4. juni 2024

Puppet Junior 13.-16. juni 2024

Dukketeaterfestivalen Puppet Junior afvikles for 11. gang over fire dage fra 13.-16. juni i København. Det er en udendørs og gratis festival for børn og deres voksne, og arrangeres som en tilbagevendende biennale i samarbejde mellem tre kulturinstitutioner i København.

Festivalen er bygget op som en rejsende markedsdag i fire bydele, og udover de seks internationale og danske forestillinger byder festivalen på værksteder med professionelle kunstnere. Alle forestillinger og værksteder er gratis og uden tilmelding

Forestillingerne opføres på åbne pladser, torve og parker: Utterslev Torv (Bispebjerg – 13.-14. juni), Remiseparken (Amager – 13.-14. juni), Kulbaneparken (Valby – 15. juni), Musiktorvet (Amager – 16. juni).

Torsdag og fredag er målgruppen Københavns børneinstitutioner, herunder vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidshjem.  Lørdag og søndag er målgruppen børnefamilier.

Forestillinger:

Trashhh!!! (E) med kompagni Zero en Conducta og Teatre del Moviment (for alle)

Hathi (E) med Centre de Titelles de Lleida (for alle)

Tyren Ferdinand med Passepartout Theatre Production (fra 4. år)

Klods-Hans med Svanen – dansk-tjekkisk dukketeater  (for alle)

Dragerne fra Djursland med Teater Skattetårn  (for alle)

Gengangere med skoleelever fra Utterslev Skole og Bjarne Kalhøj (fra 5. år)

Se program for forestillinger og værksteder på de enkelte spillesteder og -dage på: http://puppetjunior.dk

Seneste nyheder & navne

Seneste nyheder & navne