13. februar 2020

Rejsestøtte til verdenskongres i Japan

Med støtte fra Statens Kunstfond udbyder ASSITEJ Danmark muligheden for rejsestøtte til “20th ASSITEJ World Congress & Performing Arts Festival / MIRAI 2020”.

Kongressen, der afvikles fra 14.-24. maj 2020 i den japanske hovedstad Tokyo, er den vigtigste begivenhed inden for teater for børn og unge på globalt niveau og finder sted hvert tredje år. En deltagelse på verdenskongressen er en unik mulighed for at for møde ligesindede fra resten af verden, søge kunstnerisk inspiration og så frøene til fremtidige projekter og samarbejder. 

I forbindelse med kongressen afvikles en stor international teaterfestival med forestillinger for børn og unge.

Der kan søges om 5.000,- DKK i rejsestøtte per person. Next Generation: Yngre scenekunstnere, der er ved at etablere sig inden for feltet, kan søge om en rejsestøtte på 7.000,- DKK. 

Link til ansøgning – deadline er 25. februar 2020. Bestyrelsen i ASSITEJ Danmark vil prioritere blandt ansøgerne og give svar inden 2. marts  

Spørgsmål til rejsestøtten kan rettes til Louis Valente: lv@assitej.dk

(Ill: Logoet for ASSITEJ's verdenskongres og teaterfestivalen MIRAI)

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne