Randers Teater går efter planen i gang med en større ombygning til september næste år, der bl.a. skal skabe bedre publikumsfaciliteter og modernisering af teatrets store sal.
Til det projekt har man modtaget donationer fra fonde og kommuner på næsten 17 mio. kr. (se note) – og nu får teatret så også 2,5 mio. kr. fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, til indkøb af teknik i forbindelse med ombygningen.
Teaterdirektør Peter Westphael glæder sig over den gode julegave:
'Pengene er nu hjemme til at kunne opfylde en stor del af de drømme, som vi har gået med i årevis. Med donationen fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond kan vi fra starten være helt up to date på det tekniske udstyr og tænke det ind med det samme i forbindelse med byggeriet, og det er der store fordele i'.
(Billedet: Visualisering af den moderniserede teatersal, der indgår i de store byggeplaner for Randers Teater)