I artiklen ‘Forberedelse fremmer forståelsen’ om Den Rullende Operas særlige koncept med at forberede publikum på forestillingen ved bl.a. forlods at sende musikken til børnene tillige med skitser og skabeloner til kulisserne, som de kan farvelægge, mens de lytter til musikken, omtales en af deres inspirationskilder i form af professor Mogens Christensen, der arbejder på en rapport om formidling af kunst til børn, ‘Forhøjet kunsttryk’.
I artiklen fremgik det, at rapporten kunne findes på Børnekulturportalen fra februar, men nu meddeler Merete Dael fra Børnekulturens Netværk, at man har aftalt med Mogens Christensen, at rapporten blot skal ligge klar inden sommerferien.
Børneteateravisen.dk beklager fejlen – som nu også er rettet i artiklen…