Aprilfestival 2018 på Djursland er allerede historie. Bannere og plakater er pillet ned; spillelokaler og stederne til sekretariat, cafe, billetudlevering m.v. er tilbage til deres normale funktion. Teaterfolket er draget videre med deres biler og scenografier og forestillinger; formidlerne er taget hjem til deres skoler og institutioner og biblioteker og teaterforeninger med ideer til repertoirevalg og indkøb. Og de lokale børn, unge og voksne i Syddjurs Kommune har forhåbentlig fået en masse oplevelser efter et ugelangt møde med det turnerende danske børne- og ungdomsteater.
En venlig forårssol og en interesseret lokalbefolkning samt de mange frivillige hjælpere gjorde deres til at skabe god stemning og ditto belægningsprocent.
Der blev således udleveret 18.268 gratis billetter til forestillingerne, men traditionen tro valgte mange festivalrotter også bare at møde frem på spillestedet og blive lukket ind, så vidt det overhovedet kunne lade sig gøre. På en festival suspenderer teatrene de normale regler for tilskuertal og præcise aldersgrænser.
Reaktioner fra lokalområdet
Hvor de erfarne teaterfolk og formidlere via deres årelange kendskab til arrangementet forstår at navigere på festivalen med en vis afslappethed, kan Aprilfestivalen virke overvældende for nye deltagere – hvad enten det er førstegangsdeltagende turneteatre, studerende fra Den Danske Scenekunstskole, teaterteknikere i praktik, nye opkøbere eller lokale børn og unge og deres forbavsede voksne.
Hvad sidstnævnte gruppe angik, bad Teateravisen Syddjurs Egnsteaters energiske og imødekommende administrator, Elisabeth N. Hübener, om at prøve at indsamle nogle reaktioner fra lokalsamfundet efter festivalrusen. Det gjorde hun med vanlig effektivitet:
* Fra en mor som havde sit barn med til festival og nåede at se 15 forestillinger (!): Det har været en kæmpe oplevelse at se så meget godt og forskelligt teater. Lige fra den minimalistiske forestilling 'Den lille prins' i Lime forsamlingshus til den overdådige 'Sherlock Holmes og dronningens kronjuveler' i Røndehallen.
* Fra nogle af spillestederne lyder det: Det har været rigtig interessant, men dog kunne det have været rart at vide, hvor meget teater, man egentlig får, når man byder ind (nogle troede, at de måske fik en eller to forestillinger i weekenden).
Elisabeth selv noterer, at det har havde været dejligt at have så meget liv i sit eget teater (Kulturhotellet, red.) og endelig have fornemmelsen af at være i et kulturhus. »Det har givet os incitament til at lave lidt flere små aktiviteter i huset. Det var også dejligt at have NEXT (teaterteknikerelever) til at tage sig af de internationale teatre, så stor ros til dem.«
* Fra en pedel på en af skolerne, der blev brugt til forestillinger: Han fortæller, at han synes, at teatrene var utroligt imødekommende og søde, og at det havde været rigtig spændende at have så mange aktiviteter i gang – men nu glædede han sig også til at kunne lave nogle af alle de ting, som han jo skal lave på en skole. Han havde altså nydt det, men havde også været presset, da det tog al hans tid – og det var øjensynlig også den erfaring, mange andre i tilsvarende funktioner havde gjort.
* Fra Syddjurs Egnsteaters egen helt nye pr-medarbejder, der var med på festival for første gang og her udtaler sig som far:
»Jeg har fået set en masse spændende børne- og ungdomsteater og har virkelig nydt festivalen. Når jeg er gået rundt i Rønde, har jeg godt lagt mærke til, at der var nogle plakater og nogle bannere, men det er jo ikke ligesom at se en stor musikfestival, hvor der er sat store udendørs scener op. På den måde har festivalen været lidt mere for dem, som allerede er interesserede i børne- og ungdomsteater.
Til gengæld har jeg talt med flere, der var inde og se de samme stykker som mig, om, hvor de havde hørt om festivalen fra, og de fleste havde hørt det gennem familie og venner – så på den måde tror jeg, at det er noget, som børnefamilier virkelig har bidt mærke i og været glade for. Og så var det også lidt sjovt, at der et par forestillinger var flere voksne end børn blandt publikum.
Der var også en rigtig hyggelig stemning i foyeren på Kulturhotellet i Rønde, hvor det var sjovt at være, og hvor folk tydeligvis hyggede sig.«
Nye og gamle anmelderøjne
Hvad Teateravisen angår, er der normalt en håndfuld garvede anmeldere med på festivalen for at få alle ikke allerede anmeldte forestillinger set og vurderet. Men i år blev det nyeste medlem af portalens anmeldergruppe også bedt om at kigge forbi. Og Morten Hede var imponeret:
»Jeg oplevede festivalen som en overvældende størrelse. Som festivaldebutant havde jeg ikke forestillet mig, at der kunne foregå så meget børne- og ungdomsteater på så kort tid og inden for så begrænset et geografisk område.
Aprilfestivalen emmede af en helt særlig stemning. Der var stor respekt på spillestederne i forhold til den kunstart, som både udøvere, formidlere og anmeldere hylder, men også en frimodighed og næsten familiær stemning blandt deltagerne, der også brugte festivalen til at socialisere og fejre branchen. Det var en stor oplevelse at iagttage de mange års teatererfaring, der samledes i byer som Ebeltoft og Rønde i løbet af festivalen,« lød det efterfølgende fra ham.
Fra Teateravisens længst-tilknyttede anmelder, Randi K. Pedersen – med siden 1993 – kom denne korte karakteristik af festivalens faglige indhold:
»På den årlige festival falder noget altid mere i øjnene end andet – med det forbehold, at ingen ser det hele. I 2018 var det først og fremmest manglen på nye forestillinger. Men det var også et totalt fravær eller kun sparsomme kulisser og kostumer i flere forestillinger.
Det medfører ikke dårlige teateroplevelser, men stiller store krav til skuespillerne og har betydning for forestillingernes visuelle gennemslagskraft. I tråd med det er musikdramatik med bling-bling og halløj også helt forsvundet. Det er trivielt at sige, men det er givet alt sammen udtryk for en urimelig presset økonomi,« lød det fra hende.
34 nye anmeldelser på vej
Morten Hede og Randi K. Pedersen vil sammen med kollegerne Anne Middelboe Christensen, Kirsten Dahl og Janken Varden levere anmeldelser fra i alt 34 forestillinger, som alle bliver offentliggjort løbende frem til sommerferien og nogle uger ind i den nye sæson. Den første blev lagt på allerede på sidste festivaldag.
Anmeldelser af festivalens øvrige 130 forestillinger ligger allerede på portalen til nøjere granskning. Her er en halv snes stykker blevet anmeldt i ugerne op til festivalen, mens resten er fra de forgangne år, for turneteatrenes forestillinger er i reglen på repertoiret i flere sæsoner.
Aprilfestival 2018 havde lidt færre forestillinger på programmet end de seneste otte års festivaler, omend det var nogenlunde på niveau med Sønderborg i 2017.
Noget kan tilskrives geografi, andet flere samproduktioner og presset økonomi- men festivalen er stadig verdens største af sin slags, hvor kvantitet nok lejlighedsvis udfordrer kvalitet, mens overvældende diversitet og eksperimenter og spilleglæde pibler frem overalt.
Det er interessant at møde nye teatre direkte fra vækstlaget – og udover deres bud på børneteater måske også bringer interessante navne med sig: Således kunne man i år bl.a. møde Panzerkampfspanda, Gestik Gestak, Teater Klumpen og Teater [Døgdi] blandt den halve snes førstegangsteatre på festivalen.
Interaktivitet og publikumsinddragelse
Rent kunstnerisk kunne man møde traditionel scenekunst, dans, animations- og dukketeater, musikteater, fortælleteater, nycirkus, performance, vandreforestillinger, installationer m.v.
Og konstatere, at en fremherskende tendens i tidens teater – der ikke kun gælder forestillinger for børn og unge – var tydelig: Omkring en tiendedel af alle festivalens forestillinger tog større eller mindre livtag med interaktivitet og publikumsinddragelse – fra deciderede og langvarige samspilssituationer til mere beskedne opfordringer til at synge med, udpege 'skjulte' personer (ala fast småbørnsteaterindslag) osv.
På den baggrund var det også oplagt, at festivalens store faglige seminar havde deltagelsesformer i scenekunst (med fokus på børn og unge selvfølgelig) som overordnet tema.
Den faglige konference
Konferencen med titlen 'DEL & TAG' blev afviklet torsdag 19. april fra kl. 9-16 i smukke, meditative omgivelser, og Pernille Welent Sørensen, konsulent på Teatercentrum, der var vært på konferencen sammen med Jeppe Lajer fra Aktør, giver her en kort beskrivelse af sted og forløb:
»Vi deltog 91 personer i en meget smuk og rolig ramme, nemlig Helgenæs Buddhistiske Gomde (tempel), som blev bygget i 1995, af glade hjemvendte hippier, der ville skabe en ramme for visdom og fordybelse, som de havde fundet i buddhismen bl.a. i Nepal.
På selve konferencen ønskede vi at undersøge forskellige deltagelsesformer i teatret – og dagen startede med at opstille et kontinuum over de mange forskellige deltagelsesformer- fra den stille iagttagelse(hvor publikum deltager ved at stille deres nærvær og fantasi til rådighed) over samskabelse til publikum-som-kunstner. Tanken var at etablere nogle fælles ord og en fælles reference for samtale og workshops.
Dernæst havde vi inviteret nogle 'forstyrrelser' eller fremmede med ind i rummet for at gøre snakken større, men også for at få blik udefra og skærpe blikket for, hvad det særegne er ved teatret. Thomas Vigild fra Vallekilde Højskole fortalte således om 'gåderum', som er live-spille-rum, der iscenesættes, og hvor der skal løses gåder for, at gruppen kan komme ud af rummet. Han fortalte om friktion, vigtigheden af at fejle, om fællesskab og drivkraften i frustration.
Vil du vide mere fra denne dag med mange workshops og samtaler i den skønne natur, må du finde en, der deltog og dele og tage – det med dig du kan bruge…«
Reflekterende Team
Pernille Welent Sørensen, der selv er i gang med en ph.d., som undersøger, hvordan børn så møder scenekunsten og opfatter deres rolle som tilskuere – hvad enten de så primært ser på eller deltager i forestillingen (se artiklen: 'Børn som medforskere?') – havde også taget initiativ til et arrangement tirsdag aften for at fortælle om sit projekt og få andres gode tanker som input til det fortsatte arbejde.
Det skete efter metoden Reflekterende Team – en samtaleform, som tilgodeser fordybelse og fælles refleksion. Og Pernille fortæller om arrangementet:
»Ud fra devisen, at viden ikke er noget, vi ejer, men noget vi deler og skaber sammen, var rammen for et fælles reflekterende og meget generøst rum etableret. Omkring 30 mennesker deltog -primært fra teatre, men en skoleleder, en kulturhusleder og en frivillig fra festivalen dukkede også op – og Henriette Kudsk fra ZeBU faciliterede samtalen.
Jeg fortalte om nogle af mine tanker, ønsket om at gøre børn til medforskere, at få krop og ord på deres tanker – og om nogle af de etiske udfordringer det stiller mig i. Hvem ejer den viden, der produceres? Hvordan skal den deles? Og valideres af såvel medforskere som universitet, fagfæller mv.? Og hvordan gøres den viden relevant, levende og anvendelig for scenekunstmiljøet?
Der var stor opbakning til ph.d. projektet, og der blev luftet spørgsmål og tanker som: Hvordan jeg ser på barnet? Hvad mit børnesyn er? At vi skal huske, at børn er en etableret kategori, der er lige så mangfoldig som kategorien voksen, og at når vi møder børn i skolen, møder vi mest af alt institutionaliserede individer og grupper.
Om at forblive nysgerrig, åben. Et ønske om at få indblik hvad der optager børn? Sanselighed og relationer. Redskaber og metoder til at åbne dem? Om skolen som ramme, om rummets betydning, om der er behov for oversættere i form af pædagoger og lærere, og om deres ændrede rolle? Om konsekvensen af at stille sig i et børneperspektiv, som handler om at bringe børns tanker, kroppe, følelser til torvs og at åbne for det selvfølgelig og pirke til det eksisterende, så det måske ikke er børn, der skal åbnes, men mine, dine og branchens øjne, kroppe og følelser for det, som børn har på hjertet?!
Til sidst improviserede Tilde Knudsen fra Asterions Hus over samtalen med en kreativ og sprællevende krop…«
Næste år i Hjørring
Aprilfestival 2018 er udover at være en kulturel manifestation for værtskommunen og en salgsmesse for teatrene også en firmaskovtur, hvor der er plads til fester, men hvor kunst og fag også dyrkes med snakke ad libitum og en lang række arrangementer af fagligt tilsnit:
I år kunne man bl.a. mødes med Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Refusionsudvalget, Teatrenes InteresseOrganisation, Udviklingsplatformen for Scenekunst & Applaus m.v., ligesom der var særlige møder for teatre med drama- og talentskoler, samtale om EU-projekter, diskussion om teatrets sprog, fokus på aktuelle teatertrends; netværksmøde for scenekunstskoler talentskoler og efterskoler, møde med internationale gæster, integrationsevent med nye teatre, 'Walk'n Talk' (speeddating og fri snak); introduktion til 'Hack the Theatre (koncept for unge tilskueres forholden sig til scenekunst) m.v.
Formidlerne kunne udover ovennævnte faglige seminarer bl.a. via New Case blive præsenteret for de nye teatre og deres forestillinger, men opkøberne har traditionelt så travlt med at se forestillinger, at arrangørerne er tilbageholdne med alt for mange målrettede aktiviteter derudover.
Det er således ikke ren afslapning at tage på Aprilfestival. Og om 11 måneder går det løs igen. I Hjørring fra 31. marts til 7. april 2019. En værtskommune, der selvfølgelig havde en større flok på tur til Syddjurs for at studere festivalen på nærmeste hold, inden hele menageriet rykker til Vendsyssel.
Og i lidt større målestok end da festivalen seneste gæstede Hjørring i 1982, hvor kommunen sammen med Hirtshals Kommune tog imod 47 teatre med 80 forskellige forestillinger, der i alt blev spillet 210 gange.
Men kommunen stiller med en erfaren arbejdsgruppe og et spritnyt Vendsyssel Teater og stor tiltro til, at man vil lave den bedste Aprilfestival til dato. Og bare for lige at vise niveauet, kunne man allerede ved dette års festival præsentere det visuelle udtryk, der via plakater, bannere, programmer m.v. skal sælge Aprilfestival 2019.
