solskinsdag i Paradis

***

Læs også om Seeatre, hvis streamingstjeneste startede stort op i starten 2012, men måtte lukke ned mindre end to år senere: 'Theater-on-demand: Børneteater som film'

Flere artikler

Marc og Joop og Det første bogstav

Marc og Joop og Det første bogstav

På Horsens Teaterfestival i september kunne man møde et helt nyt teater med et temmelig særegent navn, hvis første forestilling var et autentisk flygtningsdrama. Bag forestilling og teater står en af dansk børne- og ungdomsteaters mest erfarne kunstnere
Læs mere
Scenekunst og julestemning

Scenekunst og julestemning

De første store juleforestillinger er allerede sat i gang rundt omkring på landets store scener, mens de lidt mindre og helt små teatre venter med at uddele dramatisk juleknas til slutningen af november og starten af december. Teateravisen prøver som vanligt at levere et overblik over de scenekunstneriske julerier.
Læs mere
Teateravisen skifter digital ham

Teateravisen skifter digital ham

Efter 15 år som nyhedsportal i de samme grafiske gevandter sker der endelig noget. Så velkommen til en 2023-udgave af Teateravisen.dk, som forhåbentlig gør det endnu mere behageligt at besøge denne særlige medie-niche for professionel scenekunst for børn og unge.
Læs mere
Et blåt egern taler ud!

Et blåt egern taler ud!

I kølvandet på bl.a. Horsens Teaterfestivals tema-spækkede fokus på publikumsinddragelse og medskabelse og interaktivitet er Teateravisens anmelder, Kirsten Dahl, taget på en oplevelsesorienteret rundtur i tidens scenekunst for børn og unge for at se, hvad der egentlig gemmer sig bag de mange buzzwords.
Læs mere

Seneste artikler